Folkeskoleelever bliver ramt af sparekniven

NØGLETAL: Mens folkeskolerne arbejder med at implementere den ambitiøse skolereform, viser nye tal, at kommunerne har taget sparekniven i brug over for skolerne. ”Dybt bekymrende,” lyder det fra både lærere og skoleledere.

Kommunerne bruger over 900 kroner færre per folkeskoleelev i 2016 end året før.
Kommunerne bruger over 900 kroner færre per folkeskoleelev i 2016 end året før.Foto: Steffen Ortmann/Scanpix
Erik Bjørn Møller

De økonomisk trængte kommuner har taget sparekniven i brug over for landets folkeskoler, der ellers stadig kæmper for at tilpasse sig folkeskolereformens krav med blandt andet flere undervisningstimer til eleverne.

Nu viser det sig, at kommunernes udgifter til folkeskolen er faldet med 1,5 procent per elev fra 2015 til 2016 – altså midt i skolernes omstilling til reformen og nye arbejdstidsregler for lærerne.

Omsat til kroner og øre betyder det, at der er over 900 kroner mindre per elev i folkeskolen i år end sidste år.

Flere besparelser på vej
”Det nytter ikke noget, det er jo en helt forkert vej at gå,” lyder det fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der peger på, at folkeskolereformen i forvejen var underfinansieret med flere milliarder kroner.

”Det er dybt bekymrende at se, at folkeskolen stadig er et spareobjekt. Samtidig hører vi fra vores lokalafdelinger, at kommunerne mange steder opererer med flere besparelser i de kommende budgetter,” siger Anders Bondo Christensen og tilføjer:

”Enten må vi tilføre de ressourcer, der skal til for at skabe kvalitet i undervisningen, eller også må vi kigge på antallet af timer, som eleverne skal have undervisning i. Formentlig kommer vi til at gøre begge dele.”

Anders Bondo Christensen mener, at folkeskolen har behov for en akut tilførsel af midler.

”Det er svært at se, at kommunerne skulle have luft i deres økonomi til det, så det må komme fra centralt hold. Men derfor skal kommunerne jo ikke rende fra deres ansvar,” siger han.

Fornemmelsen bekræftet
Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, bekræfter de nye tal fornemmelsen på skolerne.

”Nu ser vi det klarere, at der er sparerunder på skolerne, og det har der været efterhånden gennem en del år. Vi kan mærke det direkte, når der bliver færre penge per elev,” siger Claus Hjortdal.

Han peger på, at folkeskolen gennem de seneste år allerede har været igennem ”gevaldige effektiviseringer og rationaliseringer,” hvilket blandt andet har medført, at der er 16 procent færre skoleledere og 13-14 procent færre lærere.'

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Bondo Christensen

Fhv. formand, Danmarks Lærerforening
lærer (Skårup Seminarium 1982), journalist (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2023)

Claus Hjortdal

Formand, Skolelederforeningen, formand, LCLederforum
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1986)

0:000:00