EU-millioner strømmer til danske ngo'er

Der er mange penge at hente i EU til udvikling- og nødhjælpsarbejde.

Derfor har danske ngo'er i stigende grad fået øjnene op for EU's milliardstore pengekasse.

Således hentede danske ngo'er i 2012 over en halv milliard kroner i EU til nye projekter. Det viser en ny undersøgelse fra Concord Danmark, der blandt andet hjælper organisationerne med at søge penge i EU.

Concord har ikke før lavet så omfattende en undersøgelse af ngo'ernes evne til at hente penge i EU, men ud fra tidligere rundspørger fra organisationen estimeres det, at tallet i 2010 var på omkring 300-400 mio. kr.

"Det er imponerende mange penge, som vores medlemmer har hentet i EU til at gøre en forskel til at bekæmpe fattigdom og konflikter," siger Mads Hove, der er advocacy- og fundraisingsrådgiver i Concord Danmark.

Samtidig oplever Concord Danmark en stigende interesse for at søge penge til projekter fra ngo'erne, der også "er blevet bedre og bedre til det i kraft af, at deres erfaring i at søge midler i EU-systemet bliver større".

I alt hentede de danske ngo'er 538 mio. kr. i EU til 63 projekter. Heraf kommer 455 mio. kr. direkte fra EU, mens 84 mio. kr. kommer fra organisationerne selv i såkaldt samfinansiering.

Rammemidlerne fra Danida var ikke nok til at bære den stigning i omsætning, som vi ønskede. Og vi var alt for afhængige af pengene fra Danida.

Carsten Strandlod
Red Barnet

Pengene er nogenlunde ligeligt fordelt mellem udviklings- og nødhjælpsprojekter, der henholdsvis modtager 249 og 276 mio. kr., mens 13 mio. kr. er gået til katastrofeforebyggelse.

(Artiklen fortsætter under figuren) 

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0Arg2Akr1BZuRdFRmVmhJQTJNZnRzRU94TnJfa2ZYY2c&transpose=0&headers=0&range=A4%3AB14&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"title":"Mio. kr.","minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"booleanRole":"certainty","title":"Danske ngo'er scorer kassen i EU (2012)","legendTextStyle":{"color":"#222","fontSize":"12"},"animation":{"duration":500},"domainAxis":{"direction":1},"legend":"right","hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"isStacked":false,"width":450,"height":320},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":true,"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram1"} </script>

Øget fokus på EU-midler
Nogle af de organisationer, der har satset mest på at få flere EU-midler, er Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet.

For godt fire år siden fik Red Barnet blot to millioner fra EU. Men organisationen ønskede at vokse. Derfor satsede man på at øge indtægterne fra EU.

Blandt andet hentede Red Barnet Carsten Strandlod, der er leder af Red Barnets såkaldte Section Major Donor Partnerships, fra Folkekirkens Nødhjælp med den ene formål at få organisationens EU-midler til at vokse

"Rammemidlerne fra Danida var ikke nok til at bære den stigning i omsætning, som vi ønskede. Og vi var alt for afhængige af pengene fra Danida, og derfor ønskede vi at sprede vores funding-indtægter," siger han.

Og i 2012 vandt Red Barnet EU-kontrakter for samlet 101 mio. kr., mens rammebevillingen fra Danida til sammenligning i 2013 udgør 50 mio. kr.

Folkekirkens Nødhjælp traf allerede et valg i 2001 om at satse på yderligere funding fra internationale organisationer - primært EU. Derfor oprettede organisationen enheden Global Funding Unit.

"Da VK-regeringen skar ned på Danida ved regeringsskiftet, besluttede vi at kigge på alternativer," siger Kristine Vadskær, der er leder af enheden.

Folkekirkens Nødhjælp fik i alt 130 mio. kr. fra EU. Og i dag bidrager enheden Global Funding Unit til ca. 40 procent af organisationens omsætning.

Danmark giver sammenlagt 1.397 mio. kr. i udviklingsbistand gennem EU. Dermed svarer de 538 mio. kr., som de danske ngo'er fik af EU, til 39 procent af den samlede udviklingsbistand fra Danmark til EU.

Endnu flere penge på vej
Og organisationerne drømmer om at hente endnu flere penge fra EU. I Red Barnet vurderer Carsten Strandlod, at organisationen allerede i 2013 og måske 2014 vil kunne fordoble pengene fra EU.

Mellemfolkeligt Samvirke får med 149 mio. kr. den største rammebevilling af de danske ngo'er. Men organisationen har ikke satset på EU-midler og fik ingen penge fra EU i 2012.

Det skyldes ifølge generalsekretær Frans Mikael Jansen, at man som en del af ActionAid ikke vil konkurrere med andre ActionAid-afdelinger fra andre lande om de samme penge.

"Det har taget et stykke tid at finde ud af, hvordan vi koordinerer med hele vores organisation. Men vi vil i fremtiden satse på at få ekstra ressourcer fra EU," lyder det fra Frans Mikael Jansen, der vurderer, at man kan få "betydelige" midler fra EU fremover.

Også i Dansk Flygtningehjælp, der fik 210 mio. kr. fra EU i 2012, forventer den internationale chef, Ann Mary Olsen, at indtægterne fra EU øges. Det skyldes især flygtningekatastrofen i Syrien, der kun ser ud til vokse i omfang.

Penge fra EU til nødhjælp kommer især fra direktoratet Echo, der har et årligt budget på knap 10 mia. kr.

Svært for mindre ngo'er
Det er især de store nødhjælps- og udviklingsorganisationer, der løber med pengene fra EU.

"EU's regler for at ansøge penge til udviklings- og nødhjælpsarbejde kan være meget komplicerede og tunge at arbejde med. Det sætter relativt store krav til organisationernes kapacitet, men vi ser da også mindre organisationer have succes med at hente EU-midler," påpeger Mads Hove fra Concord Danmark.

Folkekirkens Nødhjælp har otte personer i København og 10-11 personer rundt i verden til at arbejde med at søge penge i internationale organisationer som EU. Også Red Barnet har opprioriteret. Organisationen har også en række personer ansat til at søge EU-midler og kan desuden hente støtte i det internationale Save The Children-netværk.

"Kravene til ansøgninger til EU-finansierede projekter er meget store sammenlignet med Danida. Vi har haft succes med at hente EU-midler, fordi vi har investeret i det, der skal til både finansielt og organisatorisk," siger Carsten Strandlod.

Men det er da lykkedes mindre organisationer som blandt andre Vedvarende Energi at hente penge i EU til et projekt i Kenya.

"Vi er altid åbne for nye funding-muligheder, men det er svært for mindre organisationer som os, fordi EU stiller meget store krav til blandt andet afrapportering og afregning. Vi håber at få flere penge fra EU," siger projektkoordinator Maria Graversen og fortsætter:

"Men når det er sagt, så har vi to ansøgninger ude lige nu. Hvis de bliver afvist, kan det godt være, vi vælger ikke at bruge ressourcer på det igen, fordi det netop er meget ressourcekrævende at søge."

Folkekirkens Nødhjælp, der også rådgiver andre danske organisationer om at søge penge i EU, forudser, at det i fremtiden kan blive sværere at vinde nye kontrakter i EU.

"Der er en tendens til, at EU gerne vil have større projekter. Dermed bliver konkurrencen skærpet, fordi færre organisationer skal dele pengene. Det gælder både de små organisationer, men også os selv. Vi kommer i endnu hårdere konkurrence med de store alliancer som f.eks. Save The Children og Red Cross - og i sammenligning med dem er vi en mindre organisation," siger Kristine Vadskær.

Rammer loftet
EU kræver op til 25 procent i samfinansiering, når der bliver udbudt projekter. Og det kan på længere sigt spænde ben for, at danske ngo'er kan hente endnu flere EU-midler i fremtiden, lyder det fra organisationerne.

Jo flere penge, organisationerne får fra EU, jo flere penge skal organisationer have til samfinansieringen. Og det kan ifølge blandt andre Carsten Strandlod være svært, fordi rammebevillingerne fra Danida ofte er bundet til projekter flere år ud i fremtiden.

"Vi udnytter ikke vores potentiale til fulde, fordi vi har for lidt egenfinansiering," siger han.

Derfor foreslår både Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet, at Danida satser på øgede bidrag til organisationernes samfinansiering til EU-projekter. I blandt andet Finland og Sverige går staten i højere grad ind med støtte til samfinansieringen, når en organisation vinder en EU-kontrakt.

Den danske stat svømmer ikke ligefrem i penge. Er det så ikke urealistisk?

"I mine øje er det en god investering for ministeriet at putte de ekstra 25 procent i kvalitetsprojekter, hvor EU kommer med resten. Med en marginal investering kunne man hive mange flere penge hjem til danske organisationer, der jo netop arbejder inden for den danske civilsamfundsstrategi. Det vil give yderligere indflydelse og værdi for pengene," siger Carsten Strandlod.

Den danske civilsamfundsstrategi er ved at blive revurderet og forventes at blive fremlagt i begyndelsen af 2014.