Fighteren Løkke ville magten for enhver pris

POLITISK NEKROLOG: Lars Løkke Rasmussen (V) vil blive husket som en formidabel fighter, der kæmpede mod de sværeste odds. Løkke er en af landets mest kompetente politikere, men hans politiske arv er flagrende, og hans gentagne bilagssager bliver en del af hans eftermæle.

Det skulle han nok ikke have sagt.

Statementet "jeg vil ikke være statsminister for enhver pris" blev ikonisk i Lars Løkke Rasmussens (V) sidste regeringsperiode, men den kåde bemærkning udstillede svagheden i hans politiske gerning.

For var der noget, Løkke ville, var det netop at være statsminister for enhver pris. Og som de seneste uger har vist: Han ville også være formand for – næsten – enhver pris. Lørdag var det så slut. For en gangs skyld slap Løkkes muligheder for at fortsætte spillet op.

Taktikkens mester
Lars Løkke Rasmussen har været helt i front i dansk politik i mere end 20 år, i de sidste ti år som Venstres formand og som statsminister i mere end seks år. Det er en sværvægter i særklasse, der nu forlader bokseringen, men samtidig en mand med en fascinerende blanding af styrker og svagheder.

Løkkes absolut største force har alle dage været hans kampånd. Hans fantastiske evne til at se muligheder, når det så allermest sort ud, og andre for længst havde opgivet kampen. Han voksede i modgang og var i stand til at mobilisere imponerende mentale ressourcer, når han havde kniven på struben.

Frem for alt var Løkke en utrolig dreven taktiker. Han kunne – hjulpet af meningsmålinger og kompetent rådgivning – bedre end nogen anden på Christiansborg tackle en konkret politisk udfordring og med en utrolig idérigdom finde nye muligheder. Gang på gang var han trængt op en i krog, og gang på gang kom han ud af klemmen.

Feberredning
Det var typisk Løkke, at flere medier nåede at meddele hans afgang, da han i 2014 var presset til det yderste efter endnu en møgsag med indkøb af tøj på partiets regning.

Løkke og hans trofaste hird brugte effektivt Søren Gade (V) som fugleskræmsel til at intimidere Kristian Jensen (V), der fik gummiarm og opgav at vælte Løkke. Jensen slog sig til tåls med et "formandskab", der fra første færd var en ren papirkonstruktion. En helt vild feberredning af Løkke, som næppe andre havde kunnet præstere.

Heller ikke mange havde set den udvej, som Løkke fandt i november 2016, hvor situationen syntes uløselig på grund af Liberal Alliances ultimative krav. Igen havde Løkke de stærkeste nerver: LA-leder Anders Samuelsen turde ikke stå fast og vælte regeringen, da det kom til stykket, men affandt sig med ministerposter, der blev meget dyre for LA.

Smart træk
Senest så man Løkke vende et truende katastrofevalg til fremgang for sit parti ved forårets folketingsvalg. Venstre lå længe og rallede på 18-19 procent. Ud af den blå luft kom Løkke så med sit forslag om en SV-regering, og Venstre scorede overraskende over 23 procent.

Der er absolut ingen i dansk politik, der bedre end Løkke evner at se muligheder i den konkrete situation. Her er han second to none.

Men netop SV-meldingen demonstrerede også Løkkes svagheder. For meldingen var et rendyrket stunt. Som lederen af Venstres reklamebureau åbent indrømmede, havde man målt sig frem til et vælgersegment på små ti procent, der lå mellem V og S. De vælgere var næsten alle positive over for en SV-regering – og derfor kunne Løkke erobre stemmer på den måde.
Pointen med Løkkes bombe i valgkampen var simpel stemmemaksimering.

Kynismen
Det var smart, men det var også opportunistisk og kynisk. Løkke lod de andre borgerlige partier i stikken, den anden halvdel af "formandskabet" blev først orienteret på et meget sent tidspunkt, og Venstres organisation og lokale kandidater skulle uden varsel omstille sig til, at Mette Frederiksen (S) ikke længere var hovedfjenden, men en mulig samarbejdspartner.

Da Kristian Jensen i starten af august forsøgte at aflive SV-konstruktionen, holdt Løkke fast. For nu var konstruktionen blevet en del af Løkkes plan for at fastholde magten i Venstre. Men denne gang blev Løkkes sejr over Jensen en boomerang, der tog ham selv med i faldet.

Løkke forsøgte til det sidste at gøre striden med Kristian Jensen til et spørgsmål om politik og ville starte Venstres landsmøde med at redegøre for sine politiske visioner. Det ville have stillet ham i gunstig situation før formandsvalget. Men den manøvre ville Venstres hovedbestyrelse ikke være med til.

Kamæleonen
Løkkes optræden i valgkampen er på mange måder typisk for hans politiske karriere. For på næsten alle politikområder har han indtaget alle tænkelige standpunkter:

Tag udlændingepolitikken: Når det har været opportunt, har Løkke været til den bløde side som under flygtningekrisen i 2015, hvor han i EU lagde sig tæt op af kansler Angela Merkels linje. Men i andre situationer har han været på strammersiden og gik eksempelvis med til både grænsekontrol, smykkelov og burkaforbud.

Eller tag de grønne politikområder: I 2016 støttede han varmt miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) omstridte landbrugspakke, fordi han efter valgnederlaget i 2015 ville tækkes landbrugets interesser. Men da folketingsvalget nærmede sig, skiftede han den upopulære Esben Lunde Larsen (V) ud med Jakob Ellemann-Jensen (V), der kunne sikre en grøn profil.

Tag land-og-by-diskussionen. Her stod Løkke i 2006 for en ekstrem centralisering, hvorefter han ti år efter fremstillede sig som landdistrikterne bedste ven, der udflyttede arbejdspladser til provinsen.

Uklar arv
Selv i forhold til Løkkes tilbagetrækningsreform fra 2011, der forhøjede både pensionsalder og efterlønsalder, er der spor af principløshed. Her har mange ellers fremhævet Løkke som en mand, der turde tage upopulære beslutninger for at styrke økonomien.

Men sandheden er, at da den daværende konservative leder, Lene Espersen, året før foreslog et indgreb mod efterlønnen, blev hun hældt ned af brættet af Løkke. På det tidspunkt så han et indgreb som en tabersag. Året efter var Løkke pludselig blevet varm tilhænger af en efterlønsreform, fordi det kunne skabe politisk dynamik i en håbløs situation.

Selv efter mere end 20 år med Løkke som toppolitiker er det svært at definere et entydigt politisk projekt. Hans virke har været domineret af taktik snarere end strategi, af evnen til at gribe øjeblikket snarere end viljen til at stå ved et konsekvent politisk projekt.

Forbedrede hjerte- og kræftbehandling
Eneste undtagelse findes på sundhedsområdet, der alle dage har været Løkkes favoritområde. Her har han været konsekvent omkring frit sygehusvalg og patientrettigheder, og han kan tage sin del af æren for, at behandlingen af hjertepatienter og kræftpatienter er blevet markant bedre.

Løkke er simpelthen landets førende sundhedspolitiker. Det er dog også på hans vagt, at stressniveauet er blevet alarmerende højt blandt læger og sygeplejersker.

Selvskabte problemer
Billedet af Lars Løkke Rasmussen er ikke fuldstændigt, hvis man ikke nævner striben af uheldige sager med bilag og pampertendenser.

Det startede helt tilbage med bilagsrod, da han var amtsborgmester i Frederiksborg Amt, men selvom den sag blev farlig, lærte han ikke af den. Siden fulgte med kort afstand 3GI-sagen og sagen med tøjkøb på partiets regning, hvor Løkke præsterede at sige, at hans økonomi "ikke var robust nok" til at klare hans køb af tøj. Det var den sag, der var et mulehår fra at koste ham formandsposten i 2014.

I de sidste år har bilagssagerne været færre, men balladen om Løkkes forhold til fiskeriets kvotekonger mindede lige om, at der her er tale om en underlig brist hos en højtbegavet mand. 

Det er således en ekstremt sammensat mand, der nu forlader posten som Venstres formand. Løkke havde fået en smukkere exit, hvis han var gået af på valgaftenen efter to flotte valgsejre på ti dage, men det havde været imod hans natur. 

Dansk politik bliver på godt og ondt mindre kulørt, når Lars Løkke Rasmussen ikke længere er med i første række.

Forrige artikel Holstein: Venstre-ledelsens afgang er det bedste, der kunne ske for partiet Holstein: Venstre-ledelsens afgang er det bedste, der kunne ske for partiet Næste artikel Rosenkrantz-Theil vil vende dansk uddannelsespolitik 180 grader Rosenkrantz-Theil vil vende dansk uddannelsespolitik 180 grader
Medarbejdere politianmeldes for svindel i Forsvaret

Medarbejdere politianmeldes for svindel i Forsvaret

SVINDEL: Medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse har i årevis ukontrolleret kunnet svindle med indkøb for flere hundrede millioner kroner, konkluderer Rigsrevisionen. Forsvarsministeren kalder sagen meget alvorlig og vil ikke udelukke advokatundersøgelse.