Flertal af danskerne vil af med retsforbeholdet

MÅLING: Et klart flertal af vælgerne går ind for at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning, viser ny meningsmåling. Tænketank siger, at en folkeafstemning haster, men ja-siden skal ikke føle sig sikre, siger valgforsker.

Særligt rød bloks vælgere er for at afskaffe det danske retsforbehold.
Særligt rød bloks vælgere er for at afskaffe det danske retsforbehold.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Kasper Kaasgaard

Over halvdelen af danskerne ønsker at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.

Fakta
Sådan har vi spurgt:
Hvilken af følgende udsagn dækker bedst din holdning ved en afstemning om det danske EU-retsforbehold?

- Retsforbeholdet bør afskaffes og erstattes af en tilvalgsordning, så politikerne får mulighed for at vælge, hvad Danmark skal deltage i, når det gælder rets- og udlændingepolitik (51,9 pct)

- Retsforbeholdet bør beholdes i sin nuværende form, for en tilvalgsordning vil før eller siden ende med, at EU bestemmer den danske rets- og udlændingepolitik (35.9 pct)

- Ved ikke (12,2 pct)

1147repræsentativt udvalgte vælgere er blevet spurgt i perioden 14. august til 19. august af A&B Analyse. 

Kilde: A&B Analyse

Ifølge målingen svarer 52 procent af danskerne, at retsforbeholdet bør afskaffes, mens 36 procent ønsker at Danmark fortsat skal stå uden for de overstatslige samarbejder på retsområdet i EU. Det er en stigning fra 48 procent i en måling fra juni 2013. Dengang gik 37 procent ind for at beholde forbeholdet.

Tallet glæder direktør for Tænketanken Europa, Bjarke Møller, der gerne ser en folkeafstemning hurtigst muligt:

”Det haster. Og politikerne er fodslæbende. Det paradoksale er, at vi har en situation, hvor befolkningen gerne vil gå foran, men politikerne trækker i den anden retning,” siger han

Selvom 52 procent virker komfortabelt, hvis man gerne vil have et ja, skal man nok være lidt varsom.

Kasper Møller Hansen
Valgforsker, Københavns Universitet

Ifølge ham har forbeholdet en række negative konsekvenser for Danmark.

”Forbeholdet betyder dels, at vi snart bliver smidt ud af Europol – det sker i starten af det nye år. Derudover mister vi en række rettigheder på det civile og strafferetslige område,” siger Bjarke Møller.

Som eksempler nævner han skilsmisseregler, der kan bruges, når forældrene har flere nationaliteter, forbrugerbeskyttelse og datasikkerhed, når man handler på nettet og bekæmpelse af miljøkriminalitet.

Uforudsigeligt udfald

På trods af den relativt overbevisende opbakning til at afskaffe forbeholdet, skal man være meget varsom med at sige, at en folkeafstemning ender med et 'ja'. Det vurderer Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet.

Selvom Retsforbeholdet ifølge ham er det forbehold, danskerne har været mindst kritiske over for, kan meget ændre sig under en valgkamp.

”Lige så snart der bliver trykket på en folkeafstemningsknap, mobiliserer begge parter argumenterne. Det kan betyde, at opinionen flytter sig ret markant. Så selvom 52 procent virker komfortabelt, hvis man gerne vil have et ja, skal man nok være lidt varsom, også historisk set,” siger Kasper Møller Hansen med henvisning til blandt andet afstemningen om euroen i 2000.

Alternativet er tilvalgsordning

En eventuel folkeafstemning om det danske retsforbehold vil gå på, om det i stedet skal erstattes af en tilvalgsordning.

”Når der kommer et udspil, har man tre måneder til at beslutte sig for, om man vil være med eller ej. Hvis man venter og ser, hvad forhandlingerne ender med, kan man tilslutte sig senere. Så har man bare ikke indflydelse på forhandlingerne. Hvis man indgår i forhandlingerne, er man også bundet af udfaldet,” forklarer EU-forsker ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen.

Det er i praksis den model, briterne og irerne har i dag, fortæller hun. Der er altså ikke tale om, at Danmark per automatik indtræder i det europæiske retssamarbejde.

”Lige siden tilvalgsordningen blev forhandlet under Anders Fogh Rasmussens regering, har man i virkeligheden aldrig talt om at afskaffe retsforbeholdet,” siger Rebecca Adler-Nissen.

Ifølge hende er der særligt to dele af udlændingepolitikken – tilknytningskravet og familiesammenføringsreglerne – som er en smule anderledes i EU, og dem vil man gerne undgå at ændre. Det kan man opnå, samtidig med man deltager på de øvrige områder, hvis man får en tilvalgsordning, lyder det fra Rebecca Adler-Nissen.

Rød blok mest positiv

Går man dybere ned i tallene fra meningsmålingen, kan man se, at der blandt vælgerne til partierne i rød blok er stor opbakning til at afskaffe retsforbeholdet, nemlig 60,8 procent. Det tilsvarende tal for blå blok er 44,6 procent.

”I blå blok har du Dansk Folkeparti, som er de mest markante modstandere af at pille ved forbeholdet. Samtidig har du også Liberal Alliance. Imens er det 'nej', du har på rød side, ikke rigtig et 'nej',” siger Kasper Møller Hansen.

Han forklarer, at rød blok normale nej-sigere fra Enhedslisten godt kan lide EU's mere solidariske udlændingepolitik.

En folkeafstemning om retsforbeholdet var en del af regeringsgrundlaget fra 2011, men i juni 2012 blev det degraderet til et ønske af Helle Thorning-Schmidt. For tiden er en afstemning et tema i forbindelse med en ny Europa-aftale.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarke Møller

Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
executive leadership (Columbia Uni. 2014)

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

0:000:00