EU vedtager de mest markante reguleringer af techgiganter hidtil

Nye regler stiller krav om, at techgiganter viser, hvordan deres algoritmer fungerer, og forbyder visse typer af profilering af brugere samt manipulerende design.

EU-Kommissionens ansvarlige for digital regulering, Margrethe Vestager præsenterede sit forslag til regulering af digitale tjenester og digitale markeder i december 2020. Nu er der indgået aftale med både EU-Parlamentet og EU-landenes ministre på om begge områder.<br>
EU-Kommissionens ansvarlige for digital regulering, Margrethe Vestager præsenterede sit forslag til regulering af digitale tjenester og digitale markeder i december 2020. Nu er der indgået aftale med både EU-Parlamentet og EU-landenes ministre på om begge områder.
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Efter 17 timers maratonforhandlinger landede der natten mellem fredag og lørdag endelig et kompromis mellem EU-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet om den længe ventede retsakt om digitale tjenester, også kaldet Digital Services Act eller DSA.

Dermed strammer EU nu grebet om virksomheder som Meta, der ejer Facebook og Instagram, og Alphabet, der ejer Google og Youtube.

Det nye regelsæt gælder for alle virksomheder, men der er indført særligt strenge regler for store virksomheder, der har mere end 45 millioner brugere.

Det betyder, at de store digitale platforme blandt andet skal lave årlige risikoanalyser af deres algoritmers påvirkning på samfundet, ligesom de skal være åbne om hvordan algoritmerne er indrettet.

Virksomhederne skal altså analysere, hvordan deres platforme kan være grobund for blandt andet spredning af ulovligt indhold, skadelige effekter på grundlæggende rettigheder, manipulation af demokratiske processer og sikkerhed. Disse årlige analyser skal desuden underlægges ekstern revision.

Derudover handler de nye regler om at sidestille ulovligheder online med ulovligheder offline. Derfor sidestiller reglerne også spredning af ulovligt indhold med salg af ulovlige produkter.

{{toplink}}
Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Det er værd at bide mærke i, at reglerne ikke kun kommer til at gælde for tjenester som brugerne direkte har kontakt med - men også underleverandører og virksomheder, der kun beskæftiger sig med internettets bagvedliggende infrastruktur.

EU-Kommissionens pressemeddelelse om forhandlingsresultatet nævner eksplicit, at internetleverandører og hosting-tjenester, der lægger lagerplads til digitale virksomheder, også er omfattet af reglerne, ligesom navnetjenester, der sælger og registrerer domænenavne, er det.

0:000:00