Finanslov skuffer erhvervsliv: Utilstrækkelig uden arbejdskraft

Dansk erhvervsliv lægger ikke skjul på utilfredsheden med den nye finanslov. Den adresserer nemlig ikke manglen på arbejdskraft. "Regeringens finanslov har alt for lidt fokus på at håndtere manglen på arbejdskraft. Tværtimod reducerer aftalen arbejdsudbuddet en smule," lyder det endda fra Cepos. 

DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, fører an i erhvervslivets kritik af finansloven. "Vi savner konkrete og effektive tiltag, der løfter arbejdsudbuddet hurtigt og på sigt," siger han. 
DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, fører an i erhvervslivets kritik af finansloven. "Vi savner konkrete og effektive tiltag, der løfter arbejdsudbuddet hurtigt og på sigt," siger han. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-Hansen

"Skuffende", "utilstrækkelig" og "meget kritisabel."

Det er bare et lille potpourri af de stempler, som erhvervslivet sætter på den nye finanslov.

Den nye finanslov er blevet modtaget med kold luft, fordi den ikke adresserer manglen på arbejdskraft i landets virksomheder.

"Finanslovsaftalen er desværre ikke i nærheden af at tage favntag med den af samfundets udfordringer, som haster mest for Danmarks udvikling og erhvervslivet lige nu. Vi savner konkrete og effektive tiltag, der løfter arbejdsudbuddet hurtigt og på sigt," meddeler DI's topchef, Lars Sandahl Sørensen.

Han understreger desuden sin utålmodighed. 

"Regeringen har gentagne gange lovet, at problemet med mangel på arbejdskraft ville blive håndteret i år, og nu er der altså ikke mange dage tilbage til at få det på plads. Det haster."

En lignende melding kommer fra Dansk Erhverv.

"Vi har igen og igen påpeget, at der er hårdt brug for arbejdskraft til de danske virksomheder. Derfor er det også skuffende, at der i finansloven ikke er initiativer til, hvordan vi skaffer virksomhederne de hænder og hoveder, som de har brug for. Det kommer til at koste os dyrt som samfund, hvis ikke vi snart får løst dette problem, og det ville være oplagt, at finansloven havde givet bud på løsninger," fortæller Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

{{toplink}}

0:000:00