Forsker forudser markant fald i sprøjtemidler

SPRØJTEMIDLER: Det er helt efter bogen, at der i 2012 og 2013 blev solgt flere belastende pesticider end tidligere, lyder det fra forsker, der forventer markante fald i 2014 og 2015. Både DN og landbruget selv tvivler.

Vi sprøjter efter behov, lyder det fra landbruget.<br>
Vi sprøjter efter behov, lyder det fra landbruget.
Hjalte T. H. Kragesteen

Selvom belastningen fra sprøjtemidler er steget de seneste år, bør det ikke føre til pesticid-panik. Omlægningen af pesticidafgifterne, som et bredt flertal i Folketinget står bag, virker nemlig, som man havde forventet.

Det er meldingen fra Jens Erik Ørum, der er seniorrådgiver ved Københavns Universitet og medforfatter til "Bekæmpelsesmiddel-statistik 2013", der udkom kort før jul.

"Vi kan se på tallene, at landmændene agerer ud fra de økonomiske rationaler, vi havde forventet. De har hamstret de mest belastende midler i 2012 og 2013. Jeg forventer, at vi nu vil se et markant fald i 2014 og 2015," siger Jens Erik Ørum.

Statistikken viser, at 2013 - på trods af et fald på 29 procent fra 2012 - blev et år, hvor belastningen i de indkøbte sprøjtemidler var på et højt niveau og dermed også højere, end da regeringen kom til i 2011 (se tabel).

Pesticidbelastning 2007-2013 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Fladebelastning (pr. hektar) 2,41 3,43 2,8 3,32 2,92 4,91 3,49
Pesticidbelastningsindikator (pr. hektar) 2,41 3,55 2,85 3,39 3,02 5,0 3,55

Jeg har ikke noget belæg for at sige, at belastningen kommer til at falde de næste par år.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Jens Erik Ørum mener dog ikke, at der er nogen synderlig grund til at råbe vagt i gevær. Det handler om, at Folketinget har omlagt pesticidafgifterne, så de mest belastende er blevet langt dyrere end tidligere. Det blev besluttet i juni 2012 og indført fra juli 2013, hvilket har fået landmændene til at hamstre de mest belastende, lyder det.

Jens Erik Ørum henviser til, at selvom der rigtigt nok er købt flere belastende midler, er de ikke blevet hældt ud på markerne i samme omfang. Siden 2010 er man begyndt at opgøre "det reelle forbrug", som tager udgangspunkter i landmændenes egne indberetninger. Og her er tendensen den modsatte. Nemlig, at der faktisk er sket et lille fald i den reelle belastning.

"Det viser, at landmændene kun bruger, hvad der er behov for. I 2012 og 2013 faldt forbruget af eksempelvis svampemidler, og det hænger fint sammen med, at sygdomstrykket var moderat i forhold til 2011," siger Jens Erik Ørum.

Miljøminister fastholder sprøjte-mål
Det brede politiske flertal på Christiansborg har besluttet, at belastningen fra de indkøbte sprøjtemidler skal ned med 40 procent i forhold til 2011, og at det skal ske, inden 2015 er gået på hæld. Og selvom tendensen i 2012 og 2013 peger i modsat retning, mener Jens Erik Ørum, at målet er realistisk.

"Der er ingen tvivl om, at det kommer til at falde de kommende år. Men om det ender på 30, 40 eller 50 procent er svært at sige præcist. Men det er sikkert, at vi endnu ikke har set den reelle effekt af afgiftsomlægningen," siger han.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) glæder sig over, at 2013 var et bedre år end 2012, men hun understreger også, at belastningen skal længere ned.

"Vi fastholder vores mål om at sænke belastningen fra sprøjtemidler i 2015 i forhold til den beregnede belastning i 2011," siger hun i en pressemeddelelse.

Forbruget er alt for stort
Danmarks Naturfredningsforening finder dog målsætningen urealistisk, medmindre politikerne tager nye midler i brug, som eksempelvis sprøjtefrie zoner og forbud mod at sprøjte før høst. Præsident Ella Maria Bisschop-Larsen mener ligefrem, at der skal et mirakel til, hvis målet skal nås, og hun advarer derfor imod at tage for let på de seneste to års stigninger.

"Forbruget er fortsat alt for stort. Og jeg kan ikke forestille mig, at landmændene har købt sprøjtemidler, de ikke har tænkt sig at bruge. Jeg synes, at politikerne skal tage det her mere alvorligt," siger hun.

I det hele taget tror hun ikke på, at afgiftsomlægningen vil få nogen nævneværdig effekt. Hun udelukker dog ikke, at man vil se et mindre fald i 2014 og 2015, men på den lange bane vil det ikke batte noget, så længe der er tale om en omlægning, lyder det:

"Sandsynligheden for at kunne bringe det ned med 40 procent er meget lille. Man har tidligere lagt afgift på for at bringe forbruget ned, men det har bare vist sig, at man ikke får en langvarig effekt," siger Ella Maria Bisschop-Larsen og forsætter:

"Problemet er, at den samlede afgiftsbelastning ikke stiger. Det virker ikke, hvis ikke man giver et ordentligt smæk."

Landbrug: Vi sprøjter efter behov
Landbruget ser heller ikke umiddelbart for sig, at der er markante fald på vej i belastningen fra sprøjtemidler. Viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt peger på, at landmændene sprøjter efter behov, og at det behov også lyder på de mest skrappe sprøjtemidler, selvom de er blevet dyrere.

Det handler ifølge Hvidtfeldt om, at udvalget af midler i Danmark er begrænset, og at man for at undgå resistens er nødt til at bruge forskellige midler.

"Landmanden er tvunget til også at bruge midler med høj afgift for at undgå resistens. Vi har ikke andre valgmuligheder. Jeg har ikke noget belæg for at sige, at belastningen kommer til at falde de næste par år," siger Lars Hvidtfeldt.

Han giver da heller ikke meget for den politiske målsætning om at sænke belastningen med 40 procent.

"Det er skudt over målet og er udtryk for rent gætværk. Og målet siger ikke noget om, hvorvidt miljøet får det bedre eller dårligere," siger Lars Hvidtfeldt.

Men er det ikke jeres mål, at belastningen skal længere ned?

"Vores mål er, at vi skal have nogle sunde planter under hensyntagen til natur og miljø. Så derfor rådgiver vi landmanden til at bruge så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Og vi prøver også at udvikle alternative metoder til plantebeskyttelsesmidler," siger Lars Hvidtfeldt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ella Maria Bisschop-Larsen

Fhv. præsident, Danmarks Naturfredningsforening
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1978)

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00