EU tager skridt mod stor flygtningeaftale med Tyrkiet

BRUXELLES: Pengene er endnu ikke på plads, og detaljerne udestår.

Men EU’s stats- og regeringschefer kunne torsdag aften nikke ja til de grovere træk i en aftale mellem Tyrkiet og de 28 EU-lande, der skal være med til at begrænse antallet af flygtninge og migranter, der lige nu bevæger sig mellem de to parter.

Blandt aftalens nøglepunkter er, at Tyrkiet skal øge sin grænsekontrol, tage migranter tilbage, der ikke har krav på international beskyttelse, samt forbedre forholdene for flygtninge i landet.

Til gengæld skal EU-landene gøre det lettere for tyrkere at få visum til at besøge Unionen, sætte skub i de strandede EU-optagelsesforhandlinger og støtte tyrkernes flygtningeindsats med et endnu ikke fastlagt beløb, som kan være på den tunge side af 20 milliarder kroner.

Europæisk betalingsvilje
Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er aftalen et udtryk for “sund fornuft”, og han understreger, at der var positivt tilsagn fra de samlede EU-chefer.

”Jeg betragter det som en realitet, at der er en aftale. Det er rigtigt, at spørgsmålet om økonomi ikke er fastlagt. Men der er så at sige en betalingsvilje i rummet, og det hænger jo sammen med, at det er i vores egen interesse, at Tyrkiet påtager sig endnu mere ansvar, end de allerede har gjort,” siger statsministeren.

Samarbejdet med Tyrkiet er de seneste uger i Bruxelles blevet set som nøglen til at løse den europæiske del af den globale flygtningekrise. Lige nu befinder der sig godt to millioner syriske flygtninge i Tyrkiet, og Europas topchefer er meget optaget af, at disse flygtninge ikke skal sætte sig i en båd og tage rejsen over Det Ægæiske Hav til Europa, sådan som 7.000 gør dagligt ifølge nye tal fra FN’s Internationale Organisation for Migration (IOM).

Forhandlet af Kommissionen
En delegation fra EU-Kommissionen ledet af første-næstformand Frans Timmermans blev tidlig torsdag morgen enig med den tyrkiske regering om et udkast til handlingsplanen for, hvad EU og Tyrkiet skal give hinanden i et samarbejde om flygtningekrisen.

Men når det kommer til de specifikke detaljer og indrømmelser til Tyrkiet, udestår der stadig et større arbejde. Både spørgsmålet om at sætte fart på visaliberalisering og om at åbne følsomme kapitler i den tyrkiske EU-optagelsesproces, der har sneglet sig af sted over det sidste årti, vækker modstand i flere EU-lande.

Appetitten på at lette adgangen til Unionen for 75 millioner tyrkere er ikke lige stor alle steder, også selv om det i realiteten handler om at sætte skub i en aftale, som EU indgik med tyrkerne i 2013, og som i første omgang primært vil gælde for eksempelvis forretningsfolk og studerende.

“Hvis der skal være visaliberalisering, skal det være på en ekstremt præcis og kontrolleret basis,” sagde den franske præsident Francois Hollande, der understreger, at EU-blokken skal udvise “den største påpasselighed” i forhold til, om systemet kan blive misbrugt.

Vil se fald i antallet
Også statsminister Lars Løkke Rasmussen understreger, at der ikke vil blive rokket på de konkrete krav, som EU har stillet til tyrkerne om blandt andet at sikre, at der ikke kommer folk til EU, som ikke har deres papirer i orden.

”Aftalen, der er indgået med Tyrkiet, rykker ikke ved nogen af de kvalitative standarder, som Europa møder op med. Men det udtrykker en ambition om, at man gerne vil sætte ressourcer bag at hjælpe Tyrkiet med at leve op til dem,” siger statsministeren.

Mødets leder, formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, gjorde klart, at hele aftalen står og falder med, at tyrkerne leverer en synlig indsats for at begrænse tilstrømningen af flygtninge.

“Vi har brug for nogle garantier for, at Tyrkiets svar på vores tilbud bliver lige så substantielt som vores,” sagde Tusk.