Folk rykker lidt tættere sammen

30.000 mennesker kan være meget stille.

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) indleder et minuts stilhed til ære for de terrordræbtes minde, høres kun den brummende lyd af en helikopter i baggrunden. Når der bliver talt eller sunget fra scenen, står den enorme menneskemængde tavs og opmærksom og suger ordene til sig.

Klapsalverne mellem taler og sange er de eneste brud på stilheden. Men selv disse bliver aldrig overdøvende, for på den råkolde vinteraften er de fleste håndflader dækket af bløde vanter, der dulmer den klappende lyd.

Der er vanter, huer og overfrakker i massevis på Østerbro mandag aften, hvor tusindvis af mennesker har trodset februarkulden for at ære de to dræbte og de fem sårede politimænd efter lørdagens terrorangreb. Københavnerne er samlet til en mindehøjtidelighed på Gunnar Nu Hansens Plads, som ligger klos op ad gerningsstedet for det første skudattentat på kulturhuset Krudttønden.

Blandt de mange fremmødte er kronprins Frederik og en række ministre og folketingsmedlemmer. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) holder aftenens første tale på dansk, engelsk og fransk. Budskabet er, at fællesskabet er stærkere end terror.

“Vi står skulder ved skulder. Muslimer, jøder, kristne. Mennesker af forskellig politisk overbevisning. Vi står sammen som danskere,” siger Helle Thorning-Schmidt.

Øjenvidne til første skudattentat
En af dem, der er mødt op på Gunnar Nu Hansens Plads for at mindes ofrene, er Frank Ruszkai. Han bor lige ved siden af kulturhuset Krudttønden og var lørdag øjenvidne til attentatet.

Han sad i sin lejlighed, da han hørte smældende lyde ude fra gaden. Han kunne høre på lydene og rytmen, at det ikke var fyrværkeri. Da han gik ud på altanen for at se, hvad der foregik, løb der i samme øjeblik en mand forbi nede på gaden. Han havde dynejakke på og holdt et våben tæt til kroppen.

“Han løber med brystkassen og hagen oppe og med adrætte skridt, lydløst,” fortæller Frank Ruszkai.

Kort efter gerningsmanden var løbet forbi hans altan, hørte Frank Ruszkai andre mennesker råbe nede foran Krudttønden. De råbte, at nogen var blevet skudt. Selvom det hele virkede uvirkeligt for Frank Ruszkai, gik alvoren hurtigt op for ham. Han ville gerne hjælpe til og greb et tæppe, som han bragte ned til offeret.

Flere af kvarterets beboere kom ned til åstedet for at hjælpe, og der blev givet hjertemassage til den livløse mand. Men forgæves. Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard blev første drabsoffer for terrorangrebet i København.

Kendte det andet skudoffer
Det andet offer blev 38-årige Dan Uzan, som blev slået ihjel natten mellem lørdag og søndag, da han frivilligt stod vagt foran synagogen i Krystalgade, hvor der blev afholdt en bat mitzva, en jødisk konfirmationsfest.

Dan Uzan var en af Frank Ruszkais bekendte.

“Jeg hørte om angrebet på synagogen dagen efter og tænkte straks: Bare det ikke er Dan. Han var en fantastisk brav fyr. Stor og myndig, men venlig, og han bestred sit arbejde godt,” siger Frank Ruszkai.

Han har bearbejdet oplevelserne ved at tale dem igennem med sin familie, venner og naboerne. Han beskriver det som terapeutisk at gentage, hvad man har oplevet igen og igen.

“Folk rykker lidt sammen i sådan en situation,” siger han.

Faklerne lyste mørket op
På Østerbro mandag aften er folk også rykket tættere sammen.

Så langt øjet rækker, er der vinterklædte mennesker med roser, skilte og lysende fakler. Midt i menneskehavet står Frank Ruszkai med sin familie og venner. Han er rørt. Det er stærkt, at så mange er mødt op for at mindes de to omkomne, synes han.

“Det er gribende på en stilfærdig måde,” siger Frank Ruszkai.

Hele aftenen emmer af ro og eftertænksomhed. Nogle kniber en tåre, da sangeren Pernille Rosendahls sprøde stemme fortolker John Lennons idealistiske klassiker “Imagine”.

Der bliver spidset ører, da formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, giver en stærk og rørende tale. Mange holder om hinanden og finder trøst.

Efter mindehøjtideligheden, som varede godt en time, forlod de store menneskemængder Østerbro i ro og mag på gåben, cykel eller i bus.

I morgen venter hverdagen igen.