Få overblik over flygtningestrømmen, som presser EU’s ydre grænser: Er vi på vej mod en ny krise?

Knap fem år efter flygtninge- og migrantkrisen rystede EU-samarbejdet, stiger presset atter igen på EU's ydre grænser.

Det sker, efter Tyrkiet i weekenden har valgt at åbne grænsen mod Europa. Dermed bryder tyrkerne nemlig den aftale, som landet indgik med EU i 2015, der blev en af de primære løsninger på krisen dengang.

Men betyder det fornyet flygtninge- og migrationspres, at EU er på vej mod en ny flygtninge- og migrantkrise? Og hvordan adskiller den nuværende situation sig fra krisen i 2015?

Det har Altinget spurgt de to migrationsforskere Martin Lemberg-Pedersen fra Aalborg Universitet og Lina Vosyliute fra tænketanken Centre for European Policy Studies om.

Hvordan adskiller den nuværende situation sig fra flygtningekrisen tilbage i 2015?
Lina Vosyliute forklarer, at man ikke skal se på flygtningestrømmen i Grækenland og Tyrkiet som en ny krise, men som en situation, der er eskaleret siden 2015.

Derudover mener hun, at situationen i dag er langt mere dyster, da grænsevagterne er mere optagede af at beskytte deres egen befolkning end at hjælpe menneskerne i nød, hvilket migrantforsker Martin Lemberg-Pedersen er enig i.

”Sammenlignet med krisen i 2015 er der en ret udbygget infrastruktur til kontrol for at forhindre folks mobilitet gennem flere hegn, øgede ressourcer til Frontex, EUROSUR-programmet og nationale tiltag. Sådan, som vi ser, at EU’s grænsekontrol fungerer nu i Grækenland, så ser udbygningen af kontrollen ud til at man modsat 2015 straks blokerer alle med tåregas, hvilket har den uheldige effekt, at man afviser alt og alle. Selv dem, der har krav på beskyttelse. Asylprincippet sættes ud af kraft med EU's accept.”

Martin Lemberg-Pedersen forklarer også, at EU-landene i 2015 var med til at skabe ruter, som gjorde, at migranter og flygtninge kunne migrere rundt i Europa på jord, men som i dag er spærret til med hegn og grænsebevogtning. Det tvinger syrerne og afghanerne til at flygte gennem smuglere langs de farligere sø- og bjergruter, hvor mange mænd, kvinder og børn dør på grund af de meget farlige vilkår.

Hvor mange flygtninge og migranter er der tale om?
Lige nu står mellem 10.000 og 20.000 mennesker nede ved den græsk-tyrkiske grænse, lyder vurderingen fra Lina Vosyliute.

Men situationen udvikler sig dag for dag, hvor flere flygtninge og migranter ankommer til den græske grænse. Derfor er det svært at komme med en præcis vurdering af, hvor mange mennesker der er ved grænsen i øjeblikket.

”Man gør klogt i at slå koldt vand i blodet i forhold til for mange konklusioner, når det kommer til hvor mange, hvem, hvad og hvorfra og hvorfor, da tallene er usikre og spekulative i øjeblikket,” forklarer Martin Lemberg-Pedersen.

Hvem er på flugt?
Ifølge Martin Lemberg-Pedersen, ser det ud til at det hovedsageligt er syrere og afghanere, der lige nu søger mod Europa fra Tyrkiet. Men der er også folk fra afrikanske lande, samt Pakistan.

”Mit bud er, at det typisk er folk, som er blevet fordrevet internt i Tyrkiet, som prøver på at krydse grænsen, og afghanere. Altså folk som i forvejen har siddet fast i flygtningelejre eller storbyer, eller som flygter direkte fra Afghanistan, hvor de lever under forfærdelige forhold, som gør, at de flygter videre.”

I 2017 byggede Tyrkiet en 290 kilometer lang mur, som sidenhen har blokeret syrernes adgang til Tyrkiet. Samtidig er mange afghanere flygtet i den her periode, da de oplever krigslignende tilstande i deres hjemland.

Hvordan håndterer EU situationen?
Tilbage i 2015 vedtog EU, at medlemslandene skulle omfordele 160.000 flygtninge, men beslutningen mødte stor modstand fra østeuropæiske lande og blandt andre Danmark, hvilket resulterede i, at kun 29.000 flygtninge blev fordelt i EU-lande.

Da der ikke har været politisk vilje i EU til at lave en seriøs omfordelingspolitik, har EU i stedet håndteret flygtninge og migranter gennem at afsætte flere ressourcer til at beskytte de ydre grænser.

Men den strategi virker ikke til store fordrivelseskriser som den, vi ser nu, mener Martin Lemberg-Pedersen.

Af nye tiltag har EU nu indtil videre afsat 700 millioner euro i økonomisk støtte. Den første halvdel af pengene bliver sendt direkte til Grækenland hurtigst muligt, mens grækerne kan anmode om mere på sigt.

Derudover vil EU sende 100 ekstra grænsevagter til græske grænse, hvor der i forvejen er 530 vagter. Det oplyser Europa-Kommissionen.

Hvad gør Danmark?
Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), har skrevet et brev til premierministrene i Grækenland og Bulgarien, der er de to lande, der grænser op til Tyrkiet. Heri tilbyder hun dem yderligere støtte til at forstærke de ydre grænser, hvis det skulle blive nødvendigt med mere end den fælles EU-hjælp.

Derudover har Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), varslet med muligheden for på sigt at aktivere den såkaldte asylnødbremse, som skal gøre det muligt at afvise asylansøgere, hvis de befinder sig ved den danske grænse.

Det værktøj forholder Martin Lemberg-Pedersen sig kritisk til:

”Jeg mener, at det er meget uklart, hvad den danske regering mener med en nødbremse. Men nødbremser er sjældent en god løsning, da de ofte har uhensigtsmæssige sideeffekter. Vi ved f.eks. ikke, hvad nødbremsen vil betyde i forhold til de danske forpligtelser, som Danmark forpligter sig til gennem Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.”