Forsker: Krav og principper halter efter i offentlig digitalisering

I et demokrati som det danske er det en grundregel, at myndighedernes adfærd over for borgere og virksomheder er bundet af lovgivning. Samtidig er det myndighedernes ansvar at sikre, at sagsbehandlingen er korrekt.

Et af de vigtigste redskaber hertil er forvaltningsretten og dens underliggende værdier: De bestemmer, hvordan sagsbehandlingen foregår, og giver os for eksempel mulighed for at blive hørt, hvis en myndighed er på vej til at træffe en afgørelse, som angår os.

Regler og værdier bidrager ikke alene til fejlfri sagsbehandling, men understøtter også myndighedernes legitimitet og er dermed et grundlæggende fundament for vores samfund.

Spørgsmålet er, om reglerne og værdierne er fulgt med tiden og er velegnede til at sikre en fornuftig anvendelse af avanceret teknologi hos myndighederne? Er vi som samfund klædt på til en fremtid, hvor automatisering, big data og kunstig intelligens forventeligt vil fylde væsentlig mere hos myndighederne?

Halter med en selvstændig vurdering
Det skandinaviske Nordisk Administrativt Tidsskrift har netop offentliggjort forskning i danske myndigheders brug af avanceret teknologi, som belyser disse spørgsmål.

Sammen med Søren Stig Andersen fra Københavns Universitet har jeg undersøgt betydningen af regler og værdier for automatiseret sagsbehandling på to centrale områder:

Udarbejdelsen af de begrundelser til omfattede borgere, som myndighedsafgørelser skal ledsages af; og den løbende kvalitetssikring af de it-systemer, som understøtter og foretager myndighedernes sagsbehandling.

Der tegner sig et billede af, at danske myndigheder er meget opmærksomme på de forvaltningsretlige krav til begrundelser, hvorimod der er væsentlig usikkerhed i forhold til løbende kvalitetssikring

Ulrik Røhl
Ph.d.-stipendiat ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet

Der tegner sig et billede af, at danske myndigheder er meget opmærksomme på de forvaltningsretlige krav til begrundelser, hvorimod der er væsentlig usikkerhed i forhold til løbende kvalitetssikring.

Forskellen skyldes formodentlig den måde, som de to områder håndteres inden for forvaltningsretten: Mens begrundelseskravet blandt andet er nøje reguleret i Forvaltningsloven, følger kravene til kvalitetssikring i højere grad af mere overordnede forvaltningsretlige principper og værdier. Det drejer sig særligt om princippet om lovmæssig forvaltning, men også om principper som saglighed, forudsigelighed og ligebehandling.

Ofte er automatiseret sagsbehandling baseret på data fra it-systemer og -registre hos andre myndigheder, som til sammen skaber en kompliceret kæde. Her tyder det på, at myndigheder ikke systematisk overvåger, om der eksempelvis er skævheder (bias) eller fejl i de data, som kommer udefra, eller om disse data altid overføres korrekt.

Hos myndigheden selv kan det blandt andet halte med at sikre, at sagsbehandlerne ikke blindt retter sig efter de automatiske systemers forslag, men foretager en selvstændig vurdering.

Forskningen tyder på, at en del myndigheder har vanskeligt ved at omsætte disse principper til konkret handling eller helt overser dem. I stedet fokuseres på it-faglige krav, som risikerer at blive nedprioriteret i dagligdagen og ikke indeholder den samme beskyttelse af borgere og virksomheder som forvaltningsretten.

Kun toppen af isbjerget
Foretages der ikke løbende kvalitetssikring af myndighedernes it-systemer, kan det have store konsekvenser. I takt med at anvendelse af avanceret teknologi udvikler sig i de kommende år, er det sandsynligt, at også risikoen for fejl stiger.

Så måske vi kun har set toppen af isbjerget eksempelvis i forbindelse med politiets brug af de såkaldte teledata. Her viste det sig, at data gennem flere år var unøjagtige og fejlbehæftede, hvilket har medført usikkerhed om rigtigheden af udfaldet af en lang række straffesager.

Omvendt tyder vores forskning på, at danske myndigheder faktisk er over-opmærksomme på begrundelseskravet i forbindelse med automatiseret sagsbehandling. Kort sagt fortolkes kravene mere konservativt og firkantet, end der er dækning for i lovgivning og hos Ombudsmanden.

Konsekvensen er, at myndighederne overser muligheder for at anvende teknologi til at hjælpe borgere og virksomheder med at forstå myndigheders afgørelser via eksempelvis illustrationer, animationer og interaktive hjemmesider.

En bredere debat
Hæver vi øjnene fra de to nævnte områder, peger vores forskning på, at vi ikke må tro at forvaltningsretten er færdigudviklet.

Samfundet udvikler sig, og det samme gør både teknologien og myndighedernes brug. Der har de senere år været debat om datasikkerhed og -etik, og vi har her peget på to yderligere områder som centrale for myndigheders anvendes af avanceret teknologi.

Myndighederne overser muligheder for at anvende teknologi til at hjælpe borgere og virksomheder med at forstå myndigheders afgørelser

Ulrik Røhl
Ph.d.-stipendiat ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet

Men der er i de kommende år behov for en bredere debat. Ikke blot om, hvilke krav og principper vi som borgere, virksomheder og samfund bør stille til fremtidens teknologi, men også til myndighedernes brug af denne.

Den debat er selvfølgelig en opgave for "de sædvanlige": Vores folkevalgte, Folketingets Ombudsmand og forskere som undertegnede. Men også repræsentanter for myndigheder med praktisk erfaring, it-leverandører, som leverer it-systemer til offentlige myndigheder, og borgere med interesse for området bør blande sig.

Kun derved kan vi sikre os, at teknologien bidrager til den type samfund, som vi ønsker os, samtidig med at vi udnytter de fascinerende muligheder, som automatisering, big data og kunstig intelligens giver.

Som led heri er det også værd at overveje, hvordan fremtidens regler og principper bedst forankres: Er det via en opdateret forvaltningslov, som forsøger at håndtere myndigheders anvendelse af avanceret teknologi? Er det via oprettelse af specialiserede afdelinger hos kontrolinstanser som Folketingets Ombudsmand og Rigsrevisionen? Eller er det via en stærkere forankring af mere grundlæggende værdier blandt relevante medarbejdere og ledere hos myndighederne?

En ting er i hvert fald sikkert: Teknologien udvikler sig, og det samme gør myndighedernes brug af denne. Betragter vi regler og værdier for myndigheders adfærd som noget fasttømret, som ikke bør ændres, så er det ret sikkert, at vi senere vil fortryde, at vi som samfund ikke forholdt os til spørgsmål som de nævnte i rimelig tid.