16. januar 2013 kl. 07.48
Troels Christensen begrunder sit valg med den liberale profil hos Liberal Alliance samt længere tids uro i Venstre i Slagelse Kommune:
”Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er svært at skifte til et nyt parti efter 35 års medlemskab hos Venstre. Men jeg har følt, at mine liberale grundholdninger ikke længere blev bedst repræsenteret i Venstre, og at det ikke længere var et parti med højt til loftet. Et meget dårligt samarbejde i Venstre i Slagelse har slået hovedet på sømmet og har gjort, at min indmeldelse sker nu,” siger Troels Christensen i en pressemeddelelse.
Han blev løsgænger i byrådet, efter at han blev ekskluderet af Venstres byrådsgruppe i Slagelse den 18. december.
”Et af mine væsentligste pejlemærker er kampen for en mere effektiv offentlig sektor og større personlig frihed. Den kamp ser jeg frem til at føre sammen med resten af Liberal Alliance,” fortsætter han.
Liberal Alliances landsformand, Leif Mikkelsen, hilser Troels Christensens indmeldelse meget velkommen:
”Jeg kender Troels godt fra vores tid sammen i Folketinget. Han er en hårdtarbejdende liberal politiker, som vi glæder os til at arbejde sammen med i Liberal Alliance,” siger han.
Troels Christensens tvillingebror, Villum Christensen, sidder i forvejen i Folketinget for Liberal Alliance.
Artiklen var skrevet af
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd











































