Forsker: Må man kalde profeten Muhammed for pædofil?

KRONIK: En dom ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har fået selvbestaltede islamkritikere til at tro, at det nu bliver ulovligt at kritisere profeten Muhammed i Danmark. Men det er ikke tilfældet, skriver ph.d.-studerende Malthe Hilal-Harvald.

Af Malthe Hilal-Harvald
Ph.d.-studerende ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

25. oktober 2018 gav Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) den østrigske regering medhold i, at denne kunne straffe en kvinde for at have sagt, at profeten Muhammed ville blive anset som pædofil efter nutidens standarder.

Det har forledt såkaldte "islamkritikere" til at tro, at det nu bliver ulovligt at kritisere Muhammed i andre europæiske lande. Men sagen har mere at gøre med østrigsk strafferet end med islam, og Østrig er blandt de færre og færre europæiske lande, som stadig nidkært retsforfølger blasfemikere.

Så må man kalde profeten Muhammed pædofil? Det korte svar – for Danmarks vedkommende – er ja. Og det kommer ikke til at ændre sig.

Men det er ikke det indtryk, man får, når man læser for eksempel Morten Messerschmidts udlægning af en af de seneste domme fra EMD, hvor han konkluderer, ”at europæiske domstole af frygt for indvandrergruppers raseri afgiver dyrebart territorium til en brutal ørkenreligion”. 

Torben Mark Pedersen fra Trykkefrihedsselskabet er helt på linje med dette sortsyn, når han skriver, at ”[m]an kan frygte, at dommen er første skridt mod at godkende kriminaliseringen af kritik af islam”.

Endelig skriver Flemming Rose, at dommens logik ”er den direkte vej til indskrænkning af både ytrings- og religionsfriheden”. 

Ingen forståelse for grundlag og kontekst
Disse og andre selvbestaltede ”islamkritikere” fortolker denne dom som endnu et eksempel på, hvordan blødsødne europæiske demokratier undergraver sig selv i et forsøg på at imødekomme nye krav fra muslimer. En sådan fortolkning viser en fuldstændig manglende forståelse for dommens grundlag og kontekst.

Forløbet, der endte i Strasbourg 25. oktober 2018, begyndte i efteråret 2009 i Wien, da Elisabeth Sabaditsch-Wolff afholdt to offentlige seminarer ved et institut, som er tilknyttet det østrigske højrefløjsparti FPÖ. I den forbindelse udtalte hun, at profeten Muhammed havde et ægteskabeligt forhold til en mindreårig og derfor måtte betragtes som pædofil.

Ved et af seminarerne deltog en journalist, som efterfølgende politianmeldte Sabaditsch-Wolff. Der blev rejst tiltale, og hun endte med at blive idømt en bøde på 480 euro. Med sin dom stadfæstede EMD, at den østrigske stat havde været berettiget i at straffe kvinden på trods af hendes ret til ytringsfrihed. 

Det handler om Østrig og ikke islam
Sådan en dom virker naturligvis alarmerende. Kan det virkeligt passe, at det er ulovligt offentligt at kritisere profeten Muhammed i et europæisk land? Ja, det kan det faktisk, men årsagen har mere at gøre med østrigsk strafferet end med islam.

I modsætning til Danmark – som afskaffede blasfemiparagraffen sidste år – har Østrig stadig et omfattende forbud mod blasfemi. I Østrig kan man nemlig blive straffet med bøde eller fængsel i op til seks måneder for offentligt at nedværdige eller håne en person eller ting, der dyrkes af en kirke eller et anerkendt trossamfund, når det gøres under omstændigheder, som er egnede til at udløse berettiget krænkelse. 

Dette er en vidtrækkende indskrænkelse af ytringsfriheden, og det er da heller ikke første gang, at denne bestemmelse har ledt til en sag ved EMD. I 1994 gav domstolen ligeledes Østrig medhold i en sag om en meget lignende problemstilling. 

Dengang var det dog den katolske kirke, som var blevet krænket. I foråret 1985 offentliggjorde foreningen Otto-Preminger-Instituttet, at de ville vise satirefilmen "Das Liebeskonzil", der blandt andet fremstiller Gud som en senil olding, Jesus som en enfoldig mors dreng og Jomfru Maria som en dominerende tøjte.

Dette faldt den lokale biskop for brystet, hvorfor han meldte foreningen til myndighederne, som beslaglagde filmen og umuliggjorde visningen. Sagen endte hos EMD, som gav den østrigske stat medhold i, at beslaglæggelsen havde været nødvendig og proportional for at beskytte andre borgeres ret til ikke at have deres religiøse følelser krænket.

Ytringsfrihed er ikke absolut 
Grunden til, at EMD giver staterne medhold i disse sager, er, at beskyttelsen af ytringsfriheden i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke er absolut. Den kan indskrænkes, såfremt det er nødvendigt for at beskytte andre legitime interesser, såsom den offentlige orden eller andre borgeres ret til ikke at få krænket deres religiøse følelser. Domstolen foretager derfor en konkret afvejning af disse modstående hensyn.

Når denne svære afvejning skal foretages, tillader EMD den enkelte medlemsstat et vist råderum. Dette råderum – almindeligvis kaldet staternes skønsmargin – begrundes med, at staternes myndigheder må være nærmest til at foretage den rigtige afvejning i lyset af nationale retskulturer og traditioner. Staternes skønsmargin var i øvrigt en central del af EMD’s afgørelser, da domstolen opretholdte Frankrigs og Belgiens tildækningsforbud i henholdsvis 2014 og 2017. Der er således intet ”politisk korrekt” over anvendelsen af skønsmarginen.

Så i stedet for at se dommen om Sabaditsch-Wolff som et skridt i retning mod mere misforstået hensyntagen til muslimske følelser, skal den nærmere forstås som en konsekvent håndhævelse af østrigsk lovgivning, sammenholdt med at EMD respekterer de enkelte staters konkrete interesseafvejning i disse svære spørgsmål.

Domstolen har fejlet
Men har dommen ikke åbnet portene for nye love, der skal beskytte muslimer mod at få krænket deres religiøse følelser? Nej, det har den ikke. For det første har EMD med sin seneste dom ikke ændret retstilstanden i hverken Østrig eller Europa. Hvad der var ulovligt i Østrig i 1994, er stadig ulovligt i 2018. For det andet må denne dom og Østrigs nidkære retsforfølgelse af blasfemikere i højere og højere grad anses for en undtagelse til den generelle udvikling i Europa.

Tidligere var blasfemi ulovligt i praktisk talt alle europæiske lande, men de seneste år har en god håndfuld lande afskaffet deres blasfemiforbud. Som nævnt fulgte Danmark trop sidste år, men selv da blasfemiparagraffen stadig var i kraft, blev den næsten aldrig anvendt.

Der blev for eksempel ikke rejst tiltale mod de ansvarlige for de famøse Muhammed-karikaturer. Senest vedtog Irland – et dybt katolsk samfund – at fjerne blasfemiforbuddet fra deres forfatning med et overvældende flertal ved en folkeafstemning dagen efter dommen fra EMD. Denne udvikling ligger helt i tråd med anbefalinger fra både Europarådet og FN. Det er meget beklageligt, at EMD ikke har taget denne vigtige udvikling med i betragtning i sin seneste afgørelse.

Så har EMD fejlet ved ikke at begrænse Østrigs anvendelse af sit blasfemiforbud? Ja, det vil jeg mene. Individets rettigheder bør ikke begrænses af vagt definerede hensyn til andres følelser, og tiden er løbet fra de samfundshensyn, som lå til grund for at forbyde blasfemi. Det at leve i et oplyst samfund indebærer, at man må tåle at få sine helligste idéer og holdninger kritiseret, uden at staten indblandes.

Men at gøre dette til et spørgsmål om muslimer alene er i bedste fald et udtryk for manglende indsigt og i værste fald en bevidst fordrejning af kendsgerningerne.

Forrige artikel Forsker: Skolereformen er Danmarks oversete revolution Forsker: Skolereformen er Danmarks oversete revolution Næste artikel Professor:  Dansk politik har brug for oplyst kvotedebat Professor: Dansk politik har brug for oplyst kvotedebat
  • Anmeld

    Erik Rasmussen

    Ikke blasfemi

    Denne østrigske sag har intet med blasfemi eller religiøsitet at gøre. Der blev udtalt, at profeten Muhammed havde et ægteskabeligt forhold til en mindreårig og derfor måtte betragtes som pædofil. Idet jeg antager, at dette er fakta og beviseligt, er det jo blot en konstatering af, hvad nutidens retspraksis ville være. Det er således sandheden, der er blevet udtalt. Og sandheden er vel ikke ulovlig - selv i Østrig? Ergo er dommen at betragte som en underkastelse for den muslimske religion

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    Sandhedsværdien

    Tak for din kommentar, Erik Rasmussen.
    Som det fremgår af min oversættelse af den østrigske blasfemibestemmelse (Strfl. § 188), tages der ikke hensyn til sandhedsværdien af et blasfemisk udsagn. Der er således retligt set ikke noget i vejen for, at et udsagn kan være sandt og blasfemisk på samme tid. På den måde adskiller blasfemiforbud sig fra injurieforbud. EMD har i nu fire domme (to om islam, to om kristendommen) udtalt, at det hensyn, som man beskytter ved at forbyde blasfemi, er respekten for andres religiøse følelser. Som jeg skriver, er jeg meget uenig i værdien af dette hensyn. Jeg mener, at EMD bør følge udviklingen henimod at afskaffe blasfemiforbud i hele Europa.

    I øvrigt var både hensynet til andres værdier og skønsmarginen afgørende præmisser, da EMD opretholdte det franske og belgiske tildækningsforbud. I mange andre sager er domstolen blevet kritiseret for at tillade strengere begrænsninger af islam end af kristendommen i det offentlige rum. Det kan næppe tolkes som en "underkastelse" for islam.

    Den østrigske blasfemibestemmelse blev senest ændret i 1970'erne, og dengang sænkede man straffen, men bestemmelsen er meget ældre. Næsten alle europæiske har eller har haft lignende forbud, og de er meget ældre end de første muslimske mindretal i nyere tid. Sidste år vedtog Østrig et tildækningsforbud ligesom det danske. Man kan dermed næppe heller sige, at den østrigske stat er bemærkelsesværdigt underkastet islam, eller at indførelsen af blasfemibestemmelsen har noget med islam at gøre.


  • Anmeld

    Erik Rasmussen

    Ikke blasfemi - 2

    Hej Malthe!
    Tak for uddybningen. Det er jo direkte chokerende, at et civiliseret vestligt land som Østrig har en lov, der forbyder borgerne at sige sandheden! Jeg undres.

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    Sandhedsværdien

    Tak for din kommentar, Erik Rasmussen.
    Som det fremgår af min oversættelse af den østrigske blasfemibestemmelse (Strfl. § 188), tages der ikke hensyn til sandhedsværdien af et blasfemisk udsagn. Der er således retligt set ikke noget i vejen for, at et udsagn kan være sandt og blasfemisk på samme tid. På den måde adskiller blasfemiforbud sig fra injurieforbud. EMD har i nu fire domme (to om islam, to om kristendommen) udtalt, at det hensyn, som man beskytter ved at forbyde blasfemi, er respekten for andres religiøse følelser. Som jeg skriver, er jeg meget uenig i værdien af dette hensyn. Jeg mener, at EMD bør følge udviklingen henimod at afskaffe blasfemiforbud i hele Europa.

    I øvrigt var både hensynet til andres værdier og skønsmarginen afgørende præmisser, da EMD opretholdte det franske og belgiske tildækningsforbud. I mange andre sager er domstolen blevet kritiseret for at tillade strengere begrænsninger af islam end af kristendommen i det offentlige rum. Det kan næppe tolkes som en "underkastelse" for islam.

    Den østrigske blasfemibestemmelse blev senest ændret i 1970'erne, og dengang sænkede man straffen, men bestemmelsen er meget ældre. Næsten alle europæiske har eller har haft lignende forbud, og de er meget ældre end de første muslimske mindretal i nyere tid. Sidste år vedtog Østrig et tildækningsforbud ligesom det danske. Man kan dermed næppe heller sige, at den østrigske stat er bemærkelsesværdigt underkastet islam, eller at indførelsen af blasfemibestemmelsen har noget med islam at gøre.


  • Anmeld

    BP Andersen · -

    Lomme Filosofi

    Kære MM-H.Du er en hjemmestrikker og amatør. Men du har dog en stor fremtid foran dig som Husmands Filosof.

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    SV: Lomme Filosofi

    Det var mange flotte ord, BP Andersen.

    Har du lyst til at uddybe, hvilken del af min analyse, som er hjemmestrikket eller amatøragtig? Eller måske endda komme med et rigtigt argument eller spørgsmål?

    Eller skal vi lade din kommentar stå som bevis på din egen uformåen?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Ytringsfrihed under ansvar.

    Tak, Malthe Hilal-Harvald for et særdeles seriøst indspark i debatten om ytringsfrihed.
    Heldigvis befinder vi danskere os på et sted, hvor vi har ytrings- tros og handlefrihed....vel at mærke under ansvar. For friheden betyder da ikke, at vi kan opføre os overfor andre mennesker fuldstændigt, som det passer os selv.
    Grænsen er absolut overskredet med de omtalte påstande om pædofili, ligesom de ville være overskredet, hvis man med lignende grimme påstande ville postulere, hvorfor Jesu mor åbenbart var blevet gravid i utide, og hvorfor monstro Jesus aldrig giftede sig.
    Den slags ville være dybt, dybt krænkende overfor troende mennesker uanset hvilken tro og overbevisning, man har. Den slags skal vi ikke godtage og pakke ind i selvbestaltede postulater om, at man har ytringsfrihed til hvad som helst.
    *Frihed stiller store krav til omtanke og pli.*
    Hvis man benytter sin ytringsfrihed til at nedgøre og at diskreditere andre mennesker, så har man i min optik overskredet sit frihedsansvar.
    ....
    Hvis du i det daglige peger fingre af andre og bagtaler dem, så bliver du i længden ugleset af dine omgivelser. Det vil altid falde tilbage på dig selv.
    *Frihed er uvurderlig, men skal forvaltes med omtanke og værdighed.*

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    SV: Ytringsfrihed under ansvar

    Tak for de pæne ord, I.R. Bertelsen.

    Jeg er i en vis grad enig med dig. Det at have friheder kommer med et vist ansvar. På vigtige områder er det ansvar fastlagt i loven: forbud mod injurier, børnepornograf og trusler er jo alle indskrænkninger i ytringsfriheden, som gør det muligt at leve sammen. På andre områder må ansvaret bæres af den enkeltes dannelse og pli. Jeg mener klart af religionskrænkelser bør tilhøre sidstnævnte.

    Samtidigt må man også kunne tåle, at måske stødende idéer kan luftes frit. Det er en forudsætning for, at vi kan have oplyste og kritiske debatter. De fleste nye idéer har været stødende på et tidspunkt.

    I det konkrete tilfælde er der troværdige kilder, som støtter udsagnet om, at Muhammed var gift med en, som nu ville blive betragtet som mindreårig. Det kan i øvrigt nævnes, at vores egen Margrete 1. blev forlovet som 6-årig og gift som 10-årig med den 12 år ældre Håkon af Norge. Man så anderledes på den slags før i tiden.

    Til sidst vil jeg sige, at blasfemi ikke har noget at gøre med at "nedgøre og at diskreditere andre mennesker". Det er - i hvert fald i sin groveste form - stadig forbudt i medfør af straffelovens § 164 om falsk anklage, § 266b om hadtale og § 267 om æreskrænkelser. Blasfemi handler om at nedgøre religiøse idéer, objekter eller personligheder, ikke udøverne af den givne religion.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Væk med domstolen.

    Menneskerettighedskonventionen er på alle måder smuk men domstolen er et juridisk fejlskud og et angreb på det nationale folkestyres ret til, suverænt, at lade egne domstole tolke konventionstekster.

    For Danmarks vedkommende er det slet ikke muligt at lade overnationale domstole dømme hverken den danske stat eller dens borgere. Dette fordi Grundloven tildeler domstolene, de danske, den dømmende magt og dette er ikke ændret med indførelsen af § 20 i 1953-Grundloven. Det ville i givet fald have krævet en ændring af grundlovens § 3 hvis domstolene skulle fratages deres suverænitet. Det er ikke sket og overdragelse af domstolsbeføjelser til overstatslige domstole er derfor på ingen måde legal.

  • Anmeld

    Birte Bune Smith

    En sten kan ikke flyve, morlille kan ikke flyve, ergo- - -

    Forbehold: jeg har ikke læst dommen, men set den omtalt og refereret utallige steder.
    For mig at se, er der ikke tale om, hvilke blasfemilove der findes i Østrig eller ej, men alene et spørgsmål om, hvorvidt kvindens menneskerettigheder er krænket ved at hun er blevet dømt.. Og her slår domstolen nogle gevaltige krumspring for at komme til det resultat, at det er de ikke. Det er alene et definitionsspørgsmål. Kvinden benytter den almindelige, “ folkelige” definition, mens domstolen benytter en mere subtil for at komme til det resultat, at der ikke er tale om pædofili, og derfor kan kvinden godt dømmes.. For godt nok krænkede Muhamed den 12-årige pige, men han havde ingen pædofile hensigter, eftersom han ikke forkastede hende, da hun blev ældre, og han var desuden så normal og u-pædofil, at han også var til voksne, nemlig alle sine koner, elskerinder og slavinder.
    Bare man konstruerer den rette definition, kan nan komme til det standpunkt, man ønsker.
    og slaver.

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Mester

    Pædofil og morder.

    Slavepisker og udbytter.

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    SV: Væk med domstolen

    Tak for din bemærkning, Krister Meyersahm.

    Jeg er bange for, at du har misforstået sammenspillet mellem forfatningsretten og folkeretten.

    Du henviser selv til Grundloven § 20, hvilket er nøjagtigt den bestemmelse, som gør tiltrædelsen af overstatslige samarbejder muligt:
    "Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde."

    Grundloven § 3 har ikke højere værdi end andre bestemmelser i Grundloven; de skal derfor læses i sammenhæng med hinanden, og én bestemmelse kan modificere indholdet af en anden. Man kan være politisk uenig i beslutningen om at tiltræde EMRK, men den var ubestrideligt grundlovsmæssig.

    I folkeretten har det aldrig været en suveræn national ret at fortolke traktater, jf. Wienerkonvention om traktatsret, art. 27:
    "A party may not invoke the provisions of its internal law as justification for its failure to perform a treaty."

    Selvfølgelig fortolker nationale domstole og myndigheder internationale forpligtelser i et forsøg på at overholde dem, men hvis en stat har tiltrådt en forpligtelse, så skal den overholdes, jf. Winerkonventionen, art. 26:
    "Every treaty in force is binding upon the parties to it and must be performed by them in good faith."

    Det er et af de mest grundlæggende principper i folkeretten. Hvis en stat kunne misligholde sine forpligtelser med henvisning til sin egen interne ret, ville den krænke sine aftalepartneres suverænitet.

    Endelig så er de nationale myndigheder og domstole faktisk de primære fortolkere af EMRK, jf. subsidaritetsprincippet. Det kommer til udtryk på to forskellige måder i systemet: dels så skal man have udtømt alle nationale retsmidler, før man kan tage sin sag til EMD; dels opererer EMD med en skønsmargin, som jeg har beskrevet i kronikken.

    I den konkrete sag var indholdet af afgørelsen jo netop formet af en national domstol, og EMD gav denne nationale fortolkning medhold.

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    SV: En sten kan ikke flyve...

    Tak for din kommentar, Birte Bune Smith.

    Jeg er for så vidt enig i, at den østrigske domstol hengav sig til sofisteri i den her sag. Men det afgørende i en straffesag, er at man objektivt overtræder indeholdet af en straffebestemmelse, og at man subjektivt havde forsæt til at gøre det.

    At kalde profeten Muhammed pædofil er egnet til at udløse berettiget krænkelse hos muslimer, desuagtet at udsagnet måtte være sandt (afhængig af ens definition). Således er det objektive gerningsindhold opfyldt. Når man ser udtalelsen i sammenhæng med formålet med Sabaditsch-Wolffs seminarer, er der også grund til at tro, at hun netop ønskede at være offensiv og provokerende. Altså hun havde forsæt til at krænke andres følelser.

    Det er derfor i høj grad i østrigsk strafferet, at man skal finde årsagen til problemet. En lignende sag ville aldrig kunne finde sted i f.eks. Danmark, fordi vi netop har afskaffet vores blasfemiforbud. Hvis Østrig havde gjort det samme, kunne Sabaditsch-Wolff ikke have været blevet straffet.

    Der er ingen tvivl om, at Sabaditsch-Wolffs ytringsfrihed er blevet begrænset, men ytringsfriheden er ikke absolut, og begrænsninger kan være legitime. Østrigske domstole og EMD mener, at et blasfemiforbud er en legitim begrænsning på ligne med forbud mod injurier og hadtale. Det mener jeg ikke.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Malthe Hilal-Harvald.

    Grundloven fra 1849 indeholder bestemmelser om hvilke procedurer der skal iagttages ved ændringer af Grundloven (§88). Ved ændringen af Grundloven i 1953 tog danskerne stilling til bl.a., indførelsen af en ny bestemmelse om afgivelse af suverænitet til mellemfolkelige myndigheder.

    Danskerne stemte for grundlovsændringen men ikke for, at folket ikke længere gennem deres sammensætning af Folketinget kunne ændre i bestående lovgivning eller tillod overstatslige domstole at dømme danske borgere eller den danske stat.

    § 20 bestemmer, at det alene er beføjelser der tilkommer rigets myndigheder, der i nærmere bestemt omfang kan overlades til mellemfolkelige myndigheder. Domstolene og folkets ret til at lovgive gennem Folketinget, er helt uden for myndighedernes rækkevidde. Derfor, er det overstatslige samarbejde og overførsel af domstolenes eneret til at dømme, ikke legale. Det ville kræve en Grundlovsændring efter § 88.

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    Krister Meyersahm.

    Der er såmænd ingen kun til at sondre mellem de forskellige historiske udgaver af en Grundloven. Der er én Grundlov, som er juridisk bindende, og den trådte i kraft i 1953.

    § 20 blev netop indført ved en grundlovsændring, som du efterspørger.

    Selve proceduren for suverænitetsafgivelse kræver 5/6 tilslutning i Folketinget eller et simpelt flertal i Folketinget samt en folkeafstemning. Suverænitetsafgivelse er således underkastet langt mere demokratisk kontrol end almindelig lovgivning.

    Ordet "myndighed" skal i denne forbindelse forstås bredt. Hvis du læser § 61 og § 71, stk. 6, vil du se, at ordet også bruges om f.eks. dømmende myndighed.

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    Rettelse

    *ingen grund til

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Malthe Hilal-Harvald.

    Af forfatningskommissionens bemærkninger i 1946 fremgår det, at § 3 er enslydende med den da gældende. Der gøres således ingen indskrænkninger i den dømmende magts suverænitet. Senere, ved behandlingen af § 20, udtaler kommissionen dog; "ved rigets myndigheder forstås såvel den lovgivende som den dømmende og udøvende myndighed. Det vil næppe være muligt at foretage en snævrere afgrænsning. Denne, usikre afgrænsning, ender dog med denne garanti: "Det bemærkes, at der i kommissionen har været enighed om, at såfremt en suverænitetsbeføjelse, som rigsdagen tidligere har overdraget til en mellemfolkelig myndighed, ønskes taget tilbage, vil et lovforslag herom kunne vedtages efter den almindelige regel ved simpelt flertal".

    Desuden; det er utænkeligt, at danskerne i 1953 - 8 år efter besættelsesmagtens kapitulation ville stemme for en grundlovsændring der gav fremmede magter, herunder den tidligere besættelsesmagt, ret til at bestemme om dansk lovgivning og dømme danske borgere og den danske stat.

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    Krister Meyersahm.

    Hvad er formålet med at ride denne kæphest?

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Malthe Hilal-Harvald

    Kæphest ved jeg ikke men jeg bryder mig ikke om det forfald der har udviklet sig blandt politikere og almindelige borgere siden slutningen af halvtredserne. Man respekterer ikke den oprindelige mening med Grundloven og man hylder alene det politiske flertals vilje. Vi er gået fra mild enevælde til de 90 mandaters diktatur.

    Tak for samtalen og hav det nu godt.

  • Anmeld

    Jørgen Storm

    Besynderligt ordvalg

    I en underlødig kommentar, der postulerer at være objektiv, fremturer Malthe Hilal-Harvald gentagne gange med negativt værdiladede ord såsom "selvbestaltede islamkritikere", "såkaldte islamkritikere", osv. der kun har ét formål: at beklikke kritikernes troværdighed, indsigt og ret til at kritisere den håbløst tilbagestående, fascistoide, totalitære, stamme- og jernalder- overtro islam. Det er der naturligvis en grund til, og den er ikke flatterende for Malthe Hilal-Harvald.

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    SV: Besynderligt ordvalg

    Jørgen Storm, en kronik er pr. definition ikke objektiv; den argumenterende stil er en del af genren.

    Med mit ordvalg ønsker jeg ikke at undergrave nogens troværdighed eller begrænse deres ret til at udtale sig. Men jeg bliver nødt til at opponere imod fejlagtige eller vildledende udlægninger af denne og andre sager.

    Formålet med mit ordvalg er sondre mellem dem, der beskæftiger sig med islam kritisk og forskningsmæssigt, og dem der uden særlig indsigt kværulere over alt muligt, der tilnærmelsesvist har med islam at gøre.

  • Anmeld

    Jørgen Storm

    Demokratisk analfabetisme

    En I.R. Bertelsen demonstrerer, at den demokratiske analfabetisme stortrives, og at han/hun/den mener, at kritik af stammeindoktrinerede vrangforestillinger om usynlige mytologiske psykopater, der lever i skyerne, bør medføre straf, fordi assorterede klantosser render rundt på intellektuelt septiktankniveau og ustandseligt postulerer sig "krænkede" over dette og hint. Det er naturligvis et håbløst tilbagestående, overtrosapologetisk, totalitært og fascistoidt synspunkt, der ikke kan argumenteres intelligent for, hvilket I.R. Bertelsen da heller ikke forsøger at gøre. Forholdet er det enkle, at AL religion er nonsens for tosser, opdigtet af svindlere og psykopater, for at kontrollere idioter. Det virker fint, primært pga. antallet af idioter. Som følge deraf er det naturligvis ethvert tænkende og frit menneskes fornemste pligt at latterliggøre, håne, spotte, og pisse på enhver manifestation af infantilt lav-IQ skydaddybavl, som de kan få øje på!

  • Anmeld

    Jørgen Storm

    "Særlig indsigt" og mere vrøvl fra Malthe.

    Så fremturer Malthe Hilal-Harvald med endnu en gang forvrøvlede og overtrosapologetiske pjankerier. Man forstår, at det nu pludseligt kræver en PHD i islamisk vrøvleovertro for at kunne kritisere islam, selvom islam lige som kristendommen er en gang uhyre banalt lav-IQ ørken- stamme- og jernaldernonsens på sinkeniveau, som blev opdigtet af en mindreværdsfyldt pædofil analfabet og massemyrdende voldspsykopat - my piss be upon him - så han lettere kunne tvinge de håbløst enfoldige beduiner omkring sig til blind lydighed og total underkastelse. Og hvorfor det kræver denne særlige og af Malthe Hilal-Harvald godkendte "indsigt" for at kritisere en tilbagestående, fascistoid og totalitær lav-IQ skydaddyleg, der indebærer sten i sylten på ulydige kvinder, henrettelse af apostater, mord på homoer og drab af vantro, og alle andre, der ikke makker ret, ulejliger Malthe Hial-Harvald sig naturligvis ikke med at forklare. Det er nok ret smart, det kunne lynhurtigt blive endnu en gang uhyre pinligt islamapologetisk nonsens....………..

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    SV: "Særlig indsigt" og mere vrøvl fra Malthe.

    Jørgen Storm, det lader ikke til, at du har mere at sige af relevans for kronikkens emne. Hvis du havde læst den til ende, ville du opdage, at jeg er modstander af blasfemiforbud, og at jeg af samme grund kritiserer EMD's dom i denne sag.

  • Anmeld

    Birte Bune Smith

    Retslig sofisteri

    Som jeg forstår dommen, er det noget vås, du skriver. Det var ikke den østrigske domstol, der hengav sig til sofisteri, men derimod EMD. Østrig dømte efter gældende lov, hvor det åbenbart er tilstrækkeligt at overtrædelsen er egnet til at krænke, uanset om det er tilfældet eller ej - helt som herhjemme fx reglen om blufærdighedskrænkelse. Det burde efter min mening alene være den krænkede, der havde påtaleret, altså in casu Muhamed eller evt en af hans tilhængere, men så havde vi jo nok fået sagen aligevel. Det er også interessant, at udtalelsen faldt på et seminar, som kaldes offentligt, men alene var for tilhængere af Østrigs
    Frihedsparti, hvor tonen nok er lidt anderledes end andre steder. Men der var altså var en journalist tilstede, som blev krænket på andres vegne. Hvis det er rigtigt, burde hun ikke være dømt for en udtalelse i en lukket kreds.
    Når kvinden anlagde sagen ved EMD, må hendes påstand have været, at hendes ytringsfrihed var blevet hende frataget ved den østrigske domfældelse, som altså var en overtrædelse af menneskerettighederne. EMD kommer på bedste sofistiske vis frem til, at Muhamed ikke var pædofil, hvorfor kvinden har krænket ham og islam ved at påstå det og derfor ifl østrigsk lov kan dømmes..
    Det er en ganske bemærkelsesværdig dom, som MH-H alene behandler juridisk, men som har mange andre aspekter. Her tænker jeg især på de politiske, for det kan havde ikke have været så vanskeligt for EMD at nå et andet resultat trods den østrigske lov, men EMD har med fuldt overlæg defineret pædofili, så den passer med den dom, man helst ville afsige. Der er ikke noget at sige til, at dommen har vakt opsigt og har fremprovokeret mange forskelligartede kommentarer.







    Hvis kvinden har anlagt sagen, fordi hun mener, at hendes menneskerettigheder er blevet hende frataget ved at hun blev dømt

  • Anmeld

    Jørgen Storm · Islamforsker

    Krænkelegspladder

    Det er naturligvis kun tilbagestående lande som f.eks. Danmark, Østrig, Nordkorea osv. hvor herskernes regime straffer ord. I DK har man ganske vist afskaffet sinkeparagraf 140, men komplet evnesvage vederstyggeligheder som 266b er stadigvæk en skamplet på vort totalitære og fascistoide samt venstreekstremistiske stasi- og pislamapologetiske slavesamfund.

  • Anmeld

    povl k j · Statsaut. gudelegskritiker og videnskabsapologet

    Jørgen Storm

    Jeg elsker at læse dine kommentarer Jørgen Storm. Jeg er enig med dig i det meste, og jeg elsker når du udstiller selvbestaltede gudelegstossede personers "ret" til at kende sandheden og til at argumentere for "sandheden".

  • Anmeld

    Birte Bune Smith

    Lad os holde os til emnet

    Siden mit sidste indlæg har jeg modtaget 6-7 nye mails, som jeg i min vankundighed slettede ubeset for kun st åbne den sidste, som viste sig at slutte med mit eget indlæg. Et forsøg på at finde de andre i papirkurven gav intet resultat, idet indholdet ikke kunne ses.

    I dag, lørdag, er det første jeg ser en ny mail, som jeg har åbnet, og hvor der er tre nye indlæg. Jeg er derfor nok gået glip af 6-7 indlæg, som måske har været relevante. Men nu synes jeg, vi er ved at komme lidt langt væk fra emnet, hvilket iøvrigt ikke er ualmindeligt. Hvis denne diskussion skal fortsætte, vil jeg foreslå, at vi holder os til emnet, for jeg synes, vi er kommet lidt langt væk.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Det er besynderligt at Morten Messerschmidt kritiserer EMD's dom

    Morten Messerschmidt er modstander af De Europæiske Menneskerettigheder og tilhørende domstol, da han mener at det fratager nationalstaterne bestemmelsesret.

    Det er så besynderligt at han kritisere EMD dommen, da den netop ikke har frataget Østrig selv at bestemme om den østrigske kvinde skal dømmes for overtrædelse af den østrigske blasfemilov. Han mener åbenbart at EMD skulle have omstødt denne østrigske dom.

    Det skyldes at denne dom stiller de nationalkonservative i et dilemma. Skal de i dette tilfælde forsvare de europæiske menneskerettigheder herunder ytringsfriheden eller skal de forsvare nationalstaternes ultimative selvbestemmelse, herunder udtrædelse af diverse konventioner

    Hvordan ville Morten Messerschmidt reagere, hvis det havde drejet sig om en udvisningssag, hvor en østrigsk domstol havde givet en dømt en udvisningsdom og EMD efterfølgende havde omstødt denne dom? Vi kender vist svaret.

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    Jesper Lund

    Jeg er fuldstændig enig i din betragtning. Jeg havde blot ikke plads i kronikken til at uddybe dette aspekt.

    Man kan lidt groft sige, at EMD i denne sag lagde vægt på de samme hensyn som i sagen S.A.S. mod Frankrig i 2014, hvor domstolen opretholdt det franske tildækningsforbud. Der lagde man nemlig også stor vægt på medlemsstaternes skønsmargin og en bred fortolkning af det legitime hensyn til andres friheder og rettigheder.

    Dilemmaet opstår også kun, hvis man ikke ønsker at nuancere billedet. Jeg er f.eks. kritisk over for denne konkrete dom, fordi jeg er kritisk over for blasfemilove generelt. Men jeg kunne aldrig drømme om at bruge dommen til at argumentere for udmelding eller nedlægning af EMRK-komplekset.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Svar til Malthe Hilal-Harvald

    Tak for svar. Jeg er også tilhænger af det europæiske menneskerettighedssystem, da det giver en europæisk borger en sidste instans at kunne appellere en dom til, som borgeren finder krænker sine rettigheder.

    Men det må svært for EMD at afveje staternes skønsmargin i forhold til de basale menneskerettigheder. EMD skal også foretage en dynamisk fortolkning af EMDK. Det er vel på det punkt, hvor du mener, at EMD fejler, når den stadfæster den østrigske dom? At EMD ikke har taget højde for den ændrede holdning til blasfemi i Europa, hvor flere lande har afskaffet deres blasfemiparagraf.

    Det bliver spændende at se hvilke konsekvenser FN's menneskerettighedsråds fordømmelse af den franske tildækningsforbudslov har på denne lov og andre europæiske landes tilsvarende lov.

    Jeg mener at tildækningsforbudsloven er en krænkelse af ytringsfriheden.

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    Jesper Lund

    Ja. EMRK og EMD var reaktioner på, at absolut suverænitet til medlemsstaterne viste sig ikke at være en særlig god garant for menneskerettighederne.

    Det er uendeligt svært at afveje de to ting, og EMD vil nok altid blive kritiseret for enten at gå for vidt eller ikke at gå vidt nok. Men den diskussion skal tages på et sagligt og oplyst grundlag. I al ydmyghed håber jeg at have bidraget lidt i den retning.

    EMD var fanget mellem to parallelle tendenser i denne sag. Blasfemiforbud bliver i højere og højere grad anset for utidssvarende, men samtidigt lægges der mere vægt på subsidaritetsprincippet.

    EMD er ikke bundet af sin tidligere praksis, men skeler naturligvis til den, når der afsiges dom i sammenlignelige sager. Men jeg vil mene, at den nærværende sag var i et gråfelt, hvor man med rette kunne havde skiftet retning. Den seneste dom om blasfemi var i 2005, og der var krænkelsen meget tydeligere og grovere. Samtidigt er der sket rigtig meget på området siden 2005. Så jeg mener godt, at EMD kunne have retfærdiggjort en fordømmelse af Østrigs blasfemiforbud - eller i hvert fald dets konkrete anvendelse i denne sag.

    Jeg tror ikke, at FN's menneskerettighedsråds fordømmelse kommer til at betyde alverden. Resolutionen er ikke bindende, og staterne virker meget resolutte i beslutningen om at forbyde ansigtsslør. I alle tilfældene var der meget bred opbakning i de lovgivende forsamlinger.

    Jeg mener i højere grad, at tildækningsforbuddet er en krænkelse af trosfriheden end af ytringsfriheden. Men jeg er enig i, at begrundelsen for forbuddet ikke holder. Men det er en diskussion til en anden gang.

    Den næste spændende sag om trosfrihed bliver d. 23. november, når Folketinget skal diskutere borgerforslaget om indførelsen af en aldersgrænse på mandlig omskæring.

  • Anmeld

    Jørgen Storm

    Lovlig børne- og kønslemlæstelse?

    Såkaldt "omskæring" har INTET med overtrosfrihed at gøre!! Idioter kan såkaldt "tro", hvad de er stammeindoktrineret til at tro, selvom samfundet naturligvis bør hjælpe overtroiske og tilbagestående skydaddytosser med antipsykotisk medicin og livslang terapi, så de kan få styr på deres plagsomme vrangforestillinger og muligvis endda blive raske i hovedet igen. Og det er IKKE spor såkaldt "spændende" - besynderligt ordvalg, når vi taler om kønslemlæstelse af forsvarsløse babyer - hvad vores herskere og regimet bestemmer sig for, for det er naturligvis afgjort på forhånd. Der sker INGENTING, fordi man lige som med den overtrosapologetiske kujonsinkedom fra EMD er ved at skide i bukserne over koranabonnenternes reaktion.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Malthe Hilal-Harvald

    Grunden til at jeg lægger vægt på at tildækningsforbudet er en krænkelse af ytringsfriheden, er, at dem, som har været mest fortalere for tildækningsforbudet, også er dem, som ihærdigt forsvarer den uindskrænkede ytringsfrihed. Altså når ytringerne er vendt imod muslimer. Tænk på Flemming Roses berømte sætning i ledsageteksten til Jyllands-Postens 12 Muhammed-tegninger om, at man i et verdsligt demokrati med ytringsfrihed ”må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse”. Men maskeringsloven viser at et flertal af danskere åbenbart ikke er rede til finde sig i den hånende ytring, som en burka kan tolkes at være mod vores kultur. Den skal forbydes.

  • Anmeld

    Henrik Clausen

    Retten til ikke at få sine religiøse følelser krænket..?

    Nu har jeg ikke læst den lange debat endnu, men det skal jeg nok få gjort.

    Umiddelbart er der et vigtigt punkt, der interesserer mig, nemlig dette:
    "...borgeres ret til ikke at få krænket deres religiøse følelser. "

    Hvor er denne ret præcist nedskrevet? I Konventionen, eller andre steder?

  • Anmeld

    Malthe Hilal-Harvald

    SV: Retten til ikke at få sine religiøse følelser krænket..?

    Tak for dit spørgsmål.

    Når en stat ønsker at begrænse en rettighed i konvention, skal indgrebet være nødvendigt, proportionalt og forfølge et legitimt mål i et demokratisk samfund. De enkelte bestemmelser indeholder udtømmende lister over, hvad disse legitime mål kan være. Blandt andet er et legitimt mål hensynet til andres friheder og rettigheder.

    Dette er blevet fortolket af EMD i flere sager til ikke kun at dække friheder og rettigheder, som findes i konventionens ordlyd, men også friheder og rettigheder som kan associeres med menneskerettighederne i en bredere forstand.

    Argumentet er derfor, at selv om man ikke har en direkte menneskeret til ikke at få sine religiøse følelser krænket, så kan det stadig være et legitimt mål i et demokratisk samfund at forhindre den slags krænkelser.

    En endnu bredere fortolkning så man i dommen S.A.S. mod Frankrig, hvor EMD anså princippet om "vivre ensemble" eller social sammenhængskraft som en legitim grund til at forbyde ansigtsslør.

  • Anmeld

    Jørgen Stormb

    Infantilt krænkelegspladder og andet tilbagestående skydaddyidioti.

    NEJ, det kan netop ALDRIG være et legitimt såkaldt "mål" for et demokrati at forhindre tilbagestående stammesinker i at postulere sig krænkede. Ikke alene kan det aldrig være et legitimt mål i et demokratisk samfund, det er også umuligt, eftersom der altid vil være millioner at klansinker, der påstår at vores blotte tilstedeværelse krænker dem. Ydermere kan idioters latterlige krav om aldrig at blive såkaldt "krænket" være modsatrettede og derfor umulige at opfylde på samme tid. Imamsinker i koranlande bliver krænkede, hvis de ikke må kyle brosten i sylten på kvinder og tvinge madammerne til at rende rundt i islamiske cirkustelte, og andre steder i verden vil mennesker postulere sig såkaldte "krænkede", hvis korantosserne får lov til at lege disse velkendte og idiotiske islamiske selskabslege. Så i det grundlæggende skal man naturligvis bare skide på alt det pattebarnsagtige krænkelegspladder!

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Jørgen Storm

    Maskeringsforbudsloven blev da vedtaget, fordi et flertal åbenbart har følt sig krænket over synet af en burkaklædt kvinde. Krænkelseskulturen er i hvert fald også blevet et elemet i den danske majoritetskultur.

  • Anmeld

    Jørgen Storm

    Jesper Lund

    Det må du spørge den såkaldte "danske majoritetskultur" om lille skat, komplet evnesvagt og østrogent RUC-pladder i øvrigt. Det hedder landets oprindelige ejere!!! Men skal man absolut føle sig såkaldt "krænket", så er en psykopatovertro, som indebærer brosten i sylten på ulydige kvinder og henrettelse af apostater, vantro, homoer og alle andre, der ikke konverterer eller underkaster sig Allah-idiotiet, et godt sted at starte. Men ALT, der kan gøre Danmark mere uspiseligt for tilbagestående stammesinkers jernalder- stamme- ørken- og psykopatskydaddylege, er som bekendt en god ting, når nu man ikke kan hitte ud af, at sige NEJ TAK ved grænsen til flygtninge, indvandrere, familiesammenføringer, osv. fra koranlande og Afrika.

  • Anmeld

    Henrik Clausen

    Retten til ikke at få sine religiøse følelser krænket..?

    Tsk for svaret, Malthe. Det bekræfter jo, hved jeg mistænkte, at Domstolen har opfundet en ny rettighed til lejligheden, for at kunne indskrænke Ytringsfriheden. Burkaforbuddet er så ikke helt sammenligneligt, men det understreger min opfattelse af, at det er problematisk. Det åbner for en vilkårlighed i lovgivning og domspraksis, hvor ingen rettigheder er sikre længere.

    Desværre rejser dit svar nogle yderligere spørgsmål. Jeg citerer først Domstolen:

    The Court found in conclusion that in the instant case the domestic courts carefully balanced the applicant’s right to freedom of expression with the rights of others to have their religious feelings protected, and to have religious peace preserved in Austrian society

    The Court held further that even in a lively discussion it was not compatible with Article 10 of the Convention to pack incriminating statements into the wrapping of an otherwise acceptable expression of opinion and claim that this rendered passable those statements exceeding the permissible limits of freedom of expression.

    - Har alle dermed fået tildelt en ret til ikke at få deres religiøse følelser krænket?
    - Findes der noget egentligt juridisk grundlag for en sådan ret, eller er det bare en holdning?
    - Har det haft indflydelse på Domstolens holdning at muslimer ofte truer med vold, eller udøver vold, når de finder deres "religiøse følelser" krænket?
    - Findes der egentlig en objektiv måde at måle en sådan "krænkelse af religiøse følelser"?
    - Og udgør dette ikke en skabelse af grupperettigheder, frem for individuelle rettigheder? Historisk set har vi set betydelige negative konsekvenser ved den metode.

    Det er også værd at bemærke, at den kontroversielle udtalelse ("Hvad kalder man dette, hvis ikke 'pædofili'?") fandt sted i en ret lukket kreds på cirka 40 deltagere, ikke i et offentligt forum eller med henblik på større udbredelse. Som underviser finder jeg det bekymrende, at en underviser kan blive dømt ret hårdt for at diskutere et kontroversielt men dokumentérbart emne i et sluttet forum med frivillige deltagere.

    Det retoriske spørgsmål henviste til denne passage fra de islamiske skrifter:

    [60] What about he, who consummated marriage with a girl of nine
    5158- Urwa narrated: The Messenger of Allah ‘Allah’s blessing and peace be upon him’ married A’isha when she was six years old, and consummated his marriage with her when she was nine. She remained with him nine years (till he died).

    Hvorfor skulle det falde udenfor "Ytringsfriheden grænser" at have en holdning om det?

    Så bekymrer det mig, at der overhovedet defineres, hvad der "falder indenfor Ytringsfrihedens grænser." Det giver god mening at straffe udtalelser, der f.eks. bruge til bedrag eller til at opfordre til vold - men det er fordi ytringer bruges til kriminelle formål. At straffe en lægmands fejlagtige anvendelse af et fagudtryk synes at være ude af proportioner med sagens kerne, en enkelt sætning ud af en længere foredragsrække.

    Endelig så jeg gerne, at det altid ville være tilladt at fortælle og diskutere, hvad der er beviseligt sandt. Har vi denne ret i dag, eller er den taget fra os?