Forskere: Sådan kom valget til at handle om grise på sociale medier

Når vi læser os igennem opslagene, er det dog tydeligt, at referencerne til et svinevalg primært optrådte som en del af landbrugsdebatten.

Her blev dyrevelfærd og rent drikkevand beskrevet som de primære problemer. Og opgøret med det, kandidaterne konsekvent kaldte for "svinefabrikker", gik igen som den fælles løsning.

Mange af Folketingets partier holdt sig til at begynde med ude af denne debat, der indledningsvist domineredes af Alternativet, Radikale, SF og Enhedslisten, som i perioden 16. februar til 1. marts tilsammen stod for cirka 75 procent af opslagene i landbrugs-delen af vores kort. Vi kalder derfor disse fire partier for 'svinevalgspartierne'.

Fra svinevalg til drikkevand

De fire partier, der drev svinevalget frem, skiftede fokus 2. marts.

Her mødtes lederne af svinevalgspartierne ved en drikkevandsboring i Ishøj og lancerede deres udspil om et totalt sprøjteforbud for at beskytte grundvandet.

De følgende dage skrev kandidater fra de fire partier mange opslag om sprøjtegifte, hvor svinevalgets andet store tema om dyrevelfærd ikke indgik. Drikkevand voksede derfor frem som et selvstændigt tema i vores kort.

Det interessante er, at det afgrænsede tema om rent drikkevand gennem et sprøjteforbud tiltrak partier, der først holdt sig ude af svinevalgsdebatten – navnlig Socialdemokratiet og Konservative, der kom med hvert sit bud på et forbud mod sprøjtegift.

I perioden 8.-13. marts stod kandidater fra disse to partier for over halvdelen af opslagene om drikkevand.

Med afsæt i vores kortlægning finder vi det rimeligt at sige, at drikkevandstemaet tog afsæt i svinevalgsagendaen, men opnåede sin egen selvstændige debat, der handlede snævert om sprøjtegifte og inkluderede flere partier, der undgik grisesnakken.

Med afsæt i vores kortlægning finder vi det rimeligt at sige, at drikkevandstemaet tager afsæt i svinevalgsagendaen.

Daniel Nordstrand Frantzen, Johan Irving Søltoft, Lasse Uhrskov Kristensen og William Kristian Krogh Vergo
ECHOlab, DTU Management

En bombe under den grønne trepart

Fra 2. marts og frem så vi generelt flere opslag om drikkevand end om landbrug og svinevalg, og derfor er det ikke underligt, at 'drikkevand' udgjorde et af de seks store valgtemaer, som Troels Lund Poulsen og Mette Frederiksen kunne vælge at debattere, da de 15. marts mødtes til TV-duel om Kaare Qvists runde bord.

Mette Frederiksen valgte 'drikkevand' for så kun at tale om grisevelfærd.

Dette spring var sigende: Samme dag lavede statsministeren nemlig et opslag med et billede, hvor hun smilende var omgivet af grise, og en tekst med budskabet: "dyrevelfærden skal vinde over kortsigtet profit".

Hun var ikke alene: Socialdemokraterne bevægede sig ind i debatten om landbrug og dyrevelfærd i sidste fase af valgkampen og fik følgeskab af blandt andet Moderaterne, der foreslog at løse problemerne i en grise-firepart.

Med afsæt i forslaget om en firepart er det nærliggende at spørge, hvor den grønne trepart var henne i svinevalget? Det er navligt interessant, da det under valgkampen blev fremhævet, at et sprøjteforbud kan blive en bombe under den grønne trepart.

Ikke desto mindre nævnede svinevalgspartierne, der først argumenterede for et sprøjteforbud, meget sjældent treparten.

Det parti, der flittigst nævnede treparten, var Konservative, hvis kandidater fremhævede, at de tilslutter sig et sprøjteforbud, hvis den grønne trepart ikke selv løser problemet på to år.

Treparten blev også Venstrekandidaters vej ind i drikkevandsdebatten. De fremhævede, at treparten allerede understøtter beskyttelse af drikkevandet. Treparten blev ligeledes mobiliseret, når Venstre bevægede sig ind i debatten om grise, hvor det blev fremhævet, at landbruget allerede er i gang med at omstille sig i en grønnere retning.

Det interessante er, at det afgrænsede tema om rent drikkevand gennem et sprøjteforbud tiltrækker partier, der først holdt sig ude af svinevalgsdebatten.

Daniel Nordstrand Frantzen, Johan Irving Søltoft, Lasse Uhrskov Kristensen og William Kristian Krogh Vergo
ECHOlab, DTU Management

Flere opslag om landbrug 

I valgets sidste dage lavede kandidaterne fra svinevalgspartierne igen flere opslag om landbrug og dyrevelfærd end om rent drikkevand.

Men partierne prøvede også at føde nye temaer ud af svinevalgsagendaen: To uger efter mødet ved drikkevandsboringen stimlede lederne af svinevalgspartierne igen sammen, denne gang med krav om at der indføres en natur- og biodiversitetslov, der blandt andet vil indbefatte, at landbrugsjord udtages til natur.

Det gjorde, at temaet om natur- og biodiversitet vokser i vores kort. Men det er ikke en dagsorden, der tiltrak flere partier, som vi så det med drikkevand og dyrevelfærd.

Det 'naturvalg', som Zenia Stampe bedyrede, at svinevalget også skulle være, kom således aldrig for alvor i gang. Zenia Stampe bedyrede ligeledes, at et svinevalg skulle være et klimavalg.

Når vi læser politikernes opslag i landbrugsdebatten, ser vi mange ytringer lig Zenia Stampes, der lister klima som et af mange problemer, der kan imødegås ved at lukke 'svinefabrikkerne'.

Men sammenhængen mellem svinehold og klimapåvirkning bliver sjældent konkretiseret. Det er selvfølgelig alment kendt, at kød har en betydelig klimapåvirkning, men omvendt synes svinevalgspartierne at styre meget tydeligt uden om at blive et vegansk felttog:

Alternativet fremhævede for eksempel igen og igen, at Danmark bør stoppe eksport af svinekød, med sigte på at landbruget skal kunne "forsyne os selv med grøntsager og kvalitetskød".

Treparten bliver også Venstrekandidaters vej ind i drikkevandsdebatten. De fremhæver, at treparten allerede understøtter beskyttelse af drikkevand.

Daniel Nordstrand Frantzen, Johan Irving Søltoft, Lasse Uhrskov Kristensen og William Kristian Krogh Vergo
ECHOlab, DTU Management

Partier hægtede sig på

I takt med at flere partier meldte sig ind i landbrugsdebatten, så vi også, at klimaaspektet kom til at fylde mindre – Socialdemokratiet havde for eksempel snævert fokus på dyrevelfærd, når de deltog i debatten.

Dermed kunne svinevalget også kaldes et økologivalg, idet de primære temaer blev mere dyrevelfærd og færre miljøfremmede stoffer i vand og mad.

Svinevalgspartierne synes at have banet vejen for drikkevands- og dyrevelfærdsdagsordener, som blev store, fordi flere partier i løbet af valgkampen hægtede sig på.

Når det kom til natur, biodiversitet og klima havde svinevalget mindre momentum.

Vil man selv udforske, hvordan politikerne debatterede klima, miljø og valgkampens andre temaer, kan hele vores kort over politikernes opslag på sociale medier findes her.