Filosoffer med opråb til danskerne: Krænkelsesdebat risikerer at splitte nationen

INTERVIEW: Identitetspolitiske debatter om alt fra stereotype udklædningsfester til højskolesange om blonde piger har skabt en krigerisk diskussion om krænkelseskultur. To filosoffer vil rydde op i debatten og finde fælles forståelse mellem de stridende parter.

Filosofferne Vincent F. Hendricks og Silas L. Marker vil i deres nye bog 'Os og dem. Identitetspolitiske akser, idéer og afsporede debatter' luge ud i de værste misforståelser i debatten om krænkelseskultur.
Filosofferne Vincent F. Hendricks og Silas L. Marker vil i deres nye bog 'Os og dem. Identitetspolitiske akser, idéer og afsporede debatter' luge ud i de værste misforståelser i debatten om krænkelseskultur.Foto: Gyldendal
Kristian Andersen

Er du krænkelsesparat eller ytringsfrihedsforkæmper? En del af folket eller eliten? Feminist eller antifeminist? Racist eller antiracist?

I den offentlige debat om identitetspolitiske emner som race, køn, seksualitet, religion, socialklasse og nationalitet er svaret ofte et enten-eller: Enten er du med dem, eller også er du med os. Der findes ingen mellemposition. Debatterne er ofte så unuancerede og fulde af misinformation, at fløjene aldrig kommer i nærheden af forsoning.

Enkeltsager bliver blæst op til noget, de reelt ikke er – godt hjulpet på vej af medier og politikere, der i jagten på kliks og opmærksomhed puster til debatilden. Men neden under den polariserende identitetskamp gemmer der sig reelle politiske synspunkter, der fortjener en mere konstruktiv debat end tilfældet er i dag.

Det mener de to danske filosoffer, Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks, der i bogen ’Os og dem. Identitetspolitiske akser, idéer og afsporede debatter’ har sat sig for at skabe klarhed i debatten og luge ud i de værste misforståelser.

Fakta
Om Vincent F. Hendricks (1970): Dr.phil., ph.d., professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier samme sted. Har blandt andet skrevet bøgerne 'Fake News' og 'Spræng boblen'.

Om Silas L. Marker (1994):
Kandidatstuderende ved Københavns Universitet og tilknyttet som forsker ved Center for Information og Boblestudier samme sted.

Kilde: Gyldendal

"Vi har forsøgt at rydde op i de mange forskellige debatter. Man kan altså godt have en fornuftig og rationel diskussion om de her ting, uden at det behøver at blive krigerisk og uforsonligt," siger Vincent F. Hendricks.

"Når man ender i en skyttegravskrig, rykker man sig ikke. Man står bare og råber frem og tilbage og skyder på hinanden. Og der tror vi, at der gemmer sig nogle vigtige og interessante diskussioner under skududvekslingen, hvor man vil kunne finde fælles forståelse," supplerer Silas L. Marker, der ligesom Vincent F. Hendricks har sin daglige gang på Københavns Universitets Center for Information og Boblestudier. Marker som kandidatstuderende og forsker. Hendricks som professor og leder af centret.

Man kan altså godt have en fornuftig og rationel diskussion om de her ting, uden at det behøver at blive krigerisk og uforsonligt.

Vincent F. Hendricks
Professor

Når enkeltsager bliver blæst op
En af årsagerne til, at debatten er endt i en blindgyde, er de mange enkeltstående sager, der ifølge forfatterne har fået meget mere opmærksomhed, end de har haft substans, værdi og realpolitisk indhold til. Og her har både medier og politikere et medansvar, mener de:

"Ikke altid, men i flere tilfælde. Specielt, når man generaliserer de enkelte sager. Og begynder at tale om krænkelsessager, når det ikke er det. Lige så snart du kan ramme folks vrede, angst, indignation og harme, så er der kliks og opmærksomhed i det. Sådan er det at leve i en opmærksomhedsøkonomi. Og det gælder både politikere, meningsdannere, men så sandelig også medier", fortæller Hendricks.

Når sagerne bliver pumpet unaturligt op i medierne – og fremstillet som repræsentative for en generel udvikling – polariserer det debatten yderligere og skaber et falsk billede af en frembrusende og krævende krænkelseskultur i Danmark, der ifølge Hendricks og Marker reelt ikke findes:  

"Det ved vi i hvert fald ikke, om den gør. Når debatten bliver italesat gennem enkeltsager, kan man hurtigt komme til at tro, at der er tale om en krænkelsestendens. Men enkeltsagerne giver dig ikke lov til at generalisere. Det står på side ét i enhver videnskabsteoretisk håndbog", påpeger Hendricks.

Har I eksempler på sager, der fik meget opmærksomhed, men som reelt ikke handlede om krænkelse?

"Kristelig Dagblad bragte en historie om kønsneutrale trafiklys, som alle andre medier hoppede med på. Avisen lavede en rundspørge blandt lokalpolitikere – og der var der tre politikere, der sagde noget i retning af, at det kunne da være meget spændende med kønsneutrale trafiklys. Det resulterede i en overskrift om, at det var på dagsorden i flere danske byer", siger Marker.  

Men der har jo efterhånden været mange andre sager, som medierne ikke selv har opsøgt. For eksempel sagen om den nu så berygtede mexicaner-temafest på Københavns Universitet. Her var det nogle studerende, der i et brev skrev til dekanen på Juridisk Fakultet, at de var blevet stødt over temafesten. Det handler vel om krænkelse? 

 "Ja, det er rigtigt. Det er en kompliceret sag. Dekanen bad tutorerne om at sikre, at de overholdt fakultetets regler om inklusion. Men der blev ikke indført nye regler eller forordninger, og ingen forbød de studerende at holde temafest. Så det var en intern sag på universitetet, der i medierne blev til, at det var forbudt at klæde sig ud som mexicaner", siger Marker.

Men det endte jo med, at de studerende måtte finde på et nyt tema?

"Ja, men den vigtigste pointe er, at der ikke blev lavet nogen regler om det", pointerer Marker.

"I den her sag skal man også huske på, at det på intet tidspunkt handlede om krænkelse, som er en moralsk kategori. Dekanen forholdt sig til forordninger om diskrimination, som har juridisk bundklang. Det er kun de færreste af de her sager, der vedrører lovgivning. Hvis nogen af dem overhovedet. Men derfor kan man jo godt problematisere og forsøge at meningsdanne", supplerer Hendricks.

"Det er blandt andet det, der er med til at skabe et os og et dem. På den ene side står der nogen, der gerne vil problematisere et eller andet i en moralsk og normativ kontekst. For eksempel, om det er i orden for hvide at have dreadlocks. På den anden side står ytringsfrihedsforkæmperne, der gerne vil diskutere inden for den juridiske sfære. Og så er det dømt til at gå galt" vurderer Marker.

Trussel mod akademisk frihed?
Weekendavisen bragte en historie om en lektor på Det Humanistiske Fakultet, der blev udsat for en længerevarende undersøgelse og flere tjenstlige samtaler med ledelsen på grund af anonyme anklager om, at han blandt andet skulle have brugt 'n-ordet' og talt nedværdigende om kvinder. Det kan vel i sidste ende true den akademiske frihed?

"Der er ingen tvivl om, at alle på universitet sætter den akademiske frihed meget højt. Identitetspolitiske holdninger må ikke have indvirkning på hverken forskning eller på, hvilke eksempler man må bruge i undervisningen. Men forholdet mellem underviser og de studerende er et selvstændigt spørgsmål – og skal ikke blandes sammen med forskningsfriheden. Der skal selvfølgelig være plads til at kritisere undervisere, hvis de bruger racistiske ord. Men så skal man selvfølgelig også kunne argumentere for det", siger Marker.

"Det her handler om, hvilket klima du har i undervisningslokalet. Det kan være stimuleret af nogle, der fokuserer på identitetspolitik, men også af alt muligt andet. Undervisere ryger til tjenstlige samtaler i ny og næ af alle mulige årsager", tilføjer Hendricks.

Læs også

Men er rum til diskussion og argumentation ikke netop forsvundet, hvis et mindretal kan bestemme, hvad man må sige og ikke sige?

"Vi argumenterer også i bogen for, at vi styrker demokratiet og dialogen på undervisningsinstitutioner, så man kan diskutere de her ting. Når der ikke er et rum til det, er det klart, at folk må bruge andre metoder som demonstrationer eller lignende."

Hvis der ikke er tale om en krænkelseskultur, hvorfor fylder det så så meget i debatten?

"Identitetspolitik er bare eksplosivt. Vi har alle en identitet, vi kan forholde os til. Vi tilhører en social klasse, en nationalitet, en race og så videre, så vi har alle sammen en aktie i det. Og hvis der er tendens til et os versus dem, så bliver det typisk krigerisk og ret uforsonligt – og det er ikke altid gavnligt for demokratiet. Det kan splitte et helt land, som vi for eksempel ser det i Trumps USA", siger Hendricks.

"Mange af diskussionerne handler om vores opførsel og vores sprog. Det handler om, at nogen skal tale anderledes eller opføre sig anderledes. Og der har vi danskere en tendens til at sige: Det er der ikke nogen, der skal blande sig i. Og det kan sætte følelserne i kog", siger Marker.

Mod fælles forståelse
Og hvad skal der så til, for at debatten kommer på rette spor? Spørger man Hendricks og Marker, bør man som noget af det første droppe at kalde andre for 'krænkede', 'stødt', 'politisk korrekte' eller 'krænkelsesparate' i debatten, da det bare reducerer al kritik til et spørgsmål om følelser.

"Og det stopper jo debatten, for følelser er indiskutabelt. Det fungerer også den anden vej rundt, hvis du siger 'jeg er krænket', stopper du også debatten. Så vi opfordrer til at fokusere på substansen og de reelle politiske og videnskabelige uenigheder i stedet for. Vi går også til kamp for, at vi alle øver os i at sætte os i hinandens sted. At vi erkender, at der ikke er en fælles menneskelighed med stort M eller en rationalitet med stort R", siger Marker.

"Det interessante er ikke, at vi er uenige, men hvorfor vi er uenige. Og det betyder, at vi bliver nødt til at prøve at forstå andre folks argumenter og sætte os ind i deres positioner. Det værst tænkelige, der kan ske, er, at du bliver klogere", slutter Hendricks.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vincent F. Hendricks

Professor, dr. phil., ph.d., leder, Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet
exam.art. i filosofi (Københavns Uni. 1991), cand.phil. i filosofi (Københavns Uni. 1993), PhD i filosofi (Københavns Uni. 1997), dr.phil. (Aalborg Uni. 2004)

Silas Marker

Filosof og forfatter

0:000:00