Folkestyre for fruentimmere og tjenestefolk

Grundloven af 1849

Da Frederik 7. satte sin underskrift på Danmarks Riges Grundlov 5. juni 1849, ændrede han med et pennestrøg styreformen fra enevælde til konstitutionelt monarki og repræsentativt folkestyre. Junigrundloven var et resultat af tidens revolutionære udvikling i Europa og interne problemer i det danske monarki.
Frihedsrettigheder
Grundloven var inspireret af både den belgiske og norske forfatning, og der figurerede en Montesquieu-inspireret tredeling af magten og en sikring af de traditionelle borgerlige frihedsrettigheder: religions-, trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed, grundlovsforhør samt boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed. Kongen bevarede nogle magtpositioner, selvom beføjelserne blev væsentligt begrænset.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump














































