Digitale initiativer fylder meget i finanslovsaftalen for 2022.

Det skyldes især, at regeringen sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Alternativet og Kristendemokraterne har udmøntet pengene i den digitaliseringsfond, der blev oprettet med finanslovsaftalen for 2021.

Herunder får du et overblik over de vigtigste elementer i den finanslovsaftale, som aftalepartierne har indgået og offentliggjort, set med forvaltningsbriller:

Ventetid for udenlandske læger og andet sundhedspersonale, der ønsker at opnå tilladelse til at arbejde i Danmark, har i årevis været udsat for kritik for at tage for lang tid. Med finanslovsaftalen afsættes der midler til at nedbringe sagsbehandlingstiden i Styrelsen for Patientsikkerhed. Partierne bag aftalen vil afsætte 11,3 millioner næste år, og 11,8 millioner i 2023.

Regeringen og aftalepartierne er enige om en akutpakke til grøn myndighedsbetjening, herunder styrket sagsbehandling i Nævnenes Hus, Miljøstyrelsen og Energistyrelsen i sager vedrørende grøn omstilling. 
Sigtet er en bedre og hurtigere samlet myndighedsbehandling af sager vedrørende grøn omstilling med fokus på vedvarende energi. 
Der afsættes på den baggrund 11 millioner kroner til Miljøstyrelsen i 2022, 6 millioner kroner i 2022 til Energistyrelsen og 4 millioner kroner årligt i 2022-2025 til Nævnenes Hus.
Derudover bliver der som konsekvens af regeringens finanslovsforslag afsat 142 millioner kroner til at løfte klima-, miljø- og fødevareområdet i 2022-2025. 

Ankestyrelsen

Aftalepartierne vil udvide den eksisterende fast track-ordning i Ankestyrelsen, så styrelsen “i udgangspunktet kan nå at færdigbehandle eventuelle klager inden for varslingsperioden”.
I dag er der en fast track-ordning, hvor borgere, der klager over kommunale afgørelser om at nedsætte eller frakende hjælp efter serviceloven, skal have behandlet deres sager inden for 14 uger.
Den konkrete model for en udvidelse vil blive drøftet med aftalepartierne. Der vil blive afsat 15 millioner kroner årligt i 2023 og frem, men de penge skal også gå til mere generelt at udvide bestemmelserne om varsling til borgere, når kommuner nedsætter eller frakender dem en række ydelser. 

Aftalepartierne er enige om at igangsætte en analyse af effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen. Formålet med analysen er at tilvejebringe et styrket vidensgrundlag i forhold til effekterne af skatteforvaltningens kontrolaktiviteter, herunder påvirkning på de offentlige finanser samt samfundsøkonomien. Der afsættes en million kroner årligt i 2022-2023.

Som ventet sikrede finansloven for 2022 finansiering af den tredje etape i reformen af skattekontrol, hvor der frem mod 2024 skal ansættes i alt 1.000 nye kontrolmedarbejdere. Midlerne på finansloven sikrer, at der kan ansættes 250 nye personer i 2022. Det oplyser Skatteministeriet i en særskilt pressemeddelelse.