Før naturmøde på Marienborg: Her er naturforeningens og landbrugets ønsker til politikerne

Og hvad skal sådan en pakke så indeholde?

Her er forslagene fra først Danmarks Naturfredningsforening og derefter Landbrug & Fødevarer:

Danmarks Naturfredningsforening

1. Indfør en biodiversitetslov
Politikerne skal udarbejde ”en konkret biodiversitetslov med klimaloven som forbillede, som forpligter Folketinget til at fastsætte nationale mål for naturen i Danmark”, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Loven skal samtidig medvirke til, at Danmark lever op til internationale aftaler ”om at vende naturens tilbagegang og sikre en rigere og mere mangfoldig natur,” skriver foreningen.

”Hvis naturens tilbagegang skal vendes, bliver vi simpelthen nødt til at sætte os ned og formulere de overordnede mål, naturpolitikken skal styre efter. I årtier er politikerne sprunget fra sten til sten og har lavet hovsaløsninger for naturen. Imens har udviklingen kun bevæget sig i den forkerte retning. Vi har brug for en samlet plan, som politikerne forpligtes til at leve op til,” siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding i pressemeddelelsen.

2. Knap en tredjedel af Danmark skal være beskyttet natur 
Politikerne skal sætte et mål om, at 30 procent af det danske areal i 2030 skal være beskyttet natur. Heraf skal 20 procent af landarealet tilhøre en ny kategori i planloven: Naturzone – det vil sige områder, hvor natur og biodiversitet er førsteprioritet. Regeringen og støttepartierne har med forståelsespapiret forpligtet sig til at sætte mål for, hvor stor en del af Danmarks areal der skal disponeres til naturzone.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at det ikke længere skal  være muligt at have produktion som for eksempel landbrug eller produktionsskov i de nye naturzoner, men at de skal være åbne for besøg, jagt og rekreative formål, ”så længe det sker under hensynstagen til natur og biodiversitet”. 

”Rapport på rapport slår det fuldstændigt fast. Den vigtigste årsag til tabet af biodiversitet er, at naturen mangler plads, og at den mangler reel beskyttelse,” siger Maria Reumert Gjerding.

3. Naturnationalparker
Der skal etableres 20 vilde naturnationalparker på statens arealer. Arbejdet skal sættes i gang  i 2020.

4. Jordfordeling
Der skal udtages 100.000 hektar landbrugsjord til natur og vådområder igennem jordfordeling - det vil sige, at man bruger arealerne til det, de egner sig bedst til, og til gengæld kompenserer dem, der må afgive jord.

5. Mere urørt skov
Der skal udlægges 75.000 hektar urørt skov i offentlige og private skove.

6. Gør landbrugsjord til natur
Der skal gennemføres en jordreform, som udtager 100.000 hektar landbrugsjord og omlægger det til natur.

Landbrug & Fødevarer

1. Mål og midler skal hænge sammen
Landbrug & Fødevarer møder op til Marienborg-møde med et hovedbudskab om, at politikerne skal være klar til at betale det, det koster at genoprette naturen. Det gælder også kompensation til de landmænd, som ifølge organisationen gerne vil samarbejde om at øge biodiversiteten.

”Vi tager tilbagegangen i biodiversiteten alvorligt og vil gerne være med til at løse udfordringerne. Danske landmænd spiller allerede en stor rolle i dag som ejere og forvaltere af mere end 60 procent af det danske areal, herunder store naturarealer. Og danske landmænd vil gerne naturen,” siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen, i en mail til Altinget.

Men hvis landbruget skal hjælpe regeringen med at levere på ambitionen om at standse tilbagegangen for natur og biodiversitet, er der ifølge Landbrug & Fødevarer ”brug for grundlæggende ændringer i den danske naturpolitik”.

”Overordnet set skal politikerne erkende, at det kræver betydelige ressourcer at vende tilbagegang til fremgang. Der er ingen sammenhæng i dag, mellem hvor vigtig politikerne siger, naturen er, og de midler, der afsættes til naturen,” skriver organisationen i en mail.

2. Udtag landbrugsjord og gør den til natur
Landbrug & Fødevarer har i et fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening foreslået at udtage op imod 100.000 hektar landbrugsjord – et areal svarende til det dobbelte af Falsters størrelse - og omlægge den til natur. Det vil ifølge organisationerne koste et milliardbeløb at kompensere landmændene.

Og politikernes nøleri i den forbindelse er et eksempel på, at der ikke er sammenhæng mellem mål og midler, mener Lone Andersen.

”Hvorfor kan regeringen ikke finde en milliard til at komme i gang med den udtagning af landbrugsarealer, særligt lavbundsjorder, hvor der er særligt stort potentiale for både natur og reduktion af CO2-udslip? Sådan som Landbrug & Fødevarer har foreslået sammen med Danmarks Naturfredningsforening, og som stort set alle politikere har hilst velkommen,” siger hun i mailen til Altinget.

3. Gulerødder til landmændene
Politikerne skal tilvejebringe ”positive incitamenter” for at få landbruget med i kampen for naturen. ”Både direkte i form af betalinger for indsatser og rådighedsindskrænkninger, men også i form af at få landmanden som positiv medspiller i stedet for at frygte, at naturen skal spænde ben for hans eksistens eller udviklingsmuligheder,” skriver organisationen.

4. Lær landmænd om naturforvaltning
”Der er behov for mere viden til landmanden om de værdier, som han har på sine arealer, og hvordan han bedst forvalter dem,” mener Landbrug & Fødevarer.

5. Staten skal gå forrest og vise vejen

6. Multifunktionel jordfordeling
Landbrug & Fødevarer opfordrer politikerne til at tage initiativ til mere såkaldt multifunktionel jordfordeling. Jordfordeling indebærer, at et antal arealer skifter ejerskab og typisk også anvendelse i en samlet proces. Hvis den også er multifunktionel, bruger man øvelsen til at tilgodese mange forskellige formål i samme lokalområde. For eksempel mere effektivt landbrug, bedre naturbeskyttelse og klimatiltag i samme omgang.
 

Mødet på Marienborg mandag mellem regeringen og interessenterne varer fra klokken 9 til 12.