Få kilder til mediespekulationer om Fogh og NATO

Denne her sag er så atypisk, fordi adgangen til kilder er så ekstremt lille. De fleste journalister har ingen chance for at åbne den op og komme helt ind i maskinrummet.
Hans Engell
Politisk kommentator
Der er næppe nogen politisk sag, der har fyldt mere i de danske medier i løbet af det sidste år, end statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) mulige afgang som dansk regeringsleder til fordel for et internationalt topjob i EU eller NATO.
Kun et lille mindretal af dagbladenes artikler har imidlertid været baseret på kilder med viden om, om et jobskifte er under opsejling.
Det viser en analyse, analysevirksomheden Infomedia har udarbejdet for Altinget.dk. Analysen viser, at kun 11 pct. af artiklerne om Foghs fremtid i de landsdækkende dagblade siden nytår 2008 har baseret sig på kilder med særlig viden - anonyme som navngivne. Resten har været spekulationsartikler.
"Der er bemærkelsesværdigt få artikler og analyser, hvor det er tydeligt for læseren, at de er baseret på kilder, der rent faktisk har en viden om Foghs internationale ambitioner eller mangel på samme. Det er kun i lidt mere end hver 10. artikel, hvor det fremgår, at de bygger på en kilde med særlig viden," siger senior medieanalytiker ved Infomedia Søren Langelykke.
Kommentator satte gang i spekulationer
Infomedias analyse viser desuden, at omtalerne af Foghs afgang primært er faldet i to omgange: Først i foråret 2008, hvor der især blev spekuleret i, at Fogh skulle have et af de nye EU-topjobs, som skulle etableres efter vedtagelsen af Lissabon-traktaten, og senest i februar i år, hvor flere og flere er overbeviste om, at Fogh skal være generalsekretær i NATO.
I begge omgange er presseskriverierne blevet sparket i gang af analyser fra den samme kommentator - nemlig den tidligere konservative leder Hans Engell, der forudså Foghs afgang både i februar 2008 og samme måned i år. Den 8. februar i år satte Engell alt på ét bræt og forudsagde, at Fogh ville blive udpeget til ny generalsekretær "inden for to måneder".
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
Nyhedsoverblik

Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama

Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads









































