Liberal Alliances nordjyske kreds skal finde en ny formand. Den nuværende formand i Liberal Alliance i Nordjylland, Michael Vajhøj, forlader partiet for i stedet at melde sig ind i Venstre.
Det skriver TV2 Nord.
"Vi er kede af, at Michael Vajhøj har besluttet sig for at forlade hovedbestyrelsen og melde sig ind i Venstre. Han har altid været et stort aktiv for partiet," udtaler Michel Thrysøe, der er medlem af bestyrelsen for Liberal Alliance, Nordjyllands storkreds, til TV2 Nord.
Indtil næste generalforsamling, hvor der skal findes en ny formand, vil Mads Asmussen fra bestyrelsen være fungerende formand.
"Liberal Alliance Nordjylland er i en genopbygningsfase, efter at Christina Egelund ikke blev valgt til Folketinget. Og arbejdet med at finde en ny kandidat er allerede i fuld gang," afslutter Michel Thrysøe og understreger, at resten af bestyrelsen er stabil.
Michael Vajhøj var byrådsmedlem i Hjørring Kommune for Liberal Alliance i 2014-2017, men blev ikke genvalgt til kommunalvalget i 2017. Ifølge TV2 Nord er han parat til at stille op til kommunalvalget 2021 for Venstre, men at det afhænger af, hvem Venstres medlemmer ønsker at have på listen.
Indsigt
- Sofie Carsten Nielsen skal være DI's udenrigsminister: "Jeg savner ikke politik"
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"
- Erhvervslobbyister er Danmarksdemokraternes største økonomiske støtter i 2024
- Mohammed med blå mærker har ikke brug for en integrationsdebat. Han har brug for beskyttelse











































