Fagredaktørerne guider: Her er det mest interessante fra regeringens første år

FØDSELSDAGSANALYSER: Hvad har det betydet for eksempelvis de ældre, kulturen og boligpolitikken, at vi nu har en socialdemokratisk regering? Og hvordan går det med at stække Finansministeriets magt og gøre Danmark til det bedste land at være barn i? Altingets fagredaktører gør status op til regeringens ét års fødselsdag med hver deres ultrakorte analyser.

Andreas KrogRedaktør for Altinget Arktis, Andreas Krog 

"USA’s præsident Donald Trumps tilbud om at købe Grønland katapulterede det arktiske spørgsmål højt op på den politiske agenda. Økonomisk støtte fra USA til civile projekter i Grønland trak også store overskrifter.

Samtidig markerede både Grønland og Færøerne i tydelige vendinger, at de ikke vil lade sig styre af hvilke lande Danmark ikke ønsker indenfor i rigsfællesskabet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) havde stor interesse for rigsfællesskabet i de første måneder i Statsministeriet. Nu er opgaven overladt til udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der inden årsskiftet skal få enderne til at mødes i en ny 10-årig arktisk strategi for hele kongeriget."

 

Søren Elkrog Friis Redaktør for Altinget Arbejdsmarked, Søren Elkrog Friis
"Coronakrisen har ikke kun banet vej for fællessang og sammenhold mellem danskerne, men har også bragt regeringen og arbejdsmarkedets parter tættere på hinanden.

Trepartssamarbejdet kom ellers lidt skævt fra start, da det tidligt i regeringsperioden ikke lykkedes at etablere en fælles præmis for forhandlinger om tidlig pension. Coronakrisen fik dog hurtigt hevet parterne ud af dvaletilstanden. Regeringen har nu gennem en håndfuld trepartsaftaler placeret arbejdsmarkedets parter centralt i kriseberedskabet - og i processen nærmest sat blå blok og radikale på bænken.

Krisen har samtidig gødet jorden for en langt mere klassisk socialdemokratisk keynesiansk inspireret politik, som både kommer til udtryk i trepartsaftaler og politiske forlig. Dog står fagbevægelsen stadig tilbage med et uindfriet ønske om et corona-tillæg til dagpengemodtagere, som også afspejler et mere generelt modsætningsforhold til regeringen i forhold til et krav om at højere dagpengesats."  

 

Maria Neergaard Lorentsen Redaktør for Altinget By & Bolig, Maria Neergaard Lorentsen

"Boligministeren har sat boligpolitikken tilbage på dagsordenen og med sloganet om ‘byer med plads til alle’ og et mål om at gøre op med mange års liberalisering af boligmarkedet, har den socialdemokratiske retning ikke været til at tage fejl af.

Med nød og næppe fik Kaare Dybvad gennemført to centrale lovgivninger op til sommerferien, som har defineret hans første år som minister: Blackstone-loven, der skal gøre op med boligspekulanternes opkøb af danske ejendomme og som skabte stor debat i såvel offentligheden som mellem de politiske partier, og aftalen om at renovere de almene boliger for 30,2 milliarder, hvor der til gengæld var bred politisk opbagning hele vejen rundt.

Når det nye folketingsår sætter i gang, er socialdemokratiets løfte om at bygge 110.000 billige boliger i de fire største byer på dagsordenen, når der forhandles om Nybyggerifonden om at bygge flere almene boliger til både studerende og ældre."

 

Simon LesselRedaktør for Altinget Børn, Simon Lessel

"Der mangler nemlig fortsat en politisk aftale om, hvordan de lovbundne minimumsnormeringer skal udformes. Pengene er afsat. Men det politiske spørgsmål, om hvorvidt det skal være muligt at finde én voksen per tre børn i vuggestuen og én voksen per seks børn i børnehaven i den enkelte institution, eller om normeringsløftet skal opgøres som et gennemsnit for kommunen, står fortsat ubesvaret.

Støttepartierne har intet hørt fra regeringen siden marts, og ventetiden bliver i stedet brugt til at lægge yderligere pres på regeringen.

I mellemtiden er nemlig kommunerne begyndt at fordele pengene fra den første pulje på 500 millioner. Flere kommuner har valgt at målrette pengene til bestemte institutioner i stedet for at fordele pengene ligeligt. Det har ifølge Enhedslisten øget behovet for at få en aftale på plads.

Samtidig mener flere aktører, at coronakrisen har vist, hvordan det ikke kan ignoreres politisk, at børn trives i mindre grupper med flere voksne. Coronavirussen har med andre ord givet dem, der ønsker den mest ambitiøse aftale om minimumsnormeringer, endnu mere ammunition at skyde med til forhandlingerne. Der er derfor lagt i kakkelovnen til højspændte forhandlinger, når den endelige aftale skal på plads i efteråret."

 

Erik HolsteinPolitisk kommentator ved Altinget Christiansborg, Erik Holstein

"Den socialdemokratiske et-parti-regering har vist sig utrolig manøvredygtig.

Mange mente, at den smalle S-regering ville komme i samme problemer som Lars Løkke Rasmussens smalle Venstre-regering, men der er en afgørende forskel: Mens S og DF sammen med venstrefløjen kunne bringe Løkke i mindretal, findes der reelt ikke et operationelt flertal mod Mette Frederiksen. Ganske vist har Radikale ingen problemer med at stemme sammen med de blå, men det er ekstremt få sager, hvor der kan dannes et flertal, der både dækker Radikale og Dansk Folkeparti. 

S-regeringens dominans blev i det forløbne år forstærket af udviklingen i Venstre. Den nye formand Jakob Ellemann-Jensen har skabt ro i partiet, men som leder af blå blok har han slet ikke fundet sine ben. Venstres politik har i det forløbne år manglet et klart strategisk sigte, og angrebene på regeringen har været ineffektive, senest illustreret med Venstres offensiv i afslutningsdebatten mod forslaget om tidligere pension til nedslidte.

Endelig bør man hæfte sig ved, at DF overraskende har fortsat tilbagegangen efter det katastrofale valgresultat. Partiet har slet ikke fundet en vej ud af krisen, men Nye Borgerlige er vokset fra et mikroparti til at blive en seriøs konkurrent til DF." 



Carsten Terp Beck-Nilsson Redaktør for Altinget Civilsamfund, Carsten Terp Beck-Nilsson

"Der er ikke belæg for at konkludere, at Mette Frederiksen har stået i spidsen for en civilsamfundsvenlig regering.

Regeringen har nærmest demonstrativt ignoreret den demokratiske erhvervssektor – på trods af et kæmpe potentiale for at involvere borgerne mere i samfundsøkonomien og styrke erhvervslivet på samme tid. Corona-krisen var en oplagt mulighed for at udstikke en lånegaranti til ansatte, der vil overtage konkurstruede virksomheder. Det venter sektoren stadig på.

På klimaområdet har regeringen landet en aftale om at oprette et borgerting for klimaet. Forslaget er endnu ikke fremlagt. Og den realpolitiske betydning vil formentlig blive mindre end den symbolske.

På det sociale område har man formuleret en hensigtserklæring om at gøre op med en årelang tradition for kortsigtet puljerytteri. Med et hav af sociale aktører med modsatrettede interesser forekommer det mere bøvlet end at løse cirklens kvadratur. Lykkes det, vil det til gengæld være en monumental politisk sejr og et signal om, at man tager de frivillige sociale foreninger alvorligt."

 

Chris LehmannRedaktør for Altinget Digital, Chris Lehmann

"Regeringen har ikke sat noget særligt tydeligt digitaliseringspolitisk aftryk i løbet af dens første år. Vi har stadig til gode at se en samlet strategi for, hvad regeringen vil på det digitale område. 

Det seneste spor, regeringen har sat i den digitale verden, var et slingrende af slagsen. Sundhedsministeriet måtte i ellevte time overtales af et nyoprettet advisory board til at skifte den meget omtalte smittestop-app med omfattende central datalagring, til en anden app med decentral datalagring.

Før valget luftede Socialdemokratiet tanker om ved lov at holde sociale platforme til ansvar for deres indhold. Partiet diskuterede også en digital skat på blandt andet streaming-tjenester, men der er ikke kommet konkret politik på bordet i nogle af tilfældene."



 Sine Riis LundRedaktør for Altinget Embedsværk, Sine Riis Lund 

"Da Mette Frederiksen (S) indtog statsministerkontoret var det også med et ønske om at skrue på Finansministeriets indflydelse og mindset. Og statsministeren kom godt fra start. Statsministeriet blev styrket, overenskomstområdet blev fjernet fra Finansministeriet, regnemodellerne skulle kulegraves og et nyt grønt udvalg uden finansministeren skulle sikre, at klimapolitik fik forrang for finanspolitik.

Meget lidt tyder dog på, at Finansministeriet dermed reelt har mistet sin overhånd på Slotsholmen. Mandag kunne finansminister Nicolai Wammen præsentere regeringens klimaaftale, og de seneste måneders coronakrise har givet den økonomiske taktstok et comeback af dimensioner.

Nu dominerer hjælpepakker og genopretning af økonomien dansk politik, og i mandagens afslutningsdebat gjorde Mette Frederiksen klart, at regeringen ønsker at komme tilbage til en “mere klassisk finanspolitik”, hvor krone-til-krone finansiering fylder mere. Det synes at give Finansministeriet alle de rette trumfkort på hånden overfor de øvrige ministerier." 

 

Rikke AlbrechtsenRedaktør for Altinget EU, Rikke Albrehctsen

"På mange måder er alt det samme og ingenting det samme i dansk EU-politik, siden Mette Frederiksen overtog rorpinden sidste år. På den ene side står vi med den retorisk mest EU-kritiske statsminister nogensinde.

På den anden side er den nye regering endnu ikke blevet tryktestet europapolitisk, fordi det seneste år er gået med at besætte topposter, få stablet et nyt EU-Parlament og en ny EU-Kommission på benene, hvorefter coronakrisen lukkede al aktivitet ned, ligesom den nye politiske sæson for alvor gik i gang. 

Der er dog tegn på, at vi kan forvente en ny og mere markant dansk linje på spørgsmål om arbejdsmarked, handelspolitik, afhængighed af tredjelande, skattepolitik og også asylpolitik, hvor et forbeholdsramt Danmark skal finde en måde at forløse nogle ret store S-ambitioner. Her er rygmarvsreaktionerne nogle andre, selv om vi har til gode at se, præcis hvordan regeringen kommer til at lægge sig."

 

Kim RosenkildeRedaktør for Altinget Kommunal, Kim Rosenkilde 

"Inden valget var der bred politisk enighed om, at kommunerne og regionernes budgetter skulle øges i takt med, at der bliver flere børn og flere ældre. Men Socialdemokratiet og partierne, der støttede Mette Frederiksen, ville mere.

Et folketingsvalg, to økonomiaftaler, en finanslov og godt seks måneder senere kunne det nye flertal ved udgangen af 2019 med rette tale om, at de havde leveret et reelt velfærdsløft. Regioner og kommuner fik flere penge, og der blev afsat milliardbeløb til ikke mindst minimumsnormering og folkeskolen.

Men der var kun tale om et første skridt mod en genopretning af velfærden oven på 10’ernes økonomisk smalhals, lod partierne forstå. Så kom covid-19-krisen og slog låget af statskassen. Og nu bebuder Mette Frederiksen (S) et efterår med svære velfærdsprioriteringer.

”Efter sommer skal vi alle tilbage i en mere normal gænge, hvor man både finansierer forslag og prioriterer benhårdt,” sagde hun ved Folketingets afslutningsdebat mandag." 

 

Peter Pagh-SchlegelRedaktør for Altinget Kultur, Peter Pagh-Schlegel

"Omprioriteringsbidraget, der siden 2016 har skåret kulturområdet med to procent om året, blev afskaffet med seneste finanslov - dog kun efter pres fra S-regeringens parlamentariske grundlag.

De samme støttepartier har forgæves forsøgt at få kulturminister Joy Mogensen (S) til at indkalde til medieforhandlinger inden sommer, hvilket de ikke har haft held med. Regeringen har i forståelsespapiret forpligtet sig på at ”styrke dansk public service”, men har kun kommende efterår til at forhindre DR's anden sparerunde, hvor public service-stationen skal skære yderligere 255 millioner kroner fra sit budget.

S-regeringen har i det hele taget ikke gjort meget væsen af sig på det kulturpolitiske område, og når det er sket, har det været for noget negativt. Under coronanedlukningen, som ramte kulturlivet hårdt, kom Joy Mogensen på sin første prøve, hvor hun gjorde sig bemærket ved ikke at have styr på vilkårerne for selvstændige kunstnere og i det hele taget tale sit eget område ned i forhold til diskussionen om hjælpepakker."

 

Chris LehmannRedaktør for Altinget Forskning, Chris Lehmann

"Ane Halsboe-Jørgensen har haft fokus på at bringe velfærdsuddannelser som pædagoguddannelsen i centrum som uddannelsesminister og den grønne forskning i fokus som forskningsminister. Som minister har hun landet brede forlig på de aftaler, der skulle landes.  
  
Generelt har aftalerne også været i en retning, der har handlet om at standse besparelser og nedskæringer - men under covid-19-krisen viste det sig også, at uddannelsessektoren ikke kunne regne med den samme direkte økonomiske støtte, som stort set alle sektorer i samfundet fik.  
  
Forude venter kampe om, hvor stort forskningsbudgettet skal være i en krisetid, og et slagsmål om en ny metode til at fordele den den del af partiernes økonomi, der er bundet op på forskningsresultater. " 

 

Andreas Krog Redaktør for Altinget Forsvar, Andreas Krog

"Oprydningsminister. Den titel har forsvarsminister Trine Bramsen givet sig selv oven på et år, som i en vis udstrækning har stået i oprydningens tegn. Regnskabsrod i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse trak store overskrifter i december, men viste sig ikke at være helt så omfattende, som først antaget. En tidligere hærchef blev dømt i byretten for nepotisme og flere andre sager væltede ud af Forsvarets skabe.

Trine Bramsen gik ud med brask og bram og beordrede straks sagerne undersøgt. Til sidst blev det lidt for meget for den borgerlige opposition, der ikke brød sig om at ministeren talte om en rådden kultur i Forsvaret.  I det kommende halve år står der veteraner, nye skibe og øget oprustning i Arktis på dagsordenen."


Sine Riis LundRedaktør for Altinget Fødevarer, Sine Riis Lund

"De færreste vidste, hvad de skulle forvente, da kulturmanden Mogens Jensen (S) for et år siden blev minister for blandt andre landmænd og fiskere. Dele af erhvervssektoren ønsker sig givetvis tilbage til den tid.

Mogens Jensen har på flere fronter lagt sig ud med erhvervet og vist sig som en minister, der ikke nødvendigvis svajer i modgang.
Mogens Jensen (S) vil som den første minister i EU overvåge fiskeriet i Kattegat med kameraer for at sikre bedre kontrol med snyd. En beslutning, der af fiskerne er blevet kaldt for symbolpolitik og en Big Brother”-tilgang.

Som fødevareminister har han særligt markeret sig på dyrevelfærdsområdet med blandt andet ekstra kontrol i landets svinebesætninger.
Det næste interessante bliver at se, hvor meget Mogens Jensen (S) og hans ministerkolleger i efteråret påtænker at vride armen om på landmændene for at sikre en grøn omstilling af landbruget."

 

Morten Øyen JensenRedaktør for Altinget Energi & Klima , Morten Øyen Jensen

"På klimaområdet kan årets største aftryk fortælles med ét ord: klimalov. Med den nye klimalov er målet om 70 procent reduktion af drivhusgasserne i 2030 ikke til at komme uden om. Loven stiller krav til regeringen om at fremlægge konkret klimapolitik, og er Klimarådet og Folketinget ikke tilfreds bliver der ballade. Det har loven sikret.  

Klimaloven er så omsiggribende, at skal den efterleves går ingen sektor fri. Regeringen har taget hul på at “grønne” affaldssektoren, industrien, bygge energiøer og investere i forskning. Efter sommerferien står bilerne og bønderne for tur, inden der skal ses på en grøn skattereform. Internt i regeringen er man ved at ændre på Finansministeriets regnemodeller, og til efteråret skal regeringen fremlægge et omfattende klimaprogram for derefter at skulle til “klima-eksamen” i Folketinget, når aftalen om finansloven er på plads.  
Og det er bare inden for år ét med den nye lov."

 

Hjalte KragesteenRedaktør for Altinget Miljø, Hjalte Kragesteen

"På miljøområdet har man særligt på et område kunne mærke, at der er kommet en ny regering. Regeringen har nemlig taget livtag med blå bloks omstridte landbrugspakke og ad flere omgange strammet kravene til landbruget om at nedbringe udledningen af kvælstof. Det har udløst store protester i landbruget og i blå blok. 

Tilbage står også, at regeringen et år inde i valgperioden endnu ikke har leveret på nogle af sine helt centrale valgløfter på naturområdet til stigende frustration blandt støttepartier og grønne organisationer. Miljøminister Lea Wermelin (S) har lovet forhandlinger om en natur- og biodiversitetspakke til efteråret og forventningerne er store."

 

Signe Løntoft Redaktør for Altinget Sundhed, Signe Løntoft

"Blandt sundhedsvæsenets aktører har det heddet sig, at socialdemokratiske regeringer udnævner svage sundhedsministre. I sit første halve år i Sundheds- og Ældreministeriet nåede Magnus Heunicke (S) da også at komme i modvind for sine henholdende svar på de problemer, der var lagt op til at løse med den forrige regerings sundhedsreform.

Et par uger før coronakrisen brød løs og gjorde Heunicke til en uhyre magtfuld og profileret minister, havde KL og Danske Regioner mistet tålmodigheden. Sammen med sundhedsvæsenets faglige organisationer udsendte de to rivaler et fælles opråb, der krævede regeringen ud af starthullerne.

For selvom regionerne kunne være godt tilfredse med økonomiaftalen for 2020 og en finanslov med penge til psykiatrien, venter alle i sundhedsvæsenet stadig på de beslutninger, der skal skabe sammenhæng mellem sundhedsvæsenets sektorer: kommuner, sygehuse og praktiserende læger.

De seneste uger er aktørerne begyndt at røre på sig igen, og især Venstre forsømmer ikke en lejlighed til at presse på for et udspil til en sundhedsreform. Regeringen har imidlertid modereret formuleringerne og taler nu om en sundhedsaftale. Det spændende bliver, om der dermed er lagt op til mindre ambitiøse forandringer af sundhedsvæsenet - og om de kommer i næste folketingsår, hvor regeringen også lægger op til at forhandle den 10-års-plan for psykiatrien, som var et af Socialdemokratiets valgløfter."

 

Simon LesselRedaktør for Altinget Social, Simon Lessel

"Hvis man var det mindste i tvivl om, hvorvidt der med den nuværende regering kan sættes lighedstegn mellem børnepolitik og socialpolitik, markerede statsministerens nytårstale endegyldigt denne tvivls ophør. Her lancerede statsminister Mette Frederiksen regeringens ambition om, at flere børn skal tvangsanbringes og en gennemgående ændring af hele anbringelsessystemet, der skal vægte barnets behov i anbringelsessager højere end forældrenes ret.

Indtil videre er ambitionen kun forvandlet til enkelte justeringer i forbindelse med udligningsreformen, der giver kommunerne større refusion i de dyreste anbringelsessager. Den endelige reform af systemet i form af Barnets Lov venter fortsat forude.

Forude venter også svarene på interessante spørgsmål om, hvorvidt det vil lykkes regeringen at forankre en større del af socialpolitikkens finansiering på finansloven samt hvordan man vil begrænse private aktørers mulighed for at trække profit ud på at drive velfærdstilbud."

 

Jeppe Maagaard Holm Redaktør for Altinget Transport, Jeppe Holm 

"Målsætningen for dette ministerium er, at vi alle skal have en grøn udsigt". Sådan indledte Benny Engelbrecht sin tale ved ministeroverdragelsen efter valget. Flertallet for VLAK-regeringens store infrastrukturplan smuldrede, og Benny Engelbrecht bebudede, at han ville stå i spidsen for en grøn mobilitetsplan. 

Siden kom covid-19 og rev tæppet væk under store dele af transportsektoren. Engelbrecht blev udsat for bredt pres for at indkalde til forhandlinger om infrastruktur, men han har holdt fast i, at: først skal der være økonomisk overblik, derefter følger klimaplaner og til sidst infrastruktur. 

Med KL og regionerne har han indgået aftale om at kompensere trafikselskabernes covid-19-tab, og i skyggen af corona har han indgået flere grønne aftaler: De første 75 millioner kroner til bedre ladeinfrastruktur er udmøntet, der er landet aftale om grøn asfalt og en aftale om grønne busser til øerne. 
Men de helt store træk tilbagestår: klimahandlingsplaner for transportsektoren og en flerårig infrastrukturplan."


Tyson W. LyallRedaktør for Altinget Uddannelse, Tyson W. Lyall

"Under coronakrisen gik flere store ting noget under radaren. Det gælder især aftalen, der udmønter 5,4 milliarder kroner fra AUB-systemet på tiltag for lærlinge, elever og virksomheder. Aftalen fik få minutters dækning på de store tv-kanaler, men burde have været en kæmpe nyhed – også for andre end politiske nørder.

Alene i år sættes der eksempelvis hele 3,1 milliarder kroner af til en løntilskudsordning, som skal gøre det attraktivt for virksomheder at indgå praktikaftaler. Det er ikke småting.

Samtidig er det uhyre interessant, at aftaleparterne blev enige om fremover at bruge 500 millioner kroner om året på nye initiativer, der skal fremme lærepladser og styrke erhvervsuddannelserne. Det er et gigantisk løft. Parterne skal forhandle om udmøntningen af pengene til efteråret, og den proces bliver ganske spændende at følge."

 

Erik Holstein Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, om udlændingepolitikken

"For første gang i over 20 år har udlændingepolitikken det sidste år fyldt relativ lidt i den politiske debat. Det skyldes ikke kun corona-krisen, men også at der er kommet en meget bred konsensus på området. Socialdemokratiet gik med til visse lempelser i forståelsespapiret med Radikale, SF og Enhedslisten, men hovedlinjen fra de borgerlige regeringer er blevet fortsat.

Den væsentligste forskel mellem Inger Støjberg (V) og Mattias Tesfaye (S) er ikke politikken, men retorikken. Det har indtil videre gjort det meget svært for de borgerlige at genaktive udlændingepolitik som en blå trumf.

En ny opblusning af krigen mellem indvandrerbander vil næppe hjælpe de blå meget, for her er S-regeringen mindst lige så kontant som de tidligere borgerlige regeringer. Derimod kan nye strømme af flygtninge og migranter mod de danske grænser sætte S-regeringens stramme udlændingepolitik på en alvorlig prøve.”

 

Daniel Bue Lauritzen Redaktør for Altinget Udvikling, Daniel Bue Lauritzen 

"Da regeringen for et år siden blev enig med sit parlamentariske grundlag om den nye politiske retning, var det med løfte om, at klimabistand skulle være en central del af udviklingspolitikken. Og allerede under efterårets forhandlinger om finansloven blev klimabistand – og særligt forståelsen af hvordan den skal finansieres – et livligt debatteret emne.

Regeringens støttepartier mener nemlig ikke, at klimabistand bør finansieres med midler, der allerede er afsat til udviklingsbistand til verdens fattigste. Det har regeringen til gengæld intet problem med.

Uenigheden førte gennem efteråret til et længere tovtrækkeri, men da regeringen efter måneders forhandlinger endelig landede finansloven, kunne støttepartierne triumfere og sige, at de havde fået afsat 150 nye millioner kroner til klimabistand, der vel og mærke ikke kom fra udviklingsbistanden.

Alligevel er pengene endt med at tælle med i regeringens officielle opgørelse over Danmarks udviklingsbistand – så måske er der udsigt til endnu et opgør om definitionen af klimabistand." 

 

Morten Øyen Jensen Redaktør for Altinget Forsyning, Morten Øyen Jensen

"Det er ikke hver dag forsyningsområdet tager forsiden, men S-regeringen har på sit første år taget to store opgør, der er forsiden værd. 

Det ene er samlet i den aftale om en grønnere affaldssektor, som blev indgået i midten af juni. I mange år har politikere og embedsværk ønsket en ensartet affaldssortering på tværs af alle kommuner i Danmark. Nu får vi det med sortering af affald i 10 grupper. Aftalen indeholder også et opgør med den kommunale affaldsforbrændings import af affald og hjælp til en spirende privat genanvendelsesindustri. Alle de dele har været længe undervejs uden rigtig at flyve.  

Det andet store opgør er ikke ført til ende, men blev startet med klimaminister Dan Jørgensens udsættelse af 8. udbudsrunde i Nordsøen i efteråret 2019. Nu er det ikke længere fantasi med en slutdato for det danske olieeventyr i Nordsøen."

 

Søren Elkrog FriisRedaktør for Altinget Ældre, Søren Elkrog Friis

"Mens børn, klima og tidlig pension stod højt på regeringens dagsorden, var ældre udset til en mindre birolle i dansk politik. Men coronakrisen har på godt og ondt placeret ældre centralt på den politiske dagsorden.

Som særligt udsatte har ældre måttet affinde sig med langvarig isolation og skrappe besøgsrestriktioner på plejehjem og ældrecentre. De skrappe forholdsregler er blevet genstand for en politisk slagplads, hvor især Venstre og Dansk Folkeparti har sat regeringen under pres for at løsne restriktioner for skabe langt mere konkrete retningslinjer for coronahåndtering på ældreområdet. 

Især Venstre har indtaget en position som aggressiv opposition til regeringens ældrepolitik under coronakrisen. Det kom blandt andet til udtryk, da Venstre som eneste parti valgte at stå udenfor den politiske aftale om en hjælpepakke til ældreområdet i starten af maj."

Forrige artikel Nye rejsevejledninger klar: Her er de åbne lande Nye rejsevejledninger klar: Her er de åbne lande Næste artikel Dagens overblik: Ny enhed skal få afviste asylansøgere hurtigt ud af landet Dagens overblik: Ny enhed skal få afviste asylansøgere hurtigt ud af landet
Podcast: Er 20 års forebyggelse spildt, Søren Brostrøm?

Podcast: Er 20 års forebyggelse spildt, Søren Brostrøm?

POLITISK STUEGANG: Når det går den forkerte vej med danskernes sundhed, har 20 års forebyggelsesindsats så været forgæves? Søren Brostrøm svarer i Politisk Stuegang. Her taler vi også om ”kæmpe kvalitetsdyk” i dele af psykiatrien, og styrelseschefen kommer med en opsang til unge læger. Og han forudser store udfordringer for Lægeforeningens nye formand.