Farvel til hele Danmarks Aarhus-borgmester

Tidligere minister, KL-formand og mangeårig Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen er gået bort efter længere tids sygdom. Han blev 96 år gammel.

Thorkild Simonsen døde i sit hjem i Risskov.
Thorkild Simonsen døde i sit hjem i Risskov. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

En politisk samler er gået bort.

Thorkild Simonsen var socialdemokrat. Han var Aarhus-borgmester, KL-formand og senere minister.

Men Thorkild Simonsen var mest af alt politiker for alle. Han havde en klar partifarve, men insisterede altid på dialog, konsensus og kompromisser.

Som den ældste i en søskendeflok på seks lærte han fra barnsben at holde sammen på folk.

Thorkild Simonsens CV

Født 7. juli 1926 i Sønder Rubjerg.

Mellemskoleeksamen, 1941.
Uddannet maler, 1945.
Lærereksamen, 1953.

Lærer og viceskoleinspektør i Aarhus, 1953-64.
Skoleinspektør i Aarhus, 1964-70.
Rådmand i Aarhus, 1970-82.
Borgmester i Aarhus, 1982-97.
Indenrigs- og flygtningeminister, 1997-2000.

Medlem af KL’s bestyrelse, 1978-97.
Formand for KL’s bestyrelse, 1979-82 og 1986-92.

Medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, 1986-97.
Blandt andet bestyrelsesformand for Kommunedata I/S 1982-86 og Demokratifonden 1995-97.

Som elev i den lille Rubjerg Skole – med to klasser og blot én lærer – hjalp den unge Thorkild til med undervisningen af de yngre elever.

Det fælleskabs- og enighedssøgende væsen tog han med sig videre som malersvend, lærerstuderende, skoleinspektør og ikke mindst som mangeårig politiker.

Resultatet blev, at Thorkild Simonsen efterlader sig et eftermæle som et vellidt og bredtfavnende menneske.

Han viste sig som en politiker, hvis fremmeste opgave med egne ord var at forene synspunkter på en måde, så det kom flest mulige til gavn.

Indenrigsminister Thorkild Simonsen til hofbal med fruen Edny, 1997.
Indenrigsminister Thorkild Simonsen til hofbal med fruen Edny, 1997. Foto: Martin Dam Kristensen

Formet af globale forandringer

Thorkild Simonsen blev født i Vendsyssel og voksede op i et indremissionsk hjem i Sønder Rubjerg.

Selv i en lille nordvestjysk flække blev livet i mellemkrigstiden påvirket af tidens store globale forandringer.

Med det amerikanske børskrak i 1929 blev livet eksempelvis ekstra svært for faderen Alfreds malerfirma, hvor Thorkild Simonsen gik i lære allerede som 15-årig.

Det blev dog 2. Verdenskrig, som fik den største betydning for den politiker, Danmark nu har taget afsked med.

Selvom krigen satte gang i hjulene i malerindustrien, var Thorkild Simonsen vred.

Han var vred over regeringens samarbejde med tyskerne og meldte sig derfor ind i Dansk Samling. Således lagde krigen grunden til hans politiske engagement, men krigen fik også betydning for hvor i landet, han endte med at lægge de fleste af sine politiske kræfter.

Undervejs i sin lærlingeperiode kom han nemlig på håndværkerskole i Hadsten i 1944, men da tyskerne tog skolen i december samme år, drog den unge Thorkild Simonsen videre til den by, han senere kom til at præge i flere årtier: Aarhus.

Thorkild Simonsen startede i begyndelsen af 1945 på Teknisk Skole i Aarhus, hvor han senere samme år tog svendestykke og efterfølgende arbejdede hos adskillige malermestre.

Det var første – men langtfra sidste – gang, nordjyden fik sat sit fysiske aftryk på byen.  

Driftig, ihærdig og arbejdsom

Thorkild Simonsen blev dog aldrig den store malermester. Hans krop kunne ikke holde til det, og efter en tur på højskole i Haslev rejste han i 1948 videre til Ribe og en ny start som lærerstuderende.

Tiden i Ribe vidner om et særligt karaktertræk, som i høj grad er medvirkende til, at malersvenden senere blev en succesfuld politiker.

Thorkild Simonsens succes blev nemlig i vid udstrækning grundlagt af en stor ihærdighed og arbejdsomhed.

Efter at have forladt skolen tidligt – blandt andet på grund af mobning – så vejen til en lærereksamen umulig ud i slutningen af 1940’erne.

Uddannelsesmæssigt havde han kun en såkaldt fjerde mellem (svarende til 9. klasse, red.), og måtte starte helt forfra på en realeksamen. Det tog ham ét år, og ligesom med den senere læreruddannelse måtte han gennemføre uden økonomisk hjælp hjemmefra eller med de statslige hjælpemidler, studerende kan læne sig opad i dag.

Imens han læste, drev han derfor en malerforretning i Ribe og brugte blandt andet en sommerferie på at male et nyt kollegium i byen.

Driftigheden var et kendetegn for Thorkild Simonsen, og den sikrede ham ikke blot en læreruddannelse, men var senere med til at sikre Aarhus et musikhus, Danmark en integrationslov og kommunerne et nyt landkort.

I Aarhus skabtes politikeren

Trods studierne og malerarbejdet fandt Thorkild Simonsen også kærligheden i Ribe-årene. I 1953 giftede han sig med Edny Jensen, som holdt sammen indtil hans dødsfald.

I 1954 fik parret sit første barn, sønnen Jens Mikael, som dog døde af en lungebetændelse blot halvandet år gammel. Senere fødtes døtrene Hanne (1956) og Helle (1961).

Sideløbende med, at Thorkild og Edny skabte en familie, begyndte Thorkild Simonsens politiske engagement også at slå rødder.

Efter at have fuldført to uddannelser og stiftet familie, var han klar til at melde sig under Socialdemokratiets røde faner. Som ung var han tilknyttet Dansk Samling, men efter partiets sammenbrud i 1947 stemte han på Socialdemokratiet, som han dog først i 1955 meldte han ind i.

På dette tidspunkt var han flyttet tilbage til Aarhus og blevet ansat i kommunens skolevæsen. Først som lærer og erhvervsvejleder – senere som viceskoleinspektør og skoleinspektør ved Brobjergskolen.

De første politiske skridt som aktiv politiker tog han med opstillingen på Socialdemokratiets liste til menighedsrådsvalget i Christiansbjerg i Aarhus N.

I 1966 stillede han så op til byrådet i Aarhus og blev valgt som det 11. og sidste socialdemokratiske medlem. Her gjorde han efter datidens standarder lynkarriere. 

Blot fire år senere blev han således udnævnt til rådmand for skole, idræt og kultur efter kommunalvalget i 1970. Den post sad han på helt frem til den første dag i 1982, hvor det var blevet tid til at overtage borgmesterposten i Aarhus fra Orla Hyllested (S).

Borgmester Thorkild Simonsen til dronning Margrethes 25 års regentjubilæum 18. januar 1997. 
Borgmester Thorkild Simonsen til dronning Margrethes 25 års regentjubilæum 18. januar 1997.  Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix

I spidsen for en by i vækst

Thorkild Simonsen blev åbenlyst en populær borgmester. Under hans ledelse voksede Socialdemokratiet voldsomt i kommunen. Ved kommunalvalget i 1985 fik partiet 34 procent af stemmerne, men ved Thorkild Simonsens sidste valg som borgmester i 1993 var partiets stemmeprocent steget til 45,9 procent – en stemmeandel, som Socialdemokratiet ikke har matchet i byen siden.  

Ved valget i 1993 fik Thorkild Simonsen personligt næsten 38.000 stemmer. Det svarede til ca. 55 procent af alle Socialdemokratiets stemmer og var samtidig daværende landsrekord for flest personlige stemmer.

Thorkild Simonsen oplevede i sin tid som borgmester også Aarhus udvikle sig.

Op igennem 80’erne og første halvdel af 90’erne voksede byen i langt højere tempo end landets øvrige storbyer. Befolkningstilvæksten lå fra 1985 til 1995 fem gange over landsgennemsnittet, og antallet af nyfødte eksploderede i de år i kommunen.

I tilbageblik nævnte den gamle malersvend selv opførelsen af Musikhuset Aarhus som sin største bedrift fra Aarhus-tiden. Projektet var omdiskuteret, modarbejdet, og budgettet skred. Selvom parterne var ved at give op undervejs, kom det i mål og stod klar i august 1982.

Da Nyrup ringede

Selvom Thorkild Simonsen blev kendt som en form for bykonge i landets næststørste by, var han – i sjælden grad for en borgmester – også kendt og populær i resten af landet.

Selv havde han dog ingen ambitioner om at drage fordel af populariteten og tage springet til landspolitik ­– ud over tjansen som formand for KL, som han besad fra 1979-82 og igen fra 1986-92.

Det krævede derfor en særdeles vedholdende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), før Thorkild Simonsen i oktober 1997 som 71-årig takkede ja til en post som indenrigs- og flygtningeminister.

Ministerrokade 1997. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen præsenterer sin nye indenrigsminister på Amalienborg Slotsplads.
Ministerrokade 1997. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen præsenterer sin nye indenrigsminister på Amalienborg Slotsplads. Foto: Bent Midstruo/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet var begyndt at tabe til vælgere til Dansk Folkeparti, og statsministeren havde brug for en kompetent person til at stå i spidsen for partiets nye og strammere flygtninge- og indvandrerpolitik.

Og det var nødvendigt med en til at tage styringen, forklarede Thorkild Simonsen senere.

”Alle havde en mening om flygtninge, men den var bare ikke den samme,” sagde han i et interview fra 2013. 

Thorkild Simonsen blev som bekendt ikke den stopklods, der bremsede vælgerflugten fra S til DF, men som indenrigs- og flygtningeminister var han med til at sætte en strammere rød kurs på udlændingeområdet.  

I juli 1998 kunne den daværende SR-regering og minister Thorkild Simonsen præsentere integrationsloven, som blandt andet hævede ventetiden på familiesammenføring og indførte den såkaldte introduktionsydelse.

"Jeg har svært ved at se, hvad det er, de borgerlige partier kan gennemføre på ordentlig vis, som er strammere end det, vi foreslår her, når vi tænker på de internationale konventioner, vi har underskrevet," sagde Thorkild Simonsen ved den lejlighed.

Og så ringede også Løkke

Thorkild Simonsen blev minister som 71-årig, men fik efter nogle intense år på Slotsholmen alligevel ikke lov at gå på pension.

I 2005 blev der igen brug for hans ekspertise og kvaliteter som en politisk samler. I en alder af 79 år sendte den daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bud efter ham.

Thorkild Simonsen skulle være mellemmand i arbejdet med at få tegnet et nyt danmarkskort i forbindelse med kommunalreformen.

Det er sjældent populært med forandring, og derfor var Thorkild Simonsen den rette olie at gyde på vandene, vurderede Lars Løkke Rasmussen.

”Han er konsensusskabende ved at være lidt tilbagelænet, lyttende og forstående, og han sætter retning uden at blande sig i detaljen. Han husker noget så banalt som at sige folk tak, hvilket mange glemmer herinde på Christianborg. Skulderklappet har også en værdi,” udtalte Løkke i 2014 til Kristeligt Dagblad.

Thorkild Simonsen ved statsminister Anker Jørgensens bisættelse 2. april 2016
Thorkild Simonsen ved statsminister Anker Jørgensens bisættelse 2. april 2016 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dermed blev Thorkild Simonsens sidste store politiske fingeraftryk meget passende sat på det kommunale danmarkskort, han i en årrække prægede som KL-formand og borgmester.

Han bidrog dermed en sidste gang med sin stærke evne til at lytte, mediere og samle.

Thorkild Simonsen havde klare meninger, men ikke mindst en bred politisk favn.

For som han selv sagde i 2014:  

”Alle med en anden mening end mig kan jo ikke være idioter.”

Thorkild Simonsens CV

Født 7. juli 1926 i Sønder Rubjerg.

Mellemskoleeksamen, 1941.
Uddannet maler, 1945.
Lærereksamen, 1953.

Lærer og viceskoleinspektør i Aarhus, 1953-64.
Skoleinspektør i Aarhus, 1964-70.
Rådmand i Aarhus, 1970-82.
Borgmester i Aarhus, 1982-97.
Indenrigs- og flygtningeminister, 1997-2000.

Medlem af KL’s bestyrelse, 1978-97.
Formand for KL’s bestyrelse, 1979-82 og 1986-92.

Medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, 1986-97.
Blandt andet bestyrelsesformand for Kommunedata I/S 1982-86 og Demokratifonden 1995-97.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Simonsen

Fhv. indenrigsminister (S), fhv. borgmester, Aarhus Kommune
maler (1945), lærer (Ribe Statsseminarium 1953)