Folkeskoleelever bliver ramt af sparekniven

NØGLETAL: Mens folkeskolerne arbejder med at implementere den ambitiøse skolereform, viser nye tal, at kommunerne har taget sparekniven i brug over for skolerne. ”Dybt bekymrende,” lyder det fra både lærere og skoleledere.

De økonomisk trængte kommuner har taget sparekniven i brug over for landets folkeskoler, der ellers stadig kæmper for at tilpasse sig folkeskolereformens krav med blandt andet flere undervisningstimer til eleverne.

Nu viser det sig, at kommunernes udgifter til folkeskolen er faldet med 1,5 procent per elev fra 2015 til 2016 – altså midt i skolernes omstilling til reformen og nye arbejdstidsregler for lærerne.

Omsat til kroner og øre betyder det, at der er over 900 kroner mindre per elev i folkeskolen i år end sidste år.

Flere besparelser på vej
”Det nytter ikke noget, det er jo en helt forkert vej at gå,” lyder det fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der peger på, at folkeskolereformen i forvejen var underfinansieret med flere milliarder kroner.

”Det er dybt bekymrende at se, at folkeskolen stadig er et spareobjekt. Samtidig hører vi fra vores lokalafdelinger, at kommunerne mange steder opererer med flere besparelser i de kommende budgetter,” siger Anders Bondo Christensen og tilføjer:

”Enten må vi tilføre de ressourcer, der skal til for at skabe kvalitet i undervisningen, eller også må vi kigge på antallet af timer, som eleverne skal have undervisning i. Formentlig kommer vi til at gøre begge dele.”

Anders Bondo Christensen mener, at folkeskolen har behov for en akut tilførsel af midler.

”Det er svært at se, at kommunerne skulle have luft i deres økonomi til det, så det må komme fra centralt hold. Men derfor skal kommunerne jo ikke rende fra deres ansvar,” siger han.

Fornemmelsen bekræftet
Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, bekræfter de nye tal fornemmelsen på skolerne.

”Nu ser vi det klarere, at der er sparerunder på skolerne, og det har der været efterhånden gennem en del år. Vi kan mærke det direkte, når der bliver færre penge per elev,” siger Claus Hjortdal.

Han peger på, at folkeskolen gennem de seneste år allerede har været igennem ”gevaldige effektiviseringer og rationaliseringer,” hvilket blandt andet har medført, at der er 16 procent færre skoleledere og 13-14 procent færre lærere.'

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.

Forrige artikel Det sker på Folkemødet fredag Det sker på Folkemødet fredag Næste artikel Flertal vil ikke sende ikke-donorer bagest i organ-køen Flertal vil ikke sende ikke-donorer bagest i organ-køen
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.