Flertal tager første skridt mod at gøre det sværere at afbryde anbringelser
VEDTAGET: Med ny lov kan kommunerne afvise forældres anmodning om at genbehandle et anbragt barns sag, hvis kommunen vurderer, at der ikke er sket forbedringer i forholdene hos forældrene.
Simon Lessel
RedaktørRegeringen tager nu de første skridt mod at gøre det sværere at afbryde en anbringelse.
Tanker som statsminister Mette Frederiksen (S) luftede over for Altinget allerede i begyndelsen af det nye år, da hun sammen med social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) besøgte Josephine Schneiders Børnehjem i København.
I første omgang er der tale om, at ambitionerne fra en gammel satspuljeaftale nu forvandles til lov.
Lovændringen betyder blandt andet, at kommuner i fremtiden vil kunne afvise en anmodning fra forældrene om at få hjemgivet et barn, såfremt kommunen vurderer, at der ikke er sket væsentlige ændringer i forholdene hos forældrene.
Både Socialdemokratiet, Venstre, Radikale og Konservative stemte for lovforslaget ved 3. behandlingen i sidste uge.
”Når vi fra Socialdemokratiets side støtter det (lovforslaget, red.), handler det om, at det skaber en stor usikkerhed for børnene, at de igen og igen kommer i et limbo, når de fra forældrenes side bliver bedt om at forholde sig til, om de skal hjemtages,” lød begrundelsen fra Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, ved 2. behandlingen af lovforslaget.
Social
En del af en større fortælling
Den nye lovændring oprinder fra satspuljeaftalen på børne- og socialområdet fra 2018. Her blev satspuljepartierne enige om at etablere en række initiativer, der skal sikre ro og stabilitet i anbringelsessager.
Partierne har med lovændringen også stemt for, at undersøgelser af forældrenes kompetencer skal foretages af en autoriseret psykolog. Samtidig bortfalder kravet om, at børn og unge under 18 år kan pålægges at bidrage til at betale for deres egen anbringelse.
EU
