EU-positive partier indgår aftale om retsforbehold

AFTALE: Regeringen, SF, Venstre og Konservative er kommet frem til en aftale om, hvordan folkeafstemningen om retsforbeholdet skal skrues sammen.

Helle Thorning-Schmidt sammen med Morten Østergaard, Pia Olsen Dyhr, Lars Løkke Rasmussen og Søren Pape Poulsen på dagens pressemøde.
Helle Thorning-Schmidt sammen med Morten Østergaard, Pia Olsen Dyhr, Lars Løkke Rasmussen og Søren Pape Poulsen på dagens pressemøde.Foto: Jens Astrup/Scanpix
Lasse LangeLise-Lotte Skjoldan

Det skal være sværere at være kriminel, tryggere at være dansker og nemmere at være virksomhed.

Det er ifølge både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) kernen i den aftale om retsforbeholdet, som netop er faldet på plads i Statsministeriet.

Aftalen handler om, hvordan en folkeafstemning om retsforbeholdet, der skal afholdes senest i begyndelsen af 2016, skal skrues sammen. De EU-positive partier vil omdanne det nuværende forbehold til en tilvalgsordning og er nu blevet enige om, hvilken EU-lovgivning på retsområdet som skal indgå i tilvalgsordningen, hvis danskerne stemmer ja.

Det er de såkaldt EU-venlige partier - regeringen, SF, Konservative og Venstre - der har indgået aftale om tilvalgsordningen, der omfatter i alt 22 retsakter.

“Jeg er utrolig glad for at kunne præsentere en aftale blandt de fem partier, der står her. Vi er enige om, at vi skal omdanne vores retsforbehold til en tilvalgsordning, for at vi fortsat kan være med i Europol,” siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.

V: Vi holder asylpolitik for os selv
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, glæder sig også over aftalen.

“Det er en grundig aftale, der skaber et klart billede for danskerne af, hvad de skal tage stilling til,” siger han.

Særligt på et område er Venstre glade for, at Danmark fortsat vil holde sig ude af EU-samarbejdet.

“Vi holder udlændinge-, asyl- og flygtningepolitik for os selv," siger Lars Løkke Rasmussen.

R: Danmark tættere på Europas kerne
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) jubler.

"Det er en fantastisk dag i dag. Nu er det endelig lykkedes at få en aftale, som bringer Danmark et skridt tættere på kernen i Europa," siger Morten Østergaard.

Pia Olsen Dyhr, formand for SF, erkender, at partiet i sin tid var ansvarlig for at indføre retsforbeholdet. Men nu er partiet altså klar til at omdanne forbeholdet til en tilvalgsordning.

"Vi må bare erkende, at hvis vi gerne vil løse terrorproblemer, som vi har set i København, så er vi afhængige af det internationale politisamarbejde," siger Pia Olsen Dyhr.

Statsministeren oplyser, at den analyserapport, der har ligget til grund for forhandlingerne om retsakterne, nu lægges frem for alle.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten er imod en ændring af retsforbeholdet og deltog derfor ikke i forhandlingerne. Dansk Folkeparti frygter blandt andet, at det vil blive en glidebane hen imod mere indblanding fra EU i blandt andet Danmarks udlændingepolitik.

Dokumentation

Folkeafstemning om retsforbeholdet
I december 2014 blev Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, Konservative og SF enige om "Aftale om Danmark i Europol". Partierne foreslår at omdanne det danske retsforbehold til en såkaldt tilvalgsordning efter britisk forbillede. En sådan ordning giver Danmark mulighed for at vælge kommende EU-lovgivning på retsområdet til, hvis Folketinget ønsker det. 

Af aftalen fremgår det, at partierne inden for den kommende valgperiode ikke kan tilvælge eksisterende EU-lovgivning på retsområdet, medmindre de har "tilkendegivet" det forud for folkeafstemningen. Det er denne tilkendegivelse, som partierne lige nu forhandler for at nå til enighed om.

Folkeafstemningen om retsforbeholdet skal ifølge aftalen afholdes efter næste folketingsvalg og senest i første kvartal 2016.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00