Køb abonnement
Annonce
Om  
Tanja Larsson
Jens Jonatan Steen

Folketinget har indkaldt forkert vikar for socialdemokrat

Theis Kylling Gammeltoft, der er folketingskandidat i Aabenraa-kredsen, overtager ansvaret som Tanja Larssons stedfortræder i Folketinget.
Theis Kylling Gammeltoft, der er folketingskandidat i Aabenraa-kredsen, overtager ansvaret som Tanja Larssons stedfortræder i Folketinget.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
19. januar 2022 kl. 14.40

Siden 1. januar har Alexander Grandt (S) været stedfortræder for folketingsmedlem Tanja Larsson (S), der er på barsel. Men valget af ham som suppleant har nu vist sig at være en fejl.

Det fremgår af en skrivelse fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Tanja Larsson er valgt for Socialdemokratiet i Sjællands Storkreds. Og derfor – under normale omstændigheder – skulle en potentiel stedfortræder findes heriblandt. I storkredsen var der dog ikke flere socialdemokrater tilbage på suppleantlisten, der har ønsket at indtræde i Folketinget som vikar.

Derfor blev Alexander Grandt fra Fyns Storkreds udpeget som stedfortræder. Indenrigs- og Boligministeriet skriver i den forbindelse:

”Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at der i tilfælde af stedfortræderledighed i en storkreds skal ske overførsel af mandatet som helhed til den storkreds, der aktuelt har den højeste urepræsenterede kvotient, og at det derefter skal afgøres ud fra denne kreds’ stedfortræderliste, hvilken stedfortræder der skal indtræde.”

Den 'bedst berettigede' stedfortræder for Tanja Larsson er derfor Jens Jonatan Steen (S) fra Sydjyllands Storkreds. Han er desuden udviklingschef for Socialdemokratiet. 

Aabenraa-kandidat er den nye afløser

Jens Jonatan Steen har dog afvist at indtræde som stedfortræder i Folketinget, hvorfor 2. suppleanten i samme kreds nu er blevet valgt. Theis Kylling Hommeltoft (S) bekræfter overfor DR, at han har valgt at takke ja til posten. 

"Et eller andet sted er det en drengedrøm, der går i opfyldelse. Hjemmefronten har også sagt god for det," siger han til DR.

Den nye vikar er nummer to på suppleantlisten i Sydjyllands Storkreds, hvor nummer et, Jens Jonatan Steen (S), har valgt at takke nej til posten. Theis Kylling Hommeltoft er folketingskandidat i Aabenraa-kredsen i Sydjyllands Storkreds. Til daglig arbejder han i den lokale virksomhed Arwos' kommunikationsafdeling. 

Alexander Grandt udtræder af Folketinget torsdag.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026