Folketinget har gennemført en udbudsproces for valg af ny forpagter til restauranten i Christiansborgs tårn. Her er valget faldet på Meyers.
Forpagtningsaftalen gælder fra 1. oktober 2019 til 1. oktober 2024.
Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.
”Vi er meget tilfredse med den kontrakt, som vi har indgået med Meyers. Der er tale om en restaurant i unikke historiske lokaler. Meyers’ planer for gastronomi, service og arrangementer passer til Folketingets vision om at være et åbent parlament. Menuen er attraktiv, folkelig og baseret på økologiske råvarer,” siger Folketingets direktør Carsten U. Larsen.
Meyers-koncernen er i forvejen gennem Meyers Kantiner forpagter af Snapstinget på Christiansborg.
Restauranten i Christiansborgs tårn vil være åben alle dage med både frokost- og aftenservering med undtagelse af mandage. På eftermiddage vil restauranten være åben til kaffe/te og kage.
”Vi har store forventninger til restauranten i Tårnet. Vi vil skabe et uhøjtideligt og velsmagende samlingspunkt, hvor køkkenet fejrer det klassisk danske med respekt for fortiden og sans for nutiden,” siger direktør for Meyers Køkken og Meyers Venues Carl Johan Paulsen.
Tårnrestauranten har været åben siden 2014, hvor der blev foretaget en gennemgribende renovering af Christiansborgs øverste gemakker, som indtil da var anvendt som pulterkamre og opbevaringsplads.
Indsigt
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Efter dansk pres: Her er 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg
- De headhunter nye departementschefer. Det er blevet en sværere opgave
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter



















































