Falcks topchef: Det politiske system har spillet fallit i forhold til at løse samfundsproblemer med reformer

System skal gentænkes

Hvorfor tvivler du på vores indstilling i Danmark?

"Vi kommer ud af årtiers succes, vi har et højtudviklet velfærdssamfund, og det er gået enormt godt, men jeg er bange for, at vores – på mange måder – forholdsvist gunstige forudsætninger kommer til at arbejde imod os, fordi vi tror, at vi får en masse fordele," svarer Jakob Riis. 

Falck-topchefen fremhæver, at Danmark har gode grundforudsætning for en positiv økonomisk udvikling på grund af, at samfundet er gennemdigitaliseret, tillidsniveauet er højt, korruptionen lav, og vi har gode værdier. 

Vi er simpelthen ikke en sund nok befolkning længere, og vores sundhedsvæsen står ikke på en måde, hvor vi kan imødekomme den udfordring, der kommer ved, at lever længere, og vi bliver i dårligere og dårligere forfatning. 

Jakob Riis
Topchef i Falck

Men der er behov for at gentænke flere områder, og et af de områder er vores sundhedsvæsen, lyder det. 

"Vi er simpelthen ikke en sund nok befolkning længere, og vores sundhedsvæsen står ikke på en måde, hvor vi kan imødekomme den udfordring, der kommer ved, at lever længere, og vi bliver i dårligere og dårligere forfatning. Det drejer sig både om kronisk syge, ældre personer, men også psykisk syge unge mennesker," siger Jakob Riis.

Han henviser til rapportens 'globale parathedsindeks,' hvor Danmark i kategorien 'sund arbejdsstyrke' er gledet ud af top ti på flere parametre. 

"Hvis vi ikke får fixet det, så har vi ikke den stærke arbejdsstyrke, som er en af forudsætningerne for at være konkurrencedygtig i fremtiden. Vi får også et dyrere skattetryk, fordi vi skal finansiere en fordyrende sundhedssektor, der mangler hænder. Det er ikke en gunstig udvikling. Det er vi nødt til at gentænke i en moderne verden," siger Falck-direktøren.

"Det politiske system har spillet fallit"

Danskerne kan ikke længere forvente, at problemerne kan løses fra Christiansborg, mener Jakob Riis. 

"Det kan ikke løses gennem reformer. Det politiske system har spillet fallit i forhold til at lave reformer af samfundskomplekse problemstillinger. Der tror vi meget på en udvidet brug af offentligt-private partnerskaber, så man får aktiveret flere private virksomheder. Det kan være med til at løse problemerne og vil skabe nogle løsninger, der kan eksporteres," siger han.

Hvad mener du med, at det politiske system har spillet fallit i forhold til at løse samfundskomplekse problemstillinger gennem reformer?

"Det her vender sig hverken mod den ene eller anden side af det politiske spektrum, men med den forventning, der er til den politiske handlekraft og den appetit, der er på at finde hurtige løsninger, der kan kommunikeres i korte former, så vil det politiske apparat have meget vanskeligt ved at finde en arbejdsgang, som kan lave store reformer. Så vi skal tænke det anderledes," svarer Jakob Riis i interviewet med Altinget.

Hvor skal de løsninger komme fra, hvis det ikke er fra Christiansborg?

"Hele verden forandrer sig med større og større hast, og meget af den forandring er teknologidrevet. Så det er svært at favne bredt. Det gælder også for Falck, når vi skal lave de nødvendige digitale transformationer. Derfor må vi tænke i partnerskaber med dem, der er specialiserede i det. Kigger vi på Danmark som samfund, så er løsningerne på nogle af de omstillinger, vi skal lave i velfærdssamfundet, ikke mulige at opfinde selv," siger Falcks administrerende direktør.

Det politiske system har spillet fallit i forhold til at lave reformer af samfundskomplekse problemstillinger.

Jakob Riis
Topchef i Falck

I stedet foreslår han en model, hvor man eksempelvis kan udbyde større problemstillinger fremfor konkrete opgaver via udbudssystemet for i højere grad at kunne trække på innovationskraften fra de specialister, der sidder i virksomhederne.

"Det hele skal ikke egenproduceres. I Forsvaret har vi altid arbejdet tæt sammen med private leverandører, og når vi køber eksempelvis F-35, er der tæt samarbejde også med danske virksomheder. På energiområdet med de nye satsninger inden for grøn omstilling gælder det samme," siger Jakob Riis og fortsætter:

"Men når det gælder velfærdsløsninger, så egenproducerer vi som hovedregel, selvom der kunne findes nye og teknologiske tilgange, der kan levere bedre løsninger til færre penge."

Målet er, at samfundet skal gå væk fra den forsimplede tankegang om, at virksomhederne tjener pengene og betaler deres skat, hvorefter den offentlige sektor tager sig af velfærden, lyder det.

"Det skal ændres til, at vi samarbejder om de udfordringer, der er svære at knække," siger Jakob Riis. 

10 altoverskyggende problemer

I sin nye rapport har Dansk Konkurrencevneråd kogt Danmarks udfordringer i fremtidens globale konkurrence ned til 10 altoverskyggende problemer.

Udover de allerede italesatte udfordringer med sundhedsvæsenet fremhæver Jakob Riis en række problemer, som han mener er "for åndssvage at have på listen."

"Tag vores virksomhedsledelser og bestyrelser i forhold til diversitet. Det er irriterende, at de er på listen, for der er grebene ikke særligt svære," siger han.

Herefter adresserer han politikernes manglende løsninger på virksomhedernes udfordringer med at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft.

"Vi har lukket os i forhold til internationalt talent. Det er et faresignal. Det er gået godt så længe, at vi tror, at vi kan klare os uden den inspiration og talentmasse, som verden tilbyder. Det er fordi, at vi politisk har lukket os for indvandring. Det har været en kæmpe omkostning, hvor man har ignoreret, hvad det betyder for udviklingen af Danmark," siger Jakob Riis.

Har interviewet 10 nøglepersoner

Jakob Riis fortæller, at han har valgt at være en del af Dansk Konkurrenceevneråd, fordi han dagligt reflekterer over, hvad Danmark kan som samfund, og hvordan samfundet bliver bedre til at gribe de muligheder, der opstår. 

Det er gået godt så længe, at vi tror, at vi kan klare os uden den inspiration og talentmasse, som verden tilbyder. Det er fordi, at vi politisk har lukket os for indvandring. Det har været en kæmpe omkostning, hvor man har ignoreret, hvad det betyder for udviklingen af Danmark.

Jakob Riis
Topchef i Falck

I forbindelse med arbejdet i rådet har Falck-direktøren interviewet 10 nøglepersoner i sit eget netværk for at høre, hvordan de ser Danmarks position i den internationale konkurrence.

"Det er et alternativ til den politiske situation, hvor man ofte forsøger at male et særligt positivt billede eller italesætte udfordringer på en bestemt måde for at adressere vælgerne. Her kigger vi på, hvad vi fundamentalt set har brug for i vores samfund," siger Jakob Riis.

Blandt de 10 personer fremhæver Jakob Riis Elizabeth Teisberg, som er en amerikansk professor inden for healthcaretech, Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, og Simona Maschi, der er medstifter og leder af Copenhagen Institute of Interaction Design. 

"De samtaler har styrket mig lidt i, at nogle af de ting, jeg gik og tumlede med selv, har jeg fået bestyrket, for jeg kan høre, at jeg ikke er den eneste, som tænker på nogle af de her områder med bekymring, men også begejstring," siger han.

Topchef: Samfundet succes skal måles på en ny måde

Dansk Konkurrenceevneråd afholdt sit første topmøde 11. marts 2021, altså på etårsdagen for den første store corona-nedlukning af Danmark.

Til sommer afsluttes projektet. 

Jakob Riis håber, at projektet vil skabe opbakning til at finde nye måder at arbejde på.

"Det her er et initiativ for bringe erhvervslivet ind i debatten om, hvordan vi skal forandre os som samfund. Vi har nogle udfordringer, som skal adresseres, hvis vi skal udnytte de muligheder, som fremtiden giver. For fremtiden er for dem, der er hurtige på fødderne og ikke hænger for meget fast i fortiden," siger han. 

Personligt mener han ikke længere, at samfundets succes skal måles i økonomisk vækst og eksporttal.

"Vores rigdom skal udtrykkes på en anden måde, end vi har gjort hidtil. Vi skal leve gode, sunde liv uden at vi trækker mere på jordens ressourcer, end vi er berettiget til," siger Jakob Riis og tilføjer: 

"Succesen skal mere måles på, at vi får hele det danske samfund igennem den her transformation, mens vi bevarer sammenhængskraften i Danmark. Det er den fundamentale udfordring."