Få overblikket: Disse restriktioner forsvinder fra tirsdag

Snart kan der igen danses på diskotekernes borde, købes øl efter klokken 23.00, og mundbindet smides i skraldespanden.
På trods af tårnhøje smittetal forsvinder næsten alle coronarestriktioner nemlig inden længe.
Det sker på baggrund af Epidemikommissionens anbefaling om ikke længere at kategorisere covid-19 som en samfundskritisk sygdom.
Hvad er en samfundskritisk sygdom?
For at kategorisere en sygdom som samfundskritisk, skal den være defineret som alment farlig af Sundhedsstyrelsen, som vurderer, at den er enten at særlig smitsom, har høj dødelighed eller kan give alvorlige eller varige skader.
Covid-19 er fortsat en alment farlig sygdom.
Det betyder, at restriktioner, der alene forudsætter, at en sygdom er kategoriseret som alment farlig, kan opretholdes eller fastsættes.
På den måde kan blandt andet visse rejserestriktioner fortsætte, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed også fortsat kan indføre lokale nedlukninger og lokale besøgsrestriktioner.
Begrundelsen beror på, at mængden af indlagte i kritisk tilstand, trods de mange smittede, er lav. Få overblikket her:
Restriktioner, der forsvinder fra 1. februar 2022:
- Nattelivet genåbner.
- Krav om coronapas bortfalder.
- Kravet om mundbind i butikker og offentlig transport stopper.
- Alle coronarelaterede restriktioner på salg af alkohol ophæves.
- Alle arealkrav fjernes fra caféer og lignende.
- Alle deltagerbegrænsninger på arrangementer ophører.
Restriktioner, der forsvinder fra 1. februar 2022:
- Covid-19 kategoriseres ikke længere som samfundskritisk sygdom.
Restriktioner, der fortsætter:
- Reglerne om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark videreføres fire uger fra 31. januar 2022, dog som før der blev indført skærpede krav. De tilbageværende indrejserestriktioner fokuserer på rejsende, der hverken er vaccinerede eller tidligere smittede.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
































