Om  
Peter Duetoft

Tidligere formand for Finansudvalget forlader Socialdemokratiet i protest

Den mangeårige socialdemokrat og forhenværende formand for Folketingets Finansudvalg - valgt for Centrum-Demokraterne - Peter Duetoft har meldt sig ud af partiet i protest mod udlændingepolitikken.

Redaktionen

Efter 15 års medlemskab af Socialdemokratiet har Peter Duetoft fået nok. I et opslag på Facebook fortæller han, at han har meldt sig ud grundet partiets udlændingepolitik.

Specielt S-regeringens beslutning om, at asylbehandling skal foregå i Rwanda, slog hovedet på sømmet for den 72-årige Peter Duetoft.

Han sad i Folketinget for CD i perioden fra 1988 til 2001, hvor han blandt andet var politisk ordfører og formand for det centrale Finansudvalg. Fem år senere meldte han sig ind i Socialdemokratiet, hvor han har markeret sig i nordjysk kommunalpolitik. Han blev således valgt til byrådet i Hjørring i 2009 og har fungeret som gruppeformand frem til nytår. Ved det seneste kommunalvalg manglede han blot seks stemmer i at blive genvalgt.

Jyllands-Posten ville gerne have Peter Duetoft til at uddybe sin begrundelse. I et skriftligt svar til avisen lyder det, at han ikke ønsker at smække med døren, men at han er uenig med regeringens politik.

"Med den seneste aftale med Rwanda, er der kommet mere konkrete ting på. At man, hvis man efter sagsbehandlingen er asylberettiget i Danmark så skal genhuses i Rwanda, er i mine øjne meget grænseoverskridende. Det er derfor nok er nok for mig nu. Endelig frygter jeg, at vi igen i valgkampen kommer til at se en ubehagelig og ufrugtbar diskussion blandt andet med udgangspunkt i de offentliggjorte ideer omkring tørklæder. Og jeg tror ikke S har lyst nok til at stå imod," siger altså Peter Duetoft.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Duetoft

Fhv. byrådsmedlem (S), Hjørring Kommune, fhv. landsformand, politisk ordfører og gruppeformand (CD)

0:000:00