Flertal vil vælte regeringen trods gaseksplosioner i Østersøen: "Det er jo ikke, fordi der er krig"

Situationen i Østersøen er ikke alvorlig nok til at udskyde folketingsvalget og trække støtten til Mette Frederiksen, mener Radikale, der derfor afviser at droppe mistillidsvotum mod regeringen.

Stemningen var god, da partierne bag det nationale kompromis førte fælles kampagne ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Men nu vil den radiale leder Sofie Carsten Nielsen trække tæppet væk under statsminister Mette Frederiksen 8S), selvom Nord Stream 1 og 2 har været udsat for en eksplosion.
Stemningen var god, da partierne bag det nationale kompromis førte fælles kampagne ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Men nu vil den radiale leder Sofie Carsten Nielsen trække tæppet væk under statsminister Mette Frederiksen 8S), selvom Nord Stream 1 og 2 har været udsat for en eksplosion. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn Lærke Møller Hansen

Alt tyder på, at politikerne skal i valgkamp og dertilhørende regeringsforhandlinger, mens den russiske gas fosser ud i Østersøen og myndighederne efterforsker, hvad der er sket.

For selvom statsminister Mette Frederiksen (S) i går slog fast, at eksplosionerne og lækagerne på gasledningen i Østersøen tæt på Bornholm er opstået ved "en bevidst handling", fastholder Radikale, at partiet vil fremsætte et mistillidsvotum mod regeringen i forbindelse med Folketingets åbningsdebat torsdag i næste uge, hvis der ikke er udskrevet folketingsvalg inden.

Også Konservative, Venstre, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti bekræfter overfor Altinget, at de fortsat agter at stemme for det radikale mistillidsvotum og dermed bringe regeringen i mindretal. Det samme siger Liselotte Blixt, der er løsgænger. Overfor Jyllands-Posten bekræfter Marie Krarup og Simon Emil Amitzbøll Bille, at de begge er klar til at vælte regeringen, og det giver i alt 90 mandater.

Ifølge Andreas Steenberg, der er politisk ordfører for Radikale, bygger beslutningen på, at "der jo ikke er angreb på dansk territorium".

"Det er jo ikke, fordi der er krig (i Danmark red.). Man skal tage med, at der vil være ustabilitet og kriser i Europa i de næste otte måneder. Derfor er der ikke brug for otte måneders valgkamp. Der er brug for en regering med både røde og blå partier, som kan komme i gang med at lave et forsvarsforlig, et klimaforlig og skaffe arbejdskraft til både det private og det offentlige. Derfor er det en god idé at få det valg, så vi kan komme videre i dansk politik," siger han.

Nej til otte måneders valgkamp

Den radikale trussel blev fremsat af partiets politiske leder Sofie Carsten Nielsen i juli. Den kom som svar på minkkommissions kradse kritik af Mette Frederiksens rolle i forløbet frem mod, at regeringen i november 2020 – uden lovhjemmel – gav en ordre om at aflive alle danske mink på grund af frygt for corona-smitte.

Siden er der løbet meget vand under den politiske bro, men altså ikke nok til, at støttepartiet vil sætte truslen på pause eller helt trække den tilbage.

Andreas Steenberg, gambler I med danskernes sikkerhed, når I stædigt fastholder, at der død og pine skal afholdes valg lige nu?

"Nej, alternativet med otte måneders valgkamp og derefter lange regeringsforhandlinger er værre".

Men det er jo her og nu – ikke om otte måneder – at det fosser ud med gas i Østersøen, fordi der er nogle der har lavet en eksplosion?

"Den krig og ustabilitet, der er i Europa, er desværre ikke væk i løbet af otte måneder. Vi har brug for at få valget overstået, så vi kan få en regering, der kan løse kriserne".

Så hvis Mette Frederiksens går på Folketingets talerstole i næste uge og siger ‘regeringen vurderer, at situationen er så alvorlig, at det vil være decideret uansvarligt at udskrive valg’, så vil I ikke lytte?

"Der er ikke sket noget, der har ændret den beslutning, nej,” siger den radikale ordfører.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, har ingen kommentarer til den radikale melding, udover at "det ene og alene" er "Mette Frederiksen, der bestemmer, hvornår det skal afholdes folketingsvalg i Danmark".

Den radikale kurs har dog vakt frustration andre steder i regeringspartiet. På Facebook skriver Odenses socialdemokratiske borgmester, Peter Rahbæk Juel, at der er tale om "rendyrket radikal magtpolitik."

"Der skal naturligvis være valg, men vent som minimum indtil krisen er mindre højspændt og længere væk fra dansk territorium. Sofie Carsten Nielsen, verden har simpelthen forandret sig. Og det er ingen skam at kravle ned fra træet, når man gør det af de rigtige årsager. Omvendt ser man rigtig skidt ud, når man sidder højt oppe i træet af de forkerte årsager," skriver han.

K: Ingen forhøjet militær trussel

Den borgerlige opposition afviser – ligesom Radikale – at situationen er så alvorlig, at folketingsvalget må vente.

"Der er ikke noget, der har ændret sig i forhold til vores opbakning til det radikale mistillidsvotum,” siger Mette Abildgaard, der politisk ordfører for Konservative.

Vi har også en funktionsdygtig regering under et valg, og vi kan også åbne Folketinget, hvis der er behov for det.

Mette Abildgaard, politisk ordfører for Konservative

"Der er ikke nogen forhøjet militær trussel mod Danmark, det har myndighederne sagt klart og tydeligt. Vi skal tage situationen alvorligt, ligesom vi skal tage energikrisen og inflationen alvorligt. Men det er også alvorlige tider om en måned og om seks måneder. Derfor kommer der formentlig ikke til at være tidspunkter, hvor der ikke vil være aktuelle dagsordner, hvor det vil være passende at holde et valg," fortsætter hun.

Er det godt for Danmark, at politikerne og regeringen er i valgkamp, mens det her står på?

"Vi har også en funktionsdygtig regering under et valg, og vi kan også åbne Folketinget, hvis der er behov for det. Det står i Grundloven. Vi kan sagtens træffe beslutninger, og så kan det være, at statsministeren og nogle af partilederne må bruge mere tid på møder med hinanden, hvis der er behov for det."

Til Ritzau skriver Sophie Løhde - Venstres politiske ordfører - at Danmark "de facto har været i valgkamp, siden De Radikale gav Mette Frederiksen et ultimatum efter Minkkommissionens voldsomme kritik af statsministeren og hendes ledelse."

"Der er brug for et folketingsvalg, så vi kan få en ny statsminister og en borgerlig-liberal regering," skriver hun.

Læs også

Bevidste handlinger

Den kritiske situation i Østersøen opstod, da der mandag opstod to store læk i gasledningen Nord Stream 1 tæt på Bornholm. Der har også været et enkelt læk på Nord Stream 2. Det er sket i internationalt farvand, men i henholdsvis dansk og svensk eksklusiv økonomisk zone.

På et pressemøde mandag aften sagde Mette Frederiksen, at de danske myndighederne vurderer, at der ikke er tale om "uheld."

Regeringen har fortsat ikke svaret på, hvem myndighederne mistænker for at stå bag angrebet på ledningen, der transporterer gas fra Rusland til Europa.

En række eksperter har dog allerede peget på, at det kan være Rusland, der står bag angrebet i et forsøg på at destabilisere Europa og dermed Ukraine frem mod vinteren, hvor behovet for energi kommer til at stige yderligere.

På energiområdet gik man i løbet af tirsdagen op i såkaldt "orange-beredskab". Det er det næsthøjeste sikkerhedsniveau. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er der dog ingen "øget militær trussel mod Danmark".

Hverken Andreas Steenberg eller Mette Abildgaard ønsker at sætte ord på, hvor alvorligt situationen skal udvikle sig, før man vil droppe planerne om et mistillidsvotum.

"Det har jeg ikke taget stilling til. Men vi har ikke oplevet noget i de sidste 15 timer, der gør, at vi synes, der er brug for otte måneders valgkamp," siger Andreas Stenberg.

"Jeg kommer ikke til at kaste mig ud i nogle hypotetiske situationer. Nu bliver der spurgt til, om vi i den konkrete situation mener, at det er nok til at udskyde et folketingsvalg, og det mener vi ikke,” lyder det fra Mette Abildgaard.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Steenberg

Fhv. MF (R)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2011)

Mette Abildgaard

Politisk ordfører (K), statsrevisor
cand.soc. i offentlig forvaltning og kommunikation (Roskilde Uni. 2013)

Sophie Løhde

Politisk ordfører, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)