Forfatter: Læg mærke til kontanthjælpsreformens mørke nuancer

Af Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

Kontanthjælpsreformen er over os. Politikere, sociale organisationer og medier krydser klinger om, hvilken virkelighed der gemmer sig bag kontanthjælpsreformen, og billedet tegnes ganske forskelligt op, alt efter hvem man spørger. 

Socialminister Karen Ellemann Jensen (V) og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) havde 19. september 2016 en fælles kronik i Jyllands-Posten, hvor de fremstillede en række forhold ved kontanthjælpsreformen som henholdsvis myter og fakta. 

De forsøgte at tegne billedet af en meget tilforladelig reform, der godt kan forsvares. 

Kronikken har et grundliggende moraliserende synspunkt, og de taler ned til de mennesker, som reformen rammer. Men mange af de omtalte fakta er regulære påstande, og mange af de forhold, som de affærdiger som såkaldte myter, er regulære kendsgerninger.

Affejer advarsler om boligproblemer for handicappede
De to ministre peger på en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere over de seneste år helt uden at nævne, at den blandt andet skyldes reformerne af dagpenge, sygedagpenge, førtidspension og fleksjob. Og de påstår, at reformen tager betydelige sociale hensyn i forhold til mennesker med handicap eller andre væsentlige helbredsmæssige problemer. 

Lad os så komme ud over ministerpropagandaen og behandle de respektive grupper ud fra deres egne problemstillinger.

Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

De siger om kontanthjælpsloftet: ”Fakta er, at kontanthjælpsmodtagere, der på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har fået anvist en handicapegnet bolig af kommunen, er helt undtaget fra de nye regler.”

Det er korrekt, at personer, der har fået anvist en handicapegnet bolig direkte af kommunen såvel som stærkt bevægelseshæmmede og personer med døgnhjælp efter Serviceloven undtages fra loftet for boligstøtte. Men det er ikke et faktum, at flertallet af mennesker med handicap på kontanthjælp undtages fra loftet. Det er undtagelsen. 

Mange af dem har ventet i årevis på den rette bolig og kan ikke lige finde en anden bolig, de kan fungere i. Og boligpriserne er ofte betydeligt højere for handicapvenlige boliger end for almindelige boliger. 

Ellemann og Neergaard affejer arrogant en lang række organisationers advarsler om forventede boligudsættelser som konsekvens af reformen. Boligudsættelse er jo ellers en meget alvorlig og grundliggende trussel.

Aktivitetsparate kan ikke arbejde sig væk
Om 225-timersreglen skriver de: ”Fakta er, at hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er så begrænset, at kontanthjælpsmodtageren ikke kan opnå 225-timers ordinær og ustøttet beskæftigelse inden for et år, undtages vedkommende fra 225-timersreglen.” Og: ”Fakta er, at man med kun få timers beskæftigelse hver uge kan arbejde sig fri af både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.”

De to sætninger er cirkelslutninger, som ingen kan benægte. Ja, hvis kommunen vurderer en begrænset arbejdsevne, så kan kontanthjælpsmodtageren undtages. Og ja, hvis man har en arbejdsevne, og hvis man kan finde et job, så kan man arbejde sig ud af loftet.

Men det står ikke i loven, at alle kontanthjælpsmodtagere med en så begrænset arbejdsevne har ret til at blive undtaget reglen og vil blive det. Man overlod det til kommunernes skøn at vurdere, om såkaldte aktivitetsparate borgere med sygdom og handicap i rygsækken skulle fritages. 

P1 Orientering og Avisen.dk har 6. september 2016 påvist, at 27.900 aktivitetsparate er blevet varslet om nedsættelse af deres sociale ydelser på grund af 225-timers-reglen. Og aktivitetsparate er jo dem, der ikke er parate til at tage et job og derfor ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Derfor er det ikke et faktum, at netop denne målgruppe kan arbejde sig ud af loftet. 

Screening-aftale står på spinkelt fundament
De to ministre påstår også, at kommunerne skal tage “systematisk (…) stilling til, om der er grundlag for at igangsætte et ressourceforløb med en tværfaglig indsats for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere”. 

Og det ville da bestemt være ønskeligt med en systematisk screening af kontanthjælpsmodtagerne, så de syge kunne komme over i mere passende ordninger. 

Men det er stadig uklart, om der reelt foreligger en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en sådan screening. Det fremgik af Neergaards udtalelser til samrådet i Folketingets Beskæftigelsesudvalg 13. september 2016. 

Og hvordan skulle han i øvrigt kunne sikre de syge at blive overført til andre ordninger, når han har afvist at ændre ved førtidspensions- og sygedagpengelovgivningen? 

Tværtimod ved vi, at mange personer med alvorlige sygdomme eller handicap befinder sig år ud og år ind på kontanthjælp uden mulighed for at få deres sag vurderet og komme over på andre ordninger. 

Kontanthjælpssystemet ophober blandt andet nogle af de mennesker, som reformerne af førtidspension, fleksjob og sygedagpenge forringede vilkårene for. Og regeringen ved det godt. 

Hård kost for den skjulte målgruppe
Kontanthjælp hører, ligesom dagpenge, ind under den ordinære aktive beskæftigelsespolitik. Det betyder, at ledige med handicap under disse ordninger som udgangspunkt behandles ligesom alle andre ledige, uden at man tager særlige hensyn til deres handicap. 

Først i ordningerne med sygedagpenge, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension bliver handicap medtaget som en specifik del af problemstillingen. Det dokumenterede cand.scient.pol., ph.d. og adjunkt ved socialrådgiveruddannelsen på VIA University College i Aarhus, Finn Amby, i sin ph.d.-afhandling ”Målgruppen der forsvandt” fra 2014. 

Der findes ikke nogen præcise opgørelser over, hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagerne, der er berørt af alvorlige sygdomme eller funktionsnedsættelser. Men ifølge formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau kategoriserer kommunerne omkring 75 procent af alle kontanthjælpsmodtagere som værende aktivitetsparate.

Det skjulte får ingen retlig beskyttelse. Og derfor er det et særligt stort problem for mennesker med handicap eller sygdom at være en skjult målgruppe. 

Man kunne få den grimme tanke, at det faktisk er bekvemt for regeringen og forligspartierne bag reformen, at man ikke får alle fakta frem i denne reform. Og man må i al fald spørge, om det overhovedet er i overensstemmelse med Handicapkonventionen at behandle mennesker med handicap så dårligt? 

Ingen rimelighed i at skippe solidariteten
Til sidst en kommentar til fremstillingen af reformens ideologiske grundlag. De skriver, at kontanthjælpsloftet er “rimeligt over for alle dem, der står op hver dag og går på arbejde til en overenskomstfastsat mindsteløn. De skal mærke, at samfundet anerkender og værdsætter deres indsats, også på pengepungen. Det kan bare være svært, hvis der ikke er nævneværdig forskel på en lønindkomst i den nedre del af lønskalaen og indkomsten som kontanthjælpsmodtager. Kontanthjælpsloftet er med til at sikre, at der er en mærkbar forskel.”

Ingen i dette samfund vil formentlig benægte, at man skal arbejde, hvis man kan og har mulighed for det, og at det skal kunne betale sig. Og det kan det også. 

Men hvorfor skal kontanthjælpsreformens rimelighed alene måles ud fra de arbejdendes alen? 

Det minder alt for meget om daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) rimelighedsbetragtninger i forbindelse med reformen af fleksjob i Avisen.dk 14. december 2012 og samme dag på et åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget. 

Hun opfattede det som rimeligt, at folk med mindre arbejdsevne helt løsrevet fra andre betragtninger skal have mindre løn. Og hun erstattede principperne om ligebehandling, kompensation og solidaritet over for borgeren med handicap med et princip om rimelighed over for den øvrige befolkning!

Jeg håber, befolkningen kan se, at der er meget "indre svinehund" i regeringens propaganda for kontanthjælpsreformen, og at det store flertal vil tage afstand fra den tankegang. 

Og forhåbentlig mener de færreste, at deres arbejdsindsats værdsættes højere, desto mere de svageste i samfundet undertrykkes og presses ned i relativ fattigdom og hjemløshed. 

Jeg tror i øvrigt også, at det er de færreste raske mennesker med et arbejde, som ville ønske sig at bytte liv herunder helbred med syge kontanthjælpsmodtagere, hvis de kunne få valget.

Lad os nu få nogle tørre tal på bordet om, hvem der faktisk bliver ramt af kontanthjælpsreformen, og hvordan de forskellige grupper og problemstillinger fordeler sig. Og lad os så komme ud over ministerpropagandaen og behandle de respektive grupper ud fra deres egne problemstillinger.

Alt andet er altså hverken rimeligt eller retfærdigt.