Genoplev åbningsdebatten: Til sidst opgav Mette Frederiksen det definitive opgør om store bededag
Konflikten mellem regeringen og den samlede opposition om afskaffelsen af store bededag var det helt store tema, da politikerne i knap 16 timer duellerede med argumenter. Altinget var på pinden hele vejen igennem. Få højdepunkterne her.
Ninna Gøbel Rønberg, Sofie Ewertsen Nissen, Malte Bruhn, Jonas Wiinblad Overgaard, Ida Elmdal Thagesen og Peter Ingemann Nielsen
Hvis videoen ikke afspiller, så opdater venligst siden.
00.38: Tak for i aften
Debatten er slut.
Til sidst stemmer politikerne om de to vedtagelsestekster, der er udfærdiget – den ene fra regeringen, den anden fra oppositionen. Regeringens vedtagelsestekst bliver vedtaget.
Altingets journalister takker af for i aften. Tak til alle, der læste med undervejs.
00.15: Mette Frederiksen advarer imod greb, der er "giftigt for demokratiet"
Et spørgsmål om en mulig folkeafstemning om store bededag fra Dansk Folkepartis Nick Zimmermann får Mette Frederiksen til at skrue op for en mere bestemt tone.
"Det er da helt principielt," siger hun tydeligt frustreret og fortsætter:
"Skal det så være sådan, at hver gang et flertal i Folketinget træffer en beslutning, så kan 60 mandater gå sammen og sige, at de vil have en folkeafstemning? Så betragter de ikke demokratiet med de samme øjne som mig."
Hun understreger, at hun er tilhænger af det repræsentative demokrati, og at det repræsentative demokrati ifølge hende er en af forklaringerne på, at det danske samfund er et af verdens bedste.
"Jeg vil ikke anbefale at begynde at lave folkeafstemninger på en række forskellige sager. Jeg mener, at det vil være giftigt for det danske demokrati," siger statsministeren.
Mette Frederiksen droppede "high noon"
Af Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget
De fastlåste fronter om store bededag og et nyt forsvarsforlig er blødt op. Det blev klart torsdag hen mod midnat, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) entrede Folketingets talerstol som rosinen i pølseenden ved Folketingets åbningsdebat.
Det skete efter, den samlede opposition ved debattens start var kommet med en samlet udtalelse, hvor man peger på alternativ finansiering i stedet for at afskaffe store bededag. Det valgte statsministeren at tage positivt imod: "Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil overveje alternative forslag. Det er der kommet i dag, det vil vi gerne nærlæse, selvom vi naturligvis holder fast i vores eget."
Der er med andre ord igen åbnet for nye forhandlinger. Det definitive opgør, hvor alle partier, der ikke tilslutter sig attentatet på store bededag senest fredag, bliver ekskluderet fra et forsvarsforlig, er dermed droppet. Det er tydeligvis kommet bag på regeringen, at samtlige andre partier fra yderste højre til yderste venstre har fundet sammen i protest mod regeringens fremgangsmåde, og SVM-regeringen har dybest set ingen interesse i et historisk smalt forsvarsforlig, der forpester forholdet til øvrige partier i Folketinget.
23.50: Partiledere går til angreb på forslag om at afskaffe stor bededag
Flere partiledere fra begge sider af midten, herunder Søren Pape (K) og Mai Villadsen (Ø), går til angreb på SVM-regeringens idé om at afskaffe stor bededag.
Mai Villadsen kritiserer blandt andet, at forslaget ikke var fremme i valgkampen og spørger, hvilket parti der er arkitekten bag ideen.
23.45: Statsministeren vil ikke tvinge nogen til at spise en skovsnegl
"Hvis vi skal leve op til vores forpligtelser i Nato, kræver det 20 milliarder kroner i 2030," siger Mette Frederiksen og tager dermed hul på dét, der har fyldt mest i salen i dag: Debatten om afskaffelsen af store bededag til gengæld for at øge forsvarsbudgettet.
"De penge skal findes. Det nationale kompromis bringer os et godt stykke, men ikke hele vejen. Derfor har vi overvejet finansieringsmodeller. Den mest solidariske løsning, vi er nået frem til, er at bede danskerne om at arbejde én dag mere om året," siger hun.
Derefter imødegår hun tre af de kritikpunkter, der er blevet fremført i salen i løbet af dagen.
"For det første: Er det grundlæggende urimeligt at bede dem, der kan, om at bidrage lidt mere? Nej, det er det ikke, for til gengæld for de 7,5 timer om året styrker vi vores sikkerhed," svarer hun sig selv.
"Kritikpunkt nummer to," siger hun så. "Er regeringen ude på at trumfe et nyt finansieringsforslag igennem? Nej. Vi modtager gerne alternativer. Det har vi modtaget i dag. Det vil vi gerne nærlæse."
Statsministeren når frem til det tredje kritikpunkt: "At regeringen bruger bøllemetoder og er magtfuldkommen. Tillad mig i al stilfærdighed at minde om, at det ikke er en ny tilgang til politiske forhandlinger. Det er almindelig politisk praksis og sund fornuft."
"Vi forlanger ikke, at man skal spise en skovsnegl for at være med i hulen, men man skal gerne være med til at bygge hulen," slår hun fast.
"Vi håber på det bredest mulige flertal i det kommende forsvarsforlig," afslutter hun.
23.37: Fantasifuldt folketing
"Vi har fået en bred regering over midten. Vi har, som debatten har vist, også fået en bred opposition over midten."
Mette Frederiksen bruger den nuværende splittelse mellem regeringen og en samlet opposition til at lave sjov. Og gør i den forbindelse grin med, hvor surrealistisk den nye politiske virkelighed er.
"Det er første gang, jeg har oplevet, at Sophie Løhde har nikket, mens jeg har stået på talerstolen. Hvad bliver det næste?"
"Søren Pape som fortaler for borgerløn? At Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt går i samlet kamp for retten til kønsneutrale bederum? Eller at Pelle Dragsted, Torsten Gejl og Alex Vanopslagh finder fælles fodslag om at udvikle kollektive alternativer til den kapitalistiske og profitorienterede produktion?"
"Det er, ser det ud til, kun fantasien, der sætter grænser i det nye folketing," fastslår Mette Frederiksen.
23.19: Mette Frederiksen indtager talerstolen
Da statsministeren indtager talerstolen, starter hun med at takke for den brede tilslutning, der har været i forbindelse med en ny våbendonation til Ukraine.
Konkret vil Danmark bidrage med 19 spritnye og topmoderne artillerisystemer, fortæller hun.
"Det er systemer, som præsident Volodymyr Zelenskyj har kraftigt anmodet om, og som kan komme til at spille en central rolle i kampen mod russerne. Det er jeg stolt af."
23:08: Færing understreger støtte til Nato
Liberal Alliances nyvalgte folketingsmedlem Sólbjørg Jakobsen, som er født på Færøerne, spørger Færøernes Sjúrður Skaale fra partiet Javnaðarflokkurin ind til hans holdning til forsvarsalliancen Nato.
Årsagen er, at Sjúrður Skaales ungdomsparti - ifølge Sólbjørg Jakobsens oplysninger - har udtrykt mistillid over for Nato. Hun vil derfor vide, om Sjúrður Skaale er enig med sit ungdomsparti.
"Det er ærgerligt, der kommer politikere herind, der forstår færøsk, så man får de kritiske spørgsmål," siger Skaale i spøg, inden han bliver alvorlig:
"Men det er jeg selvfølgelig ikke enig i."
Han understreger desuden, at hans socialdemokratiske søsterpartier rundt omkring i Norden alle er store tilhængere af Nato-samarbejdet.
22.22: Færøerne vælger Vesten, men "vi har også brug for, at Vesten vælger os"
Anna Falkenberg, som er færøsk repræsentant for Sambandsflokkurin, mener, at landet har været i et "moralsk dilemma", da de skulle tage stilling til fornyelsen af en fiskeriaftale mellem Færøerne og Rusland efter Putins invasion af Ukraine.
"Før var Rusland en af vores største samhandelspartnere. Det er de ikke længere," siger hun og slår fast, at landet nu skal kigge efter nye markeder: "Nu er det vigtigt for os at finde andre markeder. Det er lykkes med laks, men ikke med sild og torsk," siger hun og tilføjer:
"Derfor er det af enorm betydning, at vi får bedre handelsaftale med EU. Vi vælger Vesten, men vi har også brug for, at Vesten vælger os."
SF-stikpille til grønlandsk nationalisme
Af Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget
Der plejer sjældent at være de store slagsudvekslinger, når de nordatlantiske mandater går på talerstolen i åbningsdebatterne. Her udtrykker de danske partier blot rutinemæssig sympati for de nordlige medlemmer af rigsfællesskabet.
Men denne aften var en undtagelse, da det grønlandske medlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut var på talerstolen.
Siumut startede som et ret pragmatisk, socialdemokratisk parti, mens venstrefløjspartiet IA, der er søsterparti til SF, pressede på for selvstændighed. De senere år er rollerne imidlertid byttet om: IA er blevet mere pragmatisk, mens Siumut er blevet stadig mere nationalistisk. Den tendens er Aki-Matilda Høegh-Dam en tydelig eksponent for.
Men der er nogle gange en diskrepans mellem de meget højstemte krav om grønlandsk selvstændighed og Grønlands aktuelle evne til at håndtere en række politikområder.
Det valgte SF's grønlandsordfører Karsten Hønge at bore i på en ret subtil måde: Hønge anerkendte de "helt naturlige ambitioner om selvstændighed", og spurgte med uskyldig mine, hvornår Grønland så har tænkt sig at hjemtage de mest centrale områder for en statsdannelse: politi og retsvæsen. Det kom der absolut ikke noget klart svar på fra Høegh-Dam, heller ikke da Hønge spurgte anden gang. Det var der god grund til. Absolut intet tyder på, at Grønland de nærmeste år vil være i stand til at hjemtage lige præcis de områder.
21.40: Grønlandsk politiker vil have indflydelse på forsvarsforlig
Nu er turen kommet til de fire nordatlantiske mandater. Først på talerstolen er grønlandske Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Siumut.
Hun forventer, at de grønlandske folketingspolitikere får en rolle at spille, når der skal forhandles forsvarsforlig inden længe.
Det forventes nemlig, at Arktis kommer til at fylde en masse i forhandlingslokalet.
"Der er intet, der skal besluttes om os uden os. Det betyder også, at når man laver et forsvarsforlig og inddrager os – inddrager det sted, vi ånder og lever – så skal vi selvfølgelig være med til den diskussion," siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at de nordatlantiske mandater skal inddrages i forsvarsforliget.
21.14: Mette Frederiksen opfordrer på Instagram til nuancer
21.03: DF vil diskutere udlændingepolitik
For Dansk Folkeparti er det ikke formand Morten Messerschmidt, der går på talerstolen, da han er i Rom.
I stedet er det Peter Kofod, som for nyligt sad i Europa-Parlamentet. Og han vælger at bruge sin tid på udlændingepolitik.
"Hvornår stopper vi det her slaraffenland for bandemedlemmer og kriminelle udlændinge?" spørger han og henviser til en dom, hvor et bandemedlem ifølge Kofod har fået en alt for mild straf.
DF'eren ønsker, at regeringen markerer sig mere på udlændingepolitikken.
"Dér har vi i den grad brug for at se regeringen i arbejdstøjet. Det er en forsvarskamp for kultur. Her har vi brug for handlekraftigt lederskab af Danmark," siger han.
Moderaterne vil gerne diskutere udlændingepolitik med Kofod – dog ikke i forhold til bander, men derimod i forhold til ældre.
"Jeg synes det er ærgerligt, at man ønsker at udelukke sundhedspersonale på baggrund af hovedbeklædning," lyder det fra det nyvalgte folketingsmedlem fra Moderaterne, Mike Villa Fonseca.
"Jeg ved jo, at ældrepolitikken ligger jeres hjerte nært, og derfor er det er dybt, dybt godnat, at man fravælger sundhedspersonale, som er villige til at passe vores ældre," fortsætter Fonseca, som selv er uddannet sygeplejerske.
"Jeg udelukker ikke nogen," svarer Peter Kofod, "man kan bare tage sit tørklæde af."
20.45: Historisk fællesspisning i pausen
For første gang nogensinde mødtes de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, til fællesspisning i Socialdemokratiets gruppelokale.
Det fremgår af kulturminister Jakob Engel-Schmidts Instagram-profil.
20.20: Vermund er trist på borgerlighedens vegne
Inden længe er Pernille Vermund færdig som Nye Borgerliges formand, men inden hun for alvor forlader tronen, får hun endnu engang chancen for at repræsentere partiet i en åbningsdebat på Folketingets talerstol.
En stor del af talen bruger hun på at kritisere Venstres beslutning om at gå i regering, selvom partiet sagde noget andet i valgkampen.
"Jeg kan godt forstå, hvis Venstres ekstreme løftebrud har skadet danskernes forhold til politikere mere, end det var i forvejen," siger Vermund og konkluderer:
"Borgerligheden har trange kår. Man kan undre sig over, hvordan et parti som Venstre kan se sig selv i sådan en teknokrat-regering"
Herefter nævner hun en stribe af politikområder, hvor Venstre – ifølge hende – svigter i den nye regering. Blandt andet på forslagene om top-top-skat, CO2-afgift på dansk landbrug, planerne om at droppe et modtagecenter i Rwanda og ikke mindst afskaffelsen af store bededag.
Til sidst kritiserer hun også Venstre for at fortsætte den tidligere regerings "magtfuldkommenhed" ved at kræve af partierne, at man skal være med på at afskaffe store bededag for at deltage i forhandlingerne om næste forsvarsforlig.
"Det minder mig om Bjarne Reuters Zappa. Hvis ikke man vil æde den skovsnegl at afskaffe en helligdag, må man ikke være med i hulen," siger Vermund.
20.09: Skal ældre spise tang?
Flere politikere fra højrefløjen – især Danmarksdemokraterne – er nysgerrige efter Franciska Rosenkildes holdning til mad på danske plejehjem.
Tidligere udtalelser fra Alternativets leder har nemlig gjort Danmarksdemokraterne nervøse for, at Rosenkilde vil tvinge plejehjemsbeboere til at spise noget bestemt.
"Kan det virkelig være rigtigt, at vi ikke kan tilbyde de ældre på plejehjem en frikadelle? Vil der være et alternativ til dem, der ikke vil have tang?" spørger Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.
Franciska Rosenkilde forsikrer dog, at man ikke skal være nervøs, hvis man er bange for at blive tvangsindlagt til at spise tang.
"Ældre mennesker på plejehjem skal selvfølgelig have valgmuligheden. Men derfor kan man selvfølgelig godt inspirere dem til at leve grønnere."
"Jeg er sikker på, at plejehjemsbeboerne i fremtiden vil se anderledes ud end i dag og have andre madvaner," siger alternativisten.
19.46: Nye Borgerlige er kritisk over for forslag om anonymisering af ansøgninger om statsborgerskab
Den nye formand for indfødsretsudvalget, Mikkel Bjørn (NB), stiller sig kritisk over for Alternativets forslag om, at ansøgninger om dansk statsborgerskab skal kunne anonymiseres.
"Hvordan skal vi som indfødsretsudvalg få indsigt i, hvem der søger om statsborgerskab, hvis ansøgningerne er anonyme? Hvordan vil ordføreren sørge for, at vi kan sikre, at vi ikke giver statsborgerskab til voldtægtsforbrydere og folk, der tvangsgifter deres børn?" spørger det nyvalgte folketingsmedlem.
"Det handler om at beskytte mod racisme og diskrimination, så vi eksempelvis ikke kommer til at tildele statsborgerskab ud fra, hvilket land ansøgeren kommer fra," svarer Franciska Rosenkilde.
Senere spørger Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Anders Kronborg, ind til samme forslag. "Mener ordføreren virkelig, at vi i indfødsretsudvalget er racistiske, og at vi derfor er nødt til at anonymisere?" spørger han.
"Jeg forholder mig til den forskning, der ligger på området," svarer Franciska Rosenkilde, "og den viser, at ansøgninger i mange sammenhænge behandles ud fra bias. Anonymisering er tænkt som et redskab, som skal gøre os bedre til at træffe mere objektive og fair beslutninger."
19:27: Alternativet savner grønne reformer
Pausen er slut, og Franciska Rosenkilde lægger ud med at levere en dundertale om negative konsekvenser ved økonomisk vækst.
"Naturen falmer, drikkevandet forurenes, og arter forsvinder. Dét er vækstens dilemma. Intet vestligt land har vist, at man kan have økonomisk vækst på bæredygtige præmisser," siger Alternativets partileder og understreger, at Danmark bør vise, at det kan lade sig gøre.
Rosenkilde nævner især landbruget som eksempel på et område, der bør gennemgå en gennemgribende omstilling.
Til sidst får regeringen også en opfordring med på vejen.
"Med en så reformivrig regering undrer det mig, at de grønne reformer glimrer ved deres fravær," siger hun.
18:17: Pause
Lidegaard er færdig på talerstolen.
Nu er der en times pause, hvor medlemmerne skal spise aftensmad og samle kræfter til de sidste timer i salen.
Efter pausen er det Alternativets Franciska Rosenkilde, der skal tale og svare på spørgsmål.
Altingets live-bloggere vender også stærkt tilbage om en time.
Lidegaard i linedans om store bededag
Af Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget
Hvordan hænger det lige sammen, at Radikale har været i front for at samle oppositionen i Folketinget i striden om store bededag, når idéen om at afskaffe store bededag oprindelig kom fra Radikale? Og er Radikale nu at regne for et af Folketingets oppositionspartier?
Det ville flere af de andre partiers ordførere gerne bore i, og den Radikale leder Martin Lidegaard skulle holde tungen lige i munden. For Lidegaard er det utrolig vigtigt, at krigen om store bededag ikke eskalerer til et punkt, hvor Radikales forhold til regeringen bliver varigt skadet. Partiet vil hellere end gerne samarbejde med den midterregering, Lidegaard drømte om at blive en del af.
Indtil videre har den aktuelle konflikt faktisk styrket Radikale, der får ros fra flere sider for at have spillet en konstruktiv rolle i samlingen af oppositionen. Noget, der også styrker partiets betydning i forhold til regeringen. Det er kritikken af selve processen, der har bragt Radikale med på holdet mod regeringen. Men selve forslaget om at afskaffe store bededag – eller en anden helligdag – ender Radikale med at stemme for.
17:56: En konstruktiv, fri midte
Liberal Alliances Carsten Bach vil gerne vide, hvad det konkret betyder, når Martin Lidegaard siger, at Radikale skal være en "fri fugl" i det politiske landskab, efter regeringsprojektet røg i vasken i 11. time.
Er Radikale et oppositionsparti? spørger LA’eren.
"Sådan ser jeg ikke på det," svarer Lidegaard.
"Vi har sagt fra start, at vi ikke agter at stille et mistillidsvotum til den her regering," fortsætter han.
Radikales leder lægger samtidig fokus på, at partiet vil prøve at samle brede flertal.
"Vi agter at være en konstruktiv, fri midte," siger han.
Direkte adspurgt, om Radikale vil stemme for en afskaffelse af en helligdag, svarer Martin Lidegaard:
"Vi går konstruktivt ind i forhandlingerne om at afskaffe en helligdag."
17:32: Lidegaard ønsker den nye regering tillykke
Nu går den radikale leder Martin Lidegaard på talerstolen. I reverset har han en Verdensmåls-pins.
Han vil gerne have resten af MF’erne med på en "kort tidsrejse tilbage i vores fælles historie."
Den går hele vejen tilbage til homo sapiens oprindelse og agerbrug-revolutionen. Undervejs når vi også forbi den videnskabelige og industrielle revolution.
"Men intet står mål med de sidste 50 år," siger han.
Han henviser til klimaforandringerne og den globale vækst.
I hans øjne er det netop vores generation, der har ansvaret og muligheden for at lave politik, der kan sætte en stopper for de forandringer, der kan blive jordens endeligt.
"Vores tid rammer os som et jordskælv," siger Martin Lidegaard.
Han slutter med at ønske den nye regering tillykke, selvom Radikale - højt opsigtsvækkende - ikke gik med, da det spidsede til på Marienborg.
Han vil gerne være med til at lave reformer, der skaber vækst og arbejdspladser.
"Men vi vil være jeres dårlige samvittighed, når det glæder klima og den næste generation," lyder det fra Lidegaard.
17:09: Mai Villadsen er imod et "blindt blik" på arbejdsudbud
Radikales leder Martin Lidegaard spørger Mai Villadsen, om Enhedslisten anerkender manglen på arbejdskraft "strukturelt set."
Dansk Erhverv har tidligere meldt ud, at Danmark i 2030 vil mangle op imod 90.000 personer. I det nye regeringsgrundlag lægger SVM-regeringen op til at øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer.
"Et blindt blik på arbejdsudbud er vi imod," siger Mai Villadsen, der dog anerkender, at der et problem med mangel på arbejdskraft.
Martin Lidegaard vil gerne vide, hvor Enhedslisten konkret vil finde den arbejdskraft, der mangler.
Der er mange steder, hvor vi kan kigge hen, siger Mai Villadsen. Hun nævner blandt andet, at mange unge ikke arbejder.
16:58: Her er de to vedtagelsestekster
Dagens debat er på mange måder uden fortilfælde.
Normalt laver de to blokke hver sin vedtagelsestekst. Men i dag er det - af mange grunde - helt anderledes.
Denne gang er regeringspartierne gået sammen om en fælles vedtagelsestekst. Her skriver de blandt andet, "at Danmark har fået en ny, bred regering, der vil tage fat på de substantielle udfordringer, landet står over for."
Men trods de åbenbare politiske forskelle er samtlige oppositionspartier også gået sammen om en fælles vedtagelsestekst. Her konstaterer, de "at en regering, der kom til verden på løfter om et bredt samarbejde hen over midten, indleder sin praksis med det stik modsatte."
"Partierne finder regeringens trusler om at lade accepten af afskaffelsen af store bededag være en betingelse for deltagelse i forsvarsforligsforhandlingerne både urimelig og uklog," står der videre.
Du kan finde oppositionens samlede tekst her.
16:36: Mai Villadsen tordner mod Mette Frederiksen
Nu er det Enhedslistens Mai Villadsens tur til at tale og svare på spørgsmål fra salen. Også hun kritiserer den nye SVM-regering.
"Hvedebrødsdagene blev overstået meget hurtigt," siger hun og fortsætter:
"Politik handler om, hvem man er solidarisk med. Og særlig hvem man ikke solidariserer sig med."
Hun fortæller om Klaus, der nu mister tre års pension som følge af regeringens reform af seniorpensionen.
Og om moren Marie, der nu - måske - mister en stor portion af sin kontanthjælp, fordi regeringen har droppet de røde partiers kontanthjælpsaftale.
"I stedet er der skattelettelser til dem, der tjener allermest. Man forstår godt vreden," siger Mai Villadsen.
Hun slutter - temmelig sarkastisk - med den socialdemokratiske parole om, at Danmark er for lille et land til for store forskelle.
16:26: Pape vil ikke stille sig i vejen for en Samsam-undersøgelse
"Jeg har intet problem med, at den sag skal undersøges."
Sådan svarer Søren Pape Poulsen, da Enhedslistens Peder Hvelplund spørger, om hans parti vil være med til undersøge forløbet omkring Ahmed Samsam, der ifølge en række medier har været agent for de danske efterretningstjenester, men som nu har fået en terrordom.
Han understreger, at han ikke vil sige meget om det, for nogle af tingene foregik, mens han selv var justitsminister.
Ifølge Peder Hvelplund er der "indicier på justitsmord."
Han synes, at regeringen er dumstædig, fordi den – indtil videre – har sagt nej til, at sagen bliver undersøgt. Hvilket i øvrigt også står i skarp kontrast til regeringspartiernes løfter fra valgkampen.
15:59: Pape udelukker ikke et forbud mod PFAS
SF’s Carl Valentin spørger Søren Pape Poulsen, om Konservative vil være med til at forbyde det giftige stof PFAS, der blandt andet er fundet i det danske grundvand.
Søren Pape Poulsen vil ikke udelukke, at et dansk forbud kan være vejen frem.
"Jeg vil gerne tage en diskussion, om det giver mening at lave sådan et forbud. Men jeg ved ikke nok om det tekniske i, hvordan det skal skrues sammen. Jeg synes ikke, man skal udelukke det," siger den konservative formand.
15:39: Staten skal ikke drive religion, siger Pape
Modsat Alex Vanpsopslagh holder Søren Pape Poulsen sig til emner, der er mere jordnære og konkrete, da han træder op på talerstolen.
"Jeg er i politik for at få indflydelse," begynder han.
Han fortsætter med at rose flere dele af det nye regeringsgrundlag.
Han nævner de reformambitioner, som SVM-regering har på stor set alle dele af den offentlige sektor.
"Vi er klar," siger Pape.
Men.
Der er altid men, og det gælder også i Papes tilfælde.
"Jeg vil tillade mig at dryppe lidt malurt i bægeret," siger han.
Konkret ærgrer han sig over, at regeringen er kommet dårlig fra start med forløbet omkring store bededag og forsvarsforliget.
Han synes, hele forløbet er meget uheldigt og en "unødig konflikt."
Han ærgrer sig også over, at der ikke kommer en debat i folketingssalen om selve afskaffelsen af store bededag. Det skyldes, at den afskaffes ved en kongelig resolution - og ikke ved en lov.
"Den danske folkekirke er ikke en statsreligion. Det er ikke staten, der driver religionen. Vi understøtter den lutherske-evangeliske kirke," siger Pape.
15:25: Da Støjberg angreb Løkke
I valgkampen markerede Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne sig især i debatterne på sundhedsområdet.
Derfor undrer Inger Støjberg sig over, at Lars Løkke Rasmussen valgte Udenrigsministeriet, da kabalen skulle lægges.
Du kan se Støjbergs udfald mod sin tidligere formand i denne video:
15:16: Vanopslagh siger nej tak til folkeafstemning
Enhedslistens "chefideolog" Pelle Dragsted spørger ind til afskaffelsen af en helligdag. Og afkræver svar på, hvorfor LA ikke vil være med til at kræve en folkeafstemning.
"Vi skal ikke skabe en præcedens for at sætte alle mulig ting til folkeafstemning," svarer Alex Vanopslagh.
Også DF’s Peter Kofod undrer sig over, at Liberal Alliance ikke vil være med til at sende beslutningen til folkeafstemning og spørger konkret ind til, om Liberal Alliance kunne finde på at rykke sig.
"Hvis regeringen bliver ved med at agere på en magtfuldkommen måde, så må vi andre partier komme med et modsvar," siger Alex Vanopslagh.
Kampen på højrefløjen består
Af Emma Qvirin Holst, redaktør på Altinget Christiansborg
Selvom de ni partier er enige om, at de er utilfredse med regeringen, er der også plads til angreb partierne imellem.
Nye Borgerlige står overfor en mere uvis fremtid, efter Pernille Vermunds bebudede exit og det skuffende folketingsvalg, og måske netop derfor var partiet klar til at skyde efter Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg, da hun var på talerstolen, i kampen om vælgerne på højrefløjen.
Både formandskandidaten Lars Boje Mathiesen og det unge, nyvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn Sørensen, som også er blevet fremhævet som mulig kandidat, forsøgte at udstille, at Danmarksdemokraterne er mere lempelige end Nye Borgerlige i udlændingespørgsmålet, fordi Støjbergs parti blandt andet ikke vil bryde internationale konventioner.
15:08: En blanding af det liberale og det konservative
Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, følger også debatten og Vanopslaghs tale. Ifølge ham forsøger LA-lederen at erobre borgerligheden med sit fokus på individets rolle i fællesskabet.
Det skriver han på Twitter.
14:47: Alex Vanopslagh taler om de "smålige fællesskaber"
Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh er kendt for at træde op på den store klinge, når han taler i folketingssalen.
I dag er ingen undtagelse.
Han vil gerne tale om det, han kalder en "fællesskabskrise".
"Her mener jeg ikke den offentlige sektor. Jeg mener vores kultur," siger han.
Han vil gøre op med "smålige fællesskaber", der "splitter, polariserer og bygger på simple former om, at du er et offer, og at det er samfundet, der undertrykker dig."
"Du er en ensom single-mand, der er offer for et kvindedomineret dating-marked," fremhæver han som et eksempel på et småligt fællesskab.
Som løsning peger Alex Vanopslagh på, at vi skal genvinde "en fælles tro på Danmark."
"Vi har brug for samfundsborgere, der tager ansvar for sig selv og fællesskabet," siger han.
Desuden mener han, at der er brug for at sætte stærkere grænser for politik.
"Særlig når det kommer til køn, seksualitet og hudfarve. Men tendensen er bredere end det. Politik trænger sig ind i alle samfundet og livets afkroge."
14:43: Slik i salen
Nu er SF's Signe Munk begyndt at dele slikposer ud til sine partifæller, der følger debatten i folketingssalen.
Oppositions-Pia
Af Emma Qvirin Holst, redaktør på Altinget Christiansborg
Mette Frederiksens tidligere mest loyale allierede, SF-formand Pia Olsen Dyhr, skal finde sig til rette i den nye rolle som det største oppositionsparti. En rolle, hvor hun nu skælder ud på regeringen. En del af SF-formandens utilfredshed lader til at bunde i, at hun i forbindelse store bededagsforslag og adgangen til forsvarsforliget ikke er blevet inddraget på samme måde, som SF blev, da partiet var en del af kredsen bag det nationale kompromis.
At Pia Olsen Dyhr og Mette Frederiksens forhold muligvis har ændret sig, kom også til syne efter Olsen Dyhrs tale, hvor der var en ordudveksling mellem de to partiledere med alvorlig mine. En samtale, som man meget gerne ville have lyttet med på.
Men selvom Pia Olsen Dyhr nu befinder sig som et kritisk oppositionsparti, beviste hun under debatten, at SF fortsat vil være et regeringsdueligt parti. Hun afviste nemlig forslaget om en folkeafstemning om store bededag. Det er afgørende, fordi partier, som selv vil regeringsmagten, har ingen interesse i at aktivere et redskab, som på sigt kunne blive en glidebane mod flere folkeafstemninger og forstyrrelse af flertallet (og regeringens) arbejde.
Derudover tog SF-formanden også del i den debat om arbejdsudbud, som regeringen har startet. Hun accepterede også præmissen om et behov for få flere hænder i blandt andet sundhedssektoren, men SF mener dog, at det vil være en bedre løsning med tiltag, der er målrettet kvalificeret arbejdskraft fremfor afskaffelsen af en helligdag, som partiet fortsat er lodret imod.
14:30: Væg-til-væg-opposition
Moderaternes politiske ordfører Monika Rubin har bemærket et mønster i forbindelse med åbningsdebatten, og det har hun delt med sine følgere på Twitter:
14:18: Inger Støjberg vil have mere udenlandsk arbejdskraft og gå til konventionernes kant
Radikales Christian Friis Bach spørger Inger Støjberg, hvordan hun vil skaffe flere hænder på det danske arbejdsmarked.
Inger Støjberg åbner op for at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft, blandt andet ved sænke beløbsgrænsen.
Men hun lægger også vægt på, at når man er færdig med at arbejde, så skal man rejse hjem.
"Det er ikke et socialkontor," siger hun.
Hun vil dog ikke sætte tal på, hvor meget arbejdsudbuddet skal hæves med.
Inger Støjberg vil til gengæld ikke være med til at træde ud af de internationale konventioner.
Det siger hun, da Nye Borgerliges Mikkel Bjørn spørger ind til hendes syn på de konventioner, der ifølge ham, svigter ofre for kriminalitet begået af udlændinge, der ikke kan udvises.
"Men vi vil gerne være med til at gå til kanten og udfordre dem," siger Inger Støjberg.
14:12: Hvad med 2. pinsedag?
2. pinsedag er en "mærkelig helligdag", og derfor bør man droppe den i stedet for store bededag.
Det har den radikale Christian Friis Bach foreslået på Twitter tidligere i dag.
14:04: Alternativet vil også have en folkeafstemning om store bededag
"Hvis regeringen ikke tager store bededag af bordet, så synes vi klart, vi skal spørge danskerne," siger Alternativets forperson Franciska Rosenkilde til DR.
Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og løsgængeren Mette Thiesen vil også have en folkeafstemning.
I alt er der nu 26 mandater bag forslaget om at vedtage et lovforslag til en folkeafstemning. Det kræver i alt 60 mandater.
Kl. 13:50: Inger Støjberg: "Man holder en pistol for panden af alle Folketingets partier"
Nu er det Inger Støjbergs tur til at gå talerstolen.
Danmarksdemokraternes formand starter - ligesom resten af oppositionspartierne med at lange ud efter SVM-regeringen.
"Jeg er ikke den allerstørste fan af den her regering," konstaterer den tidligere Venstre-næstformand.
Hun kritiserer SVM-regeringen for at bruge store bededag som et adgangsbillet til forsvarsforhandlingerne.
"Man holder en pistol for panden af alle Folketingets partier," siger Inger Støjberg.
Hun opfordrer regeringen til at tænke på andre finansieringsmuligheder, så danskerne kan beholde helligdagen.
Når det er sagt, ser hun frem til et samarbejde på den lange bane.
13.45: Pia Olsen Dyhr er rystet
Det fortæller, hun da Danmarksdemokraternes Peter Skaarup spørger ind til hendes syn på Mette Frederiksen efter forløbet omkring store bededag og forhandlinger om forsvarsforliget.
"Det er noget af det, der har rystet mig allermest i min grundvold. Og nu håber jeg, vi kan få orden på tingene,” siger SF-formanden fra talerstolen.
Hun ser en forskel fra nu og den forrige regering. Dengang var der talte om en “åben regering," siger hun.
Klokken 13.10: Hvad er forskellen på 12 minutter og syv timer?
Politisk ordfører Monika Rubin (M) spørger Pia Olsen Dyhr (SF), hvad forskellen er på dengang i 2011, da S-R-SF-regeringen foreslog, at danskerne skulle arbejde 12 minutter mere hver dag - og så på at afskaffe store bededag som helligdag. Hvad har ændret sig, og hvorfor er SF så meget imod at arbejde mere denne gang?
”Den økonomiske situation har ændret sig,” svarer Pia Olsen Dyhr.
Dengang havde dansk økonomi det værre, end den har i dag, hvor dansk økonomi har det meget godt, vurderer Pia Olsen Dyhr og henviser til de økonomiske overvismænds udtalelser.
Klokken 13.05: Regeringen vil regne på oppositionens finansieringsforslag
Klokken 13.00: Pausen er ovre og folketingsdebatten begynder igen
Vi begynder med spørgsmål til SF–formand Pia Olsen–Dyhr, der holdt sin tale umiddelbart inden frokostpausen.
Regeringspartier forsøger at splitte oppositionen ved at stikke til LA og K
Af Emma Qvirin Holst, redaktør på Altinget Christiansborg
Nu har de politiske ordførere fra alle tre regeringspartier været på talerstolen, og det er tydeligt, at der ligger en solid koordinering bag forsvaret for regeringens fælles politik.
Alle tre svarede enslydende på de kritiske spørgsmål om store bededag: Det er et spørgsmål at træffe en nødvendig beslutning for Danmarks bedste, og det er vigtigt at huske, at det også handler om at sikre et større arbejdsudbud, som kan komme andet end forsvaret til gode.
De tre partier var også fælles om at skabe splittelse i oppositionen ved at stikke til Liberal Alliance og Konservative ved at sætte spørgsmålstegn ved, om de to partier ikke også har et ønske om at få et øget arbejdsudbud.
Oppositionens samlede position blev dog understreget kort tid efter, da SF-formand Pia Olsen Dyhr kunne læse en vedtagelsestekst op på vegne af alle ni partier, hvori de kritiserer, at regeringens ageren i sagen om store bededag.
Klokken 11.55: Statsministeren taler om bredt samarbejde. Men regeringen gør noget andet, siger SF-formand
SF-formand Pia Olsen Dyhr stillede sig undrende overfor statsministerens tale til Folketinget tirsdag, som handlede om bredt samarbejde i Folketinget, men ikke nævnte store bededag med et ord.
"Hvad mener regeringen egentlig," spurgte hun retorisk.
Olsen Dyhr ville nemlig gerne vide, hvilken stil regeringen har tænkt sig at lægge for dagen: De ultimative krav eller det brede samarbejde.
Frustrationerne fra SF's formand kommer i kølvandet på, at partiet er blevet stillet over for et "take it or leave it"-krav om at acceptere regeringens finansieringsforslag til Forsvaret eller stå uden for forsvarsforliget.
Også selvom SF for 11 måneder siden var med til at vedtage det nationale kompromis om at øge Danmarks forsvarsbidrag.
Hun opfordrede samtidig kraftigt regeringen til ikke kun at udnytte dens flertal.
"Det er ikke godt for Forsvaret, og det er ikke godt for Danmark," lød det fra Pia Olsen Dyhr fra talerstolen.
Overbevisende debut fra Moderaternes ordfører
Af Emma Qvirin Holst, redaktør på Altinget Christiansborg
Hvis man ikke vidste det i forvejen, ville det være svært at gætte, at dagens tredje person på talerstolen er debutant i både denne type maratondebat og på den politiske scene.
Moderaternes politiske ordfører Monika Rubin blev lig størstedelen af sine partikollegaer valgt til Folketinget for første gang 1. november. Det lader til, at hun har været i god træning inden dagens debat. Hun stod overfor en svær opgave efter store bededagsforslaget, hvor stribevis af erfarne folketingsmedlemmer stod klar med kritiske spørgsmål til debutanten.
Men Monika Rubin viste et retorisk overskud i sin tale og i sine svar, og hun fik også sendt en opsang afsted til folketingskollegaerne om, at store bededag-spørgsmålene fylder for meget i forhold til andre vigtige problemstillinger i samfundet.
Klokken 11.25: Monika Rubin vil ikke svare på Iran-spørgsmål
Nu er det Monika Rubin, der er på Folketingets talerstol. Sascha Faxe fra Alternativet spørger ind til, hvad partiet mener om, at Europa-Parlamentet torsdag har støttet, at Den Islamiske Revolutionsgarde i Iran bliver sat på EU’s terrorliste.
Selvom Monika Rubin tidligere på talerstolen fortalte, at hun havde forberedt sig på mange slags spørgsmål, var det alligevel "et svært spørgsmål", svarede hun.
"Jeg har stadigvæk familie i Iran, så jeg vil ikke stå og sige det, som ordføreren gerne vil have," sagde hun og bad Sascha Faxe henvende sig Moderaternes udenrigsordfører.
"Når man har familie i Iran, så er der nogle omstændigheder i forhold til, hvad man står og siger på talerstolen."
Store bededag-kløften mellem regering og opposition er fortsat dyb
Af Emma Qvirin Holst, redaktør på Altinget Christiansborg
Ganske som forventet er regeringens forslag om afskaffelsen af store bededag debattens ubestridte største emne, og forholdet mellem SVM-regeringen og oppositionen er ikke blevet bedre.
Regeringen slår sig op på at være dem, der tør at være ansvarlige og lede samfundet, fordi den er villig til at træffe en upopulær beslutning, mens oppositionspartierne fortsat mener, at det ikke handler om mod, men om at udnytte sit flertal til at trumfe sin egen politik igennem.
Lige inden debattens start præsenterede den nye alliance af de ni oppositionspartier sit forslag til alternativ finansiering til forsvaret for at få adgang til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.
Regeringen står dog fortsat fast på, at det er nødvendigt at afskaffe helligdagen. Det handler nemlig også om andet end kroner og ører til forsvaret, men nu også om at øge arbejdsudbuddet, lyder det.
Forslaget fra oppositionen er nu blevet ”positivt” modtaget.
Spørgsmålet er dog, hvilken rolle kravet om arbejdsudbuddet kommer til at spille. Regeringen fastholder sin ambition om, at forsvarsforliget skal blive bredt, men indtil videre er der ikke store tegn på forsoning mellem den nye samlede opposition og flertalsregeringen.
Men i løbet af debatten forsøger både Socialdemokratiet og Venstre at appellere til de partier, der også er interesserede i at øge arbejdsudbuddet. Spørgsmålet er nu, om det kan lykkes for regeringen at splitte den ellers fasttømrede opposition, der netop har forskellige ideologiske ophav. Hvem ender med at blinke først – regeringen eller oppositionen?
Klokken 11.10 Monika Rubin (M) efterspørger mindre debat om store bededag: "Jeg har faktisk forberedt svar på mange andre ting også"
Klokken 10.55: Demonstration ude foran Christiansborg
Samtidig med debatten i Folketingssalen ulmer utilfredsheden uden for Christiansborgs mure. Her demonstrerer fagbevægelsen mod, at regeringen planlægger at afskaffe store bededag.
Enhedslistens Pelle Dragsted tog en selfie med demonstranterne, inden han gik ind på Christiansborg.
Ung V-profil i markant anderledes rolle
Af Emma Qvirin Holst, redaktør på Altinget Christiansborg
Venstres nye politiske ordfører, Morten Dahlin, har været en af de mest aktive i debatterne i den foregående valgperiode, når der skulle deles kritik ud til statsminister Mette Frederiksen og den socialdemokratiske etpartiregering. Det var en markant anderledes rolle, han stod i, da han fik debut på talerstolen som politisk ordfører.
Men selvom han nu må stå last og brast med sin nye regeringschef, benyttede han også talen til at understrege sin egen – og Venstres – liberale fortælling ved at opliste de dele af regeringsgrundlaget, der handler om at lette skatterne og give borgere flere frie valg i velfærdssektoren.
Budskaber, der ligger i tråd med det større interview, han gav til Altinget kort tid før regeringsdannelsen.
Klokken 10.16: Både Inger Støjberg og Alex Vanopslagh spørger ind til regeringens magtfuldkommenhed
Danmarksdemokraternes Inger Støjberg undrer sig over, om Morten Dahlin fortsat mener, at statsminister Mette Frederiksen er magtfuldkommen:
"Hvis Mette Frederiksen er magtfuldkommen – hvad er den nye regering så, når man får en pistol for panden og ultimatummer?"
Også Alex Vanopslagh huskede tiden før SVM, hvor den forhenværende S-regering argumenterede for, at den ikke var magtfuldkommen, fordi den var en mindretalsregering.
Kan en flertalsregering så ikke være magtfuldkommen, fordi det har flertal, ville LA-lederen vide.
Det svarede Dahlin ikke direkte på.
Klokken 10.00: Der er et flertal for skattelettelser: "Det er skønt," mener V-profl
Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, tog fat i et gammelt slogan, da han indtog talestolen efter Christian Rabjerg Madsen (S).
"Op med humøret – ned med skatten."
Sloganet brugte han, da han kom ind på behovet for økonomiske reformer – både til at frigøre midler til at investere, hvor der er behov, og til at sænke skatter.
Han understregede, at regeringen vil sænke skatten for lønmodtagere, selvstændige og virksomheder. Og samlet vil skatter og afgifter falde under SVM-regeringen.
”Jeg synes, det er skønt, at der er et flertal for at pumpe skattelettelser ud i samfundet,” lød det fra Morten Dahlin (V).
Klokken 09.30: Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne vil også have svar om ultimatum
Klokken 09.25: Pia Olsen Dyhr og Inger Støjberg kræver klare svar om ultimatum
Pia Olsen Dyhr (SF) er den første til at stille spørgsmål til Christian Rabjerg Madsen (S). Og hun går lige på med sin kritik af regeringens finansieringsforslag til forsvaret, som hun kalder "temmelig søgt".
Både vicestatsministeren og udenrigsminister har fremlagt store bededag som et ultimatum for at være med i forsvarsforliget, men omvendt virker det til, at der er større åbenhed fra ordføreren, fortæller hun og spørger:
"Hvad mener regeringen og Socialdemokratiet egentlig?"
Men Olsen Dyhr var slet ikke tilfreds med Rabjerg Madsen, som hun mente, undveg at svare på, om det stadig er et ultimatum fra regeringen. Og hun gentog flere gange:
"Ja, det var så ikke noget svar."
Partileder Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne var ligesom Pia Olsen Dyhr interesseret i at få klarere svar fra Socialdemokratiet.
"Forleden hørte jeg, at statsministeren ikke vil gentage vicestatsministerens ultimatum om at skulle stemme for en afskaffelse af store bededag. – Bakker socialdemokratiet op omkring det ultimatum?"
Til dette svarede Christian Rabjerg Madsen (S) med et smil:
"Det er et interview, der ikke er særlig gammel, hvor forsvarsministeren siger, at det tager man positivt med og drøfter med partierne. Forsvarsforhandlingerne går ikke i gang før man har taget den drøftelse."
Klokken 9.03: Regeringen ser "positivt" på oppositionens alternative forslag
Som den første gik Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, på talerstolen.
Det tog ikke lang tid, før han kom ind på debatten om afskaffelsen af store bededag i sin tale.
Her kommenterede han også oppositionen et samlet bud på en alternativ finansiering af højere udgifter til forsvaret.
”Det er positivt, og det vil regeringen kigge nærmere på og tage en drøftelse af”.
Der lød en enslydende tone fra forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) tidligere på morgenen.
Dog svarede han ikke direkte på, om han nu også inviterer partierne til forhandlinger om et nyt forsvarsforlig:
"Nu kommer vi til at se på det forslag, som er blevet lagt frem," sagde han til TV 2 og flere andre medier på Christiansborg.
Klokken 08.40: Oppositionen præsenterer plan for at redde store bededag
En time inden Folketinget åbner døren for debat, sender de ni oppositionspartier en pressemeddelelse ud med nye finansieringsmuligheder, der skal sætte en stopper for SVM-regeringens afskaffelse af store bededag.
Partierne vil gerne sikre, at der er bred opbakning til forsvarsforliget og opfordrer derfor også regeringen til at droppe afskaffelsen af store bededag "som ultimativ adgangsbillet til forsvarsforhandlingerne".
Det er med ønsket om at åbne forsvarsforhandlinger, at disse partier nu præsenterer følgende finansieringsmuligheder:
- 1,25 milliarder kroner fra prioritering af offentlige investeringer på baggrund af saldoforbedringer.
- 1 milliarder kroner fra Aftale om Vinterhjælp, der var overfinansieret.
- 0,75 milliarder i "sanering af erhvervsstøtten i forhold til målet i regeringsgrundlaget".
Oppositionen har med deres bud peget på, hvordan regeringen på en alternativ måde kan skaffe tre milliarder kroner. Det samme beløb, som regeringen forventer årligt at få ud af at afskaffe store bededag.
Det er SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale, Alternativet, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som samlet står bag forslaget.
Radikales politiske ordfører, Martin Lidegaard, skriver på Twitter:
Klokken 8.35: Sådan foregår åbningsdebatten med det nye Folketing
Mens vi venter på, at debatten går i gang, får du her et overblik over, hvordan dagen kommer til at forløbe.
Det hele begynder klokken 9.00, hvor partiernes politiske ordførere hver får lov til at have ordet i ti minutter. De får ordet efter størrelsen på deres parti.
Efter hvert af ordførernes ti minutters oplæg har folketingsmedlemmerne mulighed for at stille spørgsmål til ordføreren. Hver spørgerunde kan vare i maksimalt tre kvarter.
Se, hvordan rækkefølgen ser ud, her:
- Socialdemokratiet
- Venstre
- Moderaterne
- Socialistisk Folkeparti
- Danmarksdemokraterne
- Liberal Alliance
- Konservative
- Enhedslisten
- Radikale
- Alternativet
- Nye Borgerlige
- Dansk Folkeparti
Herefter får de fire nordatlantiske medlemmer hver især ordet:
- Siumut
- Inuit Ataqatigiit
- Sambandsflokkurin
- Javnaðarflokkurin
Til sidst er det løsgængernes tur. Og efter der i sidste folketingsperiode var historisk mange løsgængere - ti i alt - er det kun Mette Thiesen, der blot en uge efter folketingsvalget 1. november valgte at melde sig ud af Nye Borgerlige og blive løsgænger.
Når alle ordførerne har haft ordet, har statsminister Mette Frederiksen ordet en halv time til at kommentere på ordførernes taler. Herefter skal hun svare på spørgsmål fra folketingssalen.
Men det var ikke nødvendigvis den sidste runde. Ordførerne kan nemlig starte debattens anden runde, hvis de ønsker det. Her får ordførerne dog kun ordet i fem minutter, og der er ikke mulighed for bemærkninger fra andre folketingsmedlemmer.
Når anden ordførerrunde er afsluttet, er der et kort indlæg fra statsminister Mette Frederiksen i et kvarter, hvor ordførerne også kan komme ind indskydelser efterfølgende.
Til sidst er der mulighed for at gennemføre afstemninger, hvis der er forslag, som skal vedtages.
Der er to pauser i løbet af maratondebatten. En fra klokken 12.00 til 13.00 og igen cirka klokken 18.00 og en time frem.
Klokken 07.00: Velkommen til Altingets liveblog
Godmorgen og velkommen til en dag i debattens tegn i Folketinget, hvor politikerne tager hul på et arbejdet oven på efterårets valg og dannelsen af en ny midterregering.
Debatten begynder klokken 09.00, og politikerne diskuterer til langt ud på aftenen.
Men Altinget er med hele vejen, og i løbet af dagen vil to af vores kloge Christiansborg-analytikere, Emma Qvirin Holst og Erik Holstein, levere en række lynanalyser for at sætte lidt perspektiv på den politiske krydsild.