Kommentar af 
Martin Lidegaard

Folkeskolereformen var en dundrende fiasko - nu må alle voksne tage ansvar

De problemer, folkeskolereformen skulle løse, står uforløste tilbage. Det er derfor langt fra nok med småjusteringer, som undervisningsministeren foreslår. Der skal en historisk reform til, skriver Martin Lidegaard.

Politikerne har nærmest opgivet ævred over for folkeskolens problemer, mener Martin Lidegaard.
Politikerne har nærmest opgivet ævred over for folkeskolens problemer, mener Martin Lidegaard.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Martin Lidegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis nogen skulle have været i tvivl, kan ingen være det længere: Folkeskolereformen var en dundrende fiasko.

Om skribenten

Martin Lidegaard (f. 1966) er næstformand og MF for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han er tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard har desuden tidligere været formand for den grønne tænketank Concito.

Hveranden tirsdag skriver han en kommentar i Altinget.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De utroligt mange timer, blod, sved og tårer, der er lagt i forberedelsen, implementeringen og modstanden, har været spildt. De fundamentale problemer, som reformen skulle løse, står uløste tilbage.

Det er en forfærdelig erkendelse, som trækker dybe spor i den gensidige tillid mellem lærere, politikere og forældre. Med god grund.

Men svaret må ikke blive resignation. Det er tydeligvis ikke nok med små og løbende justeringer af status quo, som undervisningsministeren lægger op til. Tværtimod.

Folkeskolen står ved en skillevej. Stadig flere forældre vælger folkeskolen fra og de private alternativer til. Lærerne flygter, der bliver uddannet for få, og stadig flere elever undervises af lærere, der ikke er uddannet til det. Politikerne har nærmest opgivet ævred. Situationen er ganske enkelt uholdbar.

For vi har aldrig haft mere brug for en stærk og vital folkeskole. Som samfund står vi over for to fundamentale udfordringer, som kun folkeskolen kan løse.

For det første står vi stadig i den fortvivlende situation, at vi trods 70 års fri og lige adgang til skole og uddannelse stadig kæmper med en massiv negativ social arv på uddannelsesområdet med samme styrke som i USA. Hvert sjette barn forlader skolen uden basale færdigheder i at kunne læse, skrive og regne, hvorfor hver femte unge aldrig fuldfører anden uddannelse end folkeskolen, og det samme antal aldrig finder fodfæste på arbejdsmarkedet.

For det andet mistrives stadig flere børn og unge. Hver femte unge – hver fjerde pige - bedriver selvskade, og antallet af børn med angst og psykiske diagnoser er stærkt stigende. Det er et uhyggeligt paradoks, at vi aldrig har været rigere, mens vores børn aldrig har haft det dårligere.

De to problemer hænger tæt sammen – og begge problemer vokser. Det er en falliterklæring, der truer selve den danske velfærdsmodel. Begge fænomener fører til både øget ulighed og øget polarisering, som vi især oplever mellem land og by og mellem nye og gamle danskere. Men ikke kun.

Skolereformen er blandt andet ikke lykkedes, fordi skolen fortsat er bundet ind i et hav af planer, regulering, test og dokumentationskrav.

Martin Lidegaard (R)
Kommentarskribent

Der er som sagt intet nyt i, at en gruppe af børnene ikke kan følge med, men polariseringen vokser, fordi resten af os uddanner os mere og mere, og det bliver sværere og sværere at begå sig på arbejdsmarkedet uden basale faglige færdigheder. Får vi ikke vendt udviklingen nu, vil vi ikke kunne genkende vores eget samfund om ti år.

Begge problemer skal finde deres løsning i folkeskolen. Ikke alene, men i vidt omfang.

Der er kort sagt brug for en historisk reform, der bryder med de 70 års eksklusion i folkeskolen, der trækker dybe spor i vores nuværende samfund - og skræmmende perspektiver for vores børn.

Derfor har vi i Radikale Venstre et stykke tid været i gang med en samtale, der omfatter både lærere, pædagoger og forældre, fordi alle – ikke mindst os politikere - har et ansvar som parti. At løfte den forestående mammut-opgave kræver lige præcis, at alle de ansvarlige voksne, uanset om det er forældrene, pædagogerne, lærerne eller politikerne, sætter sig sammen og finder de nødvendige løsninger. Tager ansvar. Fordi det er vores børn, det handler om. Vores fremtid.

Tiden kalder på alt andet end politisk berøringsangst. Vi bliver nødt til at turde tænke nyt og stort. Og frit. Skolereformen er blandt andet ikke lykkedes, fordi skolen fortsat er bundet ind i et hav af planer, regulering, test og dokumentationskrav. Og som Marianne Jelved engang sagde: Grisen bliver ikke tykkere af, at man vejer den.

I stedet skal vi øge vores fokus på sammenhængen mellem læring og trivsel. Det er nøglen til at løfte og udvide muligheden for et godt liv for den enkelte - og samtidig løfte hele samfundet.  

Uddannelse, uanset hvilken, sætter det enkelte menneske fri, både åndeligt, demokratisk - og økonomisk. Men det øger også muligheden for at få et arbejde og kommer derfor hele samfundet til gavn, fordi én mindre på overførsel både sparer en udgift og giver en indtægt i form af skat. Det sætter den enkelte fri til at have noget at leve af og noget af leve for – og det sætter samfundet frit.

Derfor er det – udover den grønne omstilling – svært at få øje på nogen mere påtrængende opgave end netop den at løfte folkeskolen med fokus på at få de sidste med og øge trivslen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00