Folk med arbejdsskader venter længere på svar

STIGNING: Ventetiden for sagsbehandling af sager om arbejdsskader ser ud til at stige for fjerde år i træk. En del af forklaringen er efterslæb af gamle sager. Ministeren vil indkalde til forhandlinger om en nye regler efter sommeren.

Siden 2014 er ventetiden for at behandle en sag om arbejdsskader tæt på fordoblet.

Nye tal for første kvartal af 2017 viser nu, at tendensen ser ud til at fortsætte. Her har ventetiden i gennemsnit været 10,1 måneder.

Det vækker bekymring hos LO.

”Vi er dybt bekymrede over, at sagsbehandlingstiderne stadig er så lange. Bag tallene gemmer der sig helt almindelige lønmodtagere, som er kommet galt afsted og har brug for en afklaring for at komme videre,” siger næstformand Morten Skov Christiansen.

Også arbejdsgiverne ser med alvor på tallene. Udover at være hårdt for den enkelte er det nemlig også skidt for den samlede beskæftigelse, viser analyser fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

”Når man har en skadesag kørende og er fraværende fra arbejde, ser vi en udstødningseffekt. Jo længere sagen trækker ud, jo lavere grad er man i beskæftigelse,” siger chefkonsulent Jens Skovgaard Lauritsen.

Et stort efterslæb
Tallene dækker både over nye sager og gamle sager, der enten er taget op til revidering eller genoptaget efter ønske fra borgeren. Særligt i sidstnævnte type sager er ventetiden steget voldsomt, som det ses i denne graf:

En del af forklaringen på de længere ventetider er, at det i 2014 blev besluttet at give et kvalitetsløft til sagsbehandlingen. Det medførte en stigning i sagsbehandlingstiderne og skabte et efterslæb af sager.

Hængepartiet har hovedsageligt bestået af sager om erhvervsevnetab. Det er komplicerede sager, som af natur tager lang tid.

Sidste år overtog Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) sagsbehandlingen fra det tidligere Arbejdsskadestyrelsen.

AES oplyser, at de har 5-6.000 af den type sager liggende, som de forventer at afvikle i løbet af året som følge af en ekstraordinær indsats besluttet af bestyrelsen. Når de gamle sager afsluttes, indgår de i sagsstatistikken, og derfor vil den gennemsnitlige sagsbehandlingstid stige i løbet af året.

AES er selvejende organisation drevet af ATP, som stiller personale og ekspertise til rådighed. I bestyrelsen sidder blandt andet arbejdsmarkedets parter.

Mange genoptagelser
DA mener, at det er for nemt for borgere at få genoptaget deres sager, hvilket bidrager til bunken af sager.

Det kræver, at der er sket ændringer i forudsætningerne for sagen i form af en ny lægeerklæring eller ændret indkomstgrundlag at få genoptaget sin sag. De krav ønsker DA skærpet, fordi de ifølge Jens Skovgaard Lauritsen ligger for langt fra, hvad man kender fra andre dele af forvaltningen.

Det er LO dog varsomme over for.

”Hvis folk ønsker at få genoptaget deres sag, er det fordi, de mener, der er noget at komme efter. Det er ikke noget, man gør for sjovs skyld,” siger Morten Skov Christiansen.

Han ser dog positive tegn i form af, at der kommer flere afgørelser, og at bunken af sager bliver mindre. Ifølge Morten Skov Christiansen er man dog langt fra i mål med systemet.

”Vores ambition er, at der skal være en grundig vurdering og en markant hurtigere vurdering af sagerne,” siger han.

Længe ventet reform på vej
Skiftende beskæftigelsesministre har i et par år bebudet en reform af reglerne for arbejdsskader. Det er også nævnt i VLAK-regeringsgrudlaget, og Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det vil indkalde arbejdsmarkedets parter samt partierne til forhandlinger efter sommerferien.

Hvis man vil have de længste af sagsforløbene bragt ned, er det nødvendigt med enklere regler.

AES vurderer, at det ikke er muligt at bringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de mest komplicerede sager meget længere ned end cirka 20 måneder med det nuværende lovgrundlag, da reglerne kræver meget sagsoplysning og komplicerede individuelle vurderinger.

LO vil ikke komme med konkrete ønsker forud for forhandlingerne. Det vil til gengæld Jens Skovgaard Lauritsen fra DA.

Han nævner eksempelvis, at der er for restriktive krav til, hvor præcist graden af mén efter en ulykke skal fastsættes. Det er svært at gøre så præcist, som loven foreskriver i dag, og det tager lang tid, fortæller Jens Skovgaard Lauritsen.

Desuden er der brug for en generel forenkling af reglerne.

”Tilskadekomne bliver sendt frem og tilbage mellem det kommunale system, og tit bliver de sendt til speciallæge tre-fire gange for at få konstateret de samme ting af kommunen, forsikringsselskabet og arbejdsskadesystemet,” siger han.

Endelig ønsker DA altså at få strammet kriterierne for, hvornår man kan få genoptaget sin sag.

Forrige artikel Niels Helveg Petersen er død - han var kongemager og minister, men mest af alt parlamentariker Niels Helveg Petersen er død - han var kongemager og minister, men mest af alt parlamentariker Næste artikel Prøv quizzen: Har du styr på Grundloven? Prøv quizzen: Har du styr på Grundloven?