Flere tvangsanbringelser og bortadoptioner: Her er regeringens nye børneudspil

DOKUMENTATION: Med 43 initiativer vil regeringen igangsætte en særlig indsats for udsatte børn i Danmark. Få overblik over alle initiativer i det nye udspil, som spænder fra en ny lov dedikeret til børn til en rettighedskanon.

Placeholder image
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Børn over 10 år får nye rettigheder, flere spædbørn skal kunne blive bortadopteret fra fødslen, og udlændinge skal udelukkes fra tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis de dømmes for at stå for religiøse vielser mellem mindreårige.
 
Det er en del af de i alt 43 initiativer i det nye udspil Børnene Først, som regeringen har præsenteret onsdag.

Tidligere anbringelser af børn

1. Vi skal forebygge omsorgssvigt, ikke anbringelser: Anbringelse skal ikke ses som sidste udvej. For nogle børn kan en anbringelse være den nødvendige forebyggelse.

2. Automatisk vurdering af behovet for også at anbringe søskende:

  • Kommunen skal være forpligtet til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af alle hjemmeboende søskende, hvis et barn anbringes. Kommunen skal vurdere, om barnets hjemmeboende søskende også skal anbringes. Hvis barnets søskende ikke skal anbringes, skal kommunen vurdere, hvilken hjælp og støtte de skal have i stedet.
  • Hvis kommunen vælger ikke at anbringe alle børnene i en søskendeflok, skal den forklare hvorfor. Det skal altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering.
  • Børn og unge-udvalget skal underrette Ankestyrelsen, hvis begrundelsen giver anledning til en bekymring for, om konkrete søskende får tilstrækkelig hjælp og støtte. Ankestyrelsen kan vælge at gå ind i sagen og beslutte, at et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, eller at en kommune skal tage andre initiativer.

3. Second opinion, når anbringelser afvises eller ændres: En second opinion, hvor Ankestyrelsen altid skal underrettes, når der ikke er enighed i børn og unge-udvalget om at igangsætte eller opretholde en anbringelse uden samtykke.

4. Bedre underretninger – tidlig hjælp er afgørende: Nyt partnerskab om bedre sagsbehandling og underretninger skal indsamle og udveksle erfaringer med tværfagligt samarbejde mellem socialrådgivere og pædagoger, lærere og sundhedsplejersken om tidlig opsporing, underretninger og forebyggende indsatser.

Læs også

Mere permanente familieforhold

5. Lempelse af krav til adoption uden samtykke: Adoption skal fremover kunne ske, når det vurderes at være til barnets bedste, fordi forældrene er og også vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. I dag kan det kun ske, når forældrene er ude af stand til at tage sig af barnet i hele barnets opvækstperiode.

6. Flere børn skal have en ny familie helt fra start via spædbarnsadoptioner:

  • Kommunen forpligtes til altid at overveje adoption af nyfødte, der anbringes ved fødslen, og kommende søskende til børn, der allerede er anbragt uden for hjemmet eller bortadopteret på grund af problemer hos forældrene.
  • Der skal være mulighed for at træffe afgørelse om bortadoption, før barnet bliver født, så barnet straks ved fødslen kan komme med sin adoptivfamilie hjem uden først at skulle anbringes i en midlertidig plejefamilie.

7. Adoption skal bruges oftere, når et barn har været anbragt: Kommunen forpligtes til altid at overveje adoption, når et barn har været anbragt uden for hjemmet i tre sammenhængende år.

8. Plejefamilieadoption gøres nemmere:

  • Børn skal kunne adopteres af deres plejeforældre, når der er opstået en tilstrækkelig tæt relation, og både barnet og plejeforældrene ønsker det. I dag kan det kun ske, hvis det vurderes til skade for barnet at bryde relationen til plejefamilien.
  • Plejefamilier, der adopterer deres plejebarn, skal det første år efter adoptionen have økonomisk støtte, så økonomiske forhold ikke ændres markant på grund af adoptionen. Støtten nedtrappes hen over året.

9. Øget brug af permanente anbringelser:

  • Automatisk vurdering af, om en anbringelse skal gøres permanent, når et barn har været anbragt i en sammenhængende periode på tre år.
  • Der skal arbejdes systematisk mod at skabe en god relation til de forældre, der har mistet retten til at have børnene boende, men kan varetage en positiv forældrerolle. Det tydeliggøres i lovgivningen, at kommunerne skal vurdere, hvilken rolle forældrene kan spille for barnet, og at de skal understøtte, at forældre kan spille en positiv rolle i børnenes liv, uanset at der er tale om en permanent anbringelse af barnet.

10. Flere børn og unge skal anbringes hos voksne, de kender og stoler på: Udvidelse af mulighederne for at blive netværksplejefamilie, så barnet eller den unge kan blive anbragt hos fx sin venskabsfamilie eller andre, som barnet eller den unge har en tæt personlig eller familiemæssig tilknytning til.

11. Alle børn og unge anbragt på en institution skal have tilbud om en selvvalgt venskabsfamilie:

  • Kommunerne får pligt til at sørge for dette tilbud til alle anbragte børn og unge på en institution.
  • Kommunen skal understøtte barnets varige relationer ved at bruge foreningslivet.
  • Ligeledes skal den eksisterende ordning med støttepersoner til alle børn, der er anbragt uden for hjemmet forbedres med et forstærket fokus på civilsamfundets inddragelse.

Færre skift

12. Færre skift ved anbringelse af de helt små:

  • Der skal være mulighed for at træffe afgørelse om, at et barn skal have en ny familie, før barnet er født, så der er bedre tid til at finde plejefamilie.
  • Der skal være en fast-track-ordning for godkendelse af plejefamilier, hvor Socialtilsynet kan opprioritere godkendelse af familier, når det er nødvendigt at anbringe et barn akut i en plejefamilie, der ikke er godkendt.

13. Ret til second opinion ved skift:

  • Ret for anbragte børn over 10 år til at få en second opinion hos Ankestyrelsen, hvis kommunen mod barnets vilje beslutter, at barnet skal skifte anbringelsessted eller hjemgives.
  • Når barnet er under 10 år gammelt, får plejefamilier, barnets støtteperson og venskabsfamilie ret til som barnets ”advokat” at få en second opinion hos Ankestyrelsen, hvis kommunen beslutter, at barnet skal skifte anbringelsessted eller hjemgives.

14. Børn skal have ret til at anmode om en permanent anbringelse: Ret for børn over 10 år, som har været anbragt i 3 år, til selv at anmode om at være anbragt barndommen ud i en permanent anbringelse.

15. Færre forskellige myndighedspersoner i barnets liv: Nyt princip i Barnets Lov om færrest mulige voksne (myndigheds)personer omkring barnet.

Barnets Lov

16. Barnets ønsker skal i centrum for beslutningerne:

  • Barnet får selvstændig partsstatus, fra barnet fylder 10 år, og får dermed ret til at klage over en afgørelse i egen sag.
  • Det indskærpes i loven, at barnets ret til at bede om hjælp omfatter en ret for barnet til at bede om at bo et andet sted end hjemme hos de biologiske forældre.
  • Det skal klargøres i lovgivningen, hvornår barnet selv eller fx sagsbehandleren, plejefamilien, anbringelsesstedet eller de biologiske forældre kan træffe afgørelse eller beslutning om forhold for barnet under en anbringelse.
  • Børn og unge, der oplever misbrug hos forældrene i hjemmet, skal, fra de er 12 år, kunne modtage psykologbehandling i regi af en privat organisation, uden at dette kræver forældrenes forudgående samtykke eller inddragelse af kommunen.

17. Ret til at sige nej til samvær:

  • Barnet skal have mulighed for at sige nej til samvær med forældre og netværk i en kortere eller længere periode.
  • Barnet får ret til at få en selvvalgt støtteperson med til samvær med forældre eller netværk.
    Barnet skal have ret til at vælge rammerne og stedet for et samvær med forældre eller netværk.

18. Børn skal have ret til stabilitet:

  • Som led i vurderingen af om et barn skal hjemgives, skal det indgå, om hjemgivelsen vil være til barnets bedste, og om det sikrer god trivsel og udvikling for barnet.
  • Barnet får klageadgang over en afgørelse om at hjemgive barnet til forældrene, jf. initiativ nr. 13 om second opinion.
  • Et barn på 10 år og derover, som har været anbragt i 3 år, får ret til at anmode om at være anbragt barndommen ud, jf. initiativ 14 om permanente anbringelser.

19. Alle børn skal kende deres rettigheder: En rettighedskanon i folkeskolen skal sikre, at børn igennem deres skoletid undervises i centrale tekster om børnerettigheder, der understøtter rettighedsundervisningen i folkeskolen.

20. Børns stemme skal fylde mere: Børnenes egne stemmer skal styrkes gennem et nyt fast børne- og ungepanel i Børnerådet og en nytænkning af Børnerådets sammensætning og opgaver.

21. Mere retfærdighed for børn udsat for en forbrydelse:

  • En treårig karantæneperiode, hvor personer, der har begået overgreb mod børn, højst vil kunne modtage kontanthjælp og visse andre ydelser på et lavere niveau efter udstået straf.
  • Straffen skærpes for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om vold og grov vold/mishandling med 1/3 i forhold til i dag, hvis overtrædelsen er begået mod et barn af en person i eller nært knyttet til barnets husstand.

Særlig fokus på familier med ikke-vestlig baggrund

22. Straf til ansatte på fri- og privatskoler, der ikke overholder den skærpede underretningspligt:

  • Ansatte på frie og private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, der ikke overholder den skærpede underretningspligt, skal kunne straffes på lige fod med ansatte på landets folkeskoler.
  • Fri- og privatskoler, der har bemærkelsesværdigt få eller ingen underretninger, skal have en særlig opmærksomhed.

23. Styrket fokus på underretninger om børn med ikke-vestlig baggrund:

  • Der skal laves en analyse af underretninger i familier med ikke-vestlig baggrund, som blandt andet skal afdække, hvordan det kan være, at der er markant flere underretninger på børn med ikke-vestlig baggrund, men færre anbringelser og andre sociale indsatser.
  • Et udgående indsatsteam skal støtte og rådgive kommuner med mange underretninger om børn med ikke-vestlig baggrund i håndteringen heraf.

24. Bedre beskyttelse af børn mod negativ social kontrol og ekstremisme:

  • Der skal være krav om, at alle kommuner skal have et beredskab for, hvordan man forebygger, opdager og håndterer ekstremisme, negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter og overgreb mod børn og unge.
  • Kommunen skal i alle sager om æresrelaterede konflikter og overgreb foretage en risikovurdering af, om barnet eller den unge har behov for særlig beskyttelse, så fx udredningen af barnets/ dens unges behov for hjælp skal ske, uden forældrene inddrages.
  • Det tydeliggøres at unge, der har været tvangsanbragt på grund af en æresrelateret konflikt, lige som andre tvangsanbragte unge skal tilbydes en kontaktperson eller lign. støtteforanstaltninger, som kan støtte dem i overgangen til en selvstændig voksentilværelse.

25. Hårdere sanktion over for forældrene, når børn sendes på genopdragelsesrejse: Herboende udlændinge, der er idømt frihedsstraf for at sende sit barn på genopdragelsesrejse, udelukkes som udgangspunkt fra familiesammenføring med et barn i 10 år.

26. Flere grove straffelovsovertrædelser skal føre til udelukkelse fra tidsubegrænset opholdstilladelse: Herboende udlændinge, der straffes med mindst 60 dages ubetinget fængsel for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om børnebortførelser, genopdragelsesrejser, tvangsægteskaber, religiøse vielser af mindreårige og tildækningstvang, skal udelukkes fra tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

27. Forældrepålæg om deltagelse i kommunale kurser: Det indskærpes, at kommunerne skal give et forældrepålæg, hvilket fx kan være krav om deltagelse i et forældrekursus, hvis et barn eller en ungs udvikling er i fare, fordi forældrene ikke lever op til deres forældreansvar.

28. Rettighedsskoler for børn i ghettoområder: Unicefs Rettighedsskoler etableres i nærheden af de 15 boligområder, der aktuelt er på regeringens ghettoliste for 2020, så børnene fra ghettoområderne får kendskab til og forståelse for deres rettigheder.

Bedre kvalitet i anbringelser og sagsbehandling

29. Reform af plejefamilieområdet:

  • En reform skal forbedre vilkårene for plejefamilier, så flere får lyst til at blive eller fortsætte med at være plejefamilie.
  • Der skal laves en national samfundskampagne, der skal få flere til at blive plejefamilie, adoptivfamilie eller venskabsfamilie for et anbragt barn.

30. Forbud mod at tjene penge på udsatte børn og styrket socialtilsyn:

  • Forbud mod profit på private opholdssteder for anbragte børn og unge. Et eventuelt overskud skal geninvesteres i tilbuddet.
  • En styrkelse af tilsynet med plejefamilier, døgninstitutioner og opholdssteder for anbragte børn, så vi sikrer en ordentlig kvalitet, og at velfærdskronerne ikke trækkes ud af tilbuddene på ulovlig vis.

31. Udredning og hjælp til børn udsat for overgreb og vold:

  • Når et barn kommer på krisecenter med den ene forælder på grund af fysisk eller psykisk vold i hjemmet, suspenderes den anden forælders ret til samvær med barnet, med mindre det er bedst for barnet fortsat at have kontakt med den anden forælder.
  • Når en forælder afbryder et ophold på et krisecenter og vender tilbage til et voldeligt miljø med barnet, får kommunerne pligt til at udrede, om barnet har behov for et nyt hjem eller anden hjælp.
  • En årlig opfølgning på kommunernes brug af børnehuse i sager med børn udsat for overgreb.

32. Flere børn i familier med misbrug skal have behandling: Der afsættes årligt 25 mio. kr. til en øget indsats, herunder at civilsamfundsorganisationer kan udvide kapaciteten på eksisterende tilbud. En evaluering skal sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet, og at prisen på tilbuddene står mål med indsatsen og resultaterne.

33. Ekstra hjælp til kommuner med mange børnesager: Der afsættes 19 mio. kr. særligt målrettet kommuner med mange udsatte børn for at støtte dem i indfasning af reformen.

34. Flere familiehuse skal give udsatte forældre bedre støtte i forældrerollen: Der skal oprettes familiehuse i op mod 35 kommuner over hele landet, hvor sårbare forældre kan få hjælp og støtte. I de nye familiehuse skal der være et særligt fokus på at understøtte nye forældre, der selv var anbragt som børn.

35. Nytænkning af handleplaner: Handleplanen skal først og fremmest fokusere på, hvordan barnets omgivende voksne vil støtte barnets trivsel og udvikling.

36. Undersøgelse af muligheden for en børnerådgiveruddannelse: Mulighederne for en fagligt stærk børnerådgiveruddannelse undersøges for at løfte kvaliteten. Uddannelsen skal opkvalificere børnefagligt personale til arbejdet med udsatte børn og unge. Uddannelsen kan også bidrage til at sikre større stabilitet og mindske udskiftning blandt personalet på området.

37. Partnerskab om bedre sagsbehandling og underretning:

  • Der nedsættes et partnerskab, der har til opgave at komme med forslag til, hvordan rammerne for sagsbehandlingen på børneområdet i kommunerne styrkes.
  • Partnerskabets arbejde skal desuden understøtte princippet om færrest mulige myndighedspersoner omkring barnet samt arbejdet med at forbedre den tidlige opsporing og håndteringen af underretninger.
  • Partnerskabet består af KL, Danske Professionshøjskoler, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), De anbragtes vilkår, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Socialrådgiverforening og Social- og Ældreministeriet.

38. Bedre samspil med fonde: Der nedsættes en tværministeriel taskforce, der skal se nærmere på muligheder og barrierer forbundet med at foretage sociale investeringer i udsatte børn og unge for fonde, m.fl.

Overgang til voksenlivet

39. Nytænkning af efterværnsområdet: Der skal laves en analyse af, hvordan eksisterende midler bruges, inkl. inddragelse af tidligere anbragtes gode og dårlige oplevelser med efterværn. I forlængelse heraf udarbejdes en faglig vurdering af, hvad der skal til af ændringer. Der følges op på analysen ved særskilte politiske forhandlinger.

40. Forsøg med forlængede uddannelsesforløb for anbragte unge på ungdomsuddannelser: Som forsøg gives der mulighed for, at uddannelsesinstitutioner kan tilbyde anbragte børn et forlænget uddannelsesforløb på hhv. de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

41. Løft af kvaliteten på de interne skoler: Regeringen vil i forlængelse af den tværministerielle arbejdsgruppes afrapportering indlede politiske drøftelser om en styrkelse af kvaliteten af undervisningen for elever på interne skoler.

Fra udspil til praksis

42. Barnets Lov skal give forbedringer i hverdagen:

  • Alle socialrådgivere skal kende den nye lovgivning gennem efteruddannelse i lovgivningen og dens intentioner.
  • Der fastsættes nationale retningslinjer, som viser de bedste faglige løsninger, der skal drive implementeringen på området.

43. Mål og opfølgning for reformen:

  • Social- og ældreministeren vil holde regionale implementeringsmøder om Børnene Først som led i partnerskabet for bedre sagsbehandling og underretninger (initiativ 37).
  • Som led i reformen aftales konkrete målsætninger. Der vil løbende blive foretaget opfølgning på, om de politiske målsætninger og intentioner med reformen er realiseret, herunder en delevaluering og evaluering af reformen i hhv. 2024 (delevaluering) og 2026 (endelig evaluering). Derudover følges der op på udvalgte mål for reformen gennem nye data og nøgletal for udsatte og anbragte børn.

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser