Folketinget begrænser journalisters adgang
Folketinget oplyser, at der de næste uger kun er adgang for pressefolk med privilegeret adgang, det vil sige de faste medlemmer af Folketingets Presseloge. De opfordres til at lave interviews over telefonen eller udendørs.
"Det er vigtigt, at pressen kan rapportere fra de politiske forhandlinger og andre parlamentariske aktiviteter. Det gælder også i en situation, hvor det er afgørende at begrænse antallet af personer med adgang til Christiansborg for at undgå spredning af smitte," hedder det i en pressemeddelelse fra Folketinget, der fortsætter:
"For at finde en balance mellem de to hensyn har Præsidiet besluttet, at det i de næste uger kun er pressefolk med privilegeret adgang, som kan komme ind på Christiansborg. Andre journalister kan få fat i folketingsmedlemmer ved at ringe eller skrive."
"Journalister med privilegeret adgang, som vil have deres gang på Christiansborg, bedes også indrette sig på at undgå smittefare. Rent praktisk kan det gøres ved kun at komme på Christiansborg, hvis man ikke kan udføre sit arbejde andre steder. Og så vidt muligt foretage interview udendørs. Også her henstiller Folketinget til at bruge telefonen så meget som muligt for at undgå den personlige kontakt."
Emner i denne artikel
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering





































