Forslag til ny udbudslov: Nej tak til skattely, krav om lærlinge og begrænsning af aktindsigt

Regeringens vil justere udbudsloven på en række punkter med nyt lovforslag. Fleksibiliteten skal øges, virksomheder i skattelylande skal kunne udelukkes og så skal adgangen til aktindsigt snævres ind. Se hovedelementerne her.

Regeringen vil indføre krav om at virksomheder skal tage lærlinge, hvis de vil byde ind på visse typer kontrakter med det offentlige.
Regeringen vil indføre krav om at virksomheder skal tage lærlinge, hvis de vil byde ind på visse typer kontrakter med det offentlige.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Et år skulle der gå fra, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde en evaluering af udbudsloven til, at regeringen har fulgt op med et forslag til revision af loven.

Det skete imidlertid i sidste uge, hvor regeringens forslag til ændring af udbudsloven blev fremsat i Folketinget. Og tirsdag denne uge står den på førstebehandling i Folketinget.

Og ser man ned over hovedoverskrifterne fordeler de sig mellem de primært politisk betingede ændringsforslag og så ændringer af mere teknisk karakter.

Blandt de politiske elementer finder man en ambition om at tilføje flere punkter på listen over samfundshensyn, der kan tages i betragtning, når offentlige myndigheder køber ind.

Blandt de mere tekniske punkter er oprettelsen af en ’pålidelighedsenhed’ under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som kan forholde sig til spørgsmål om udelukkelse af virksomheder fra at byde på offentlige kontrakter.

Hertil kommer ønsket om at give mere fleksibilitet i forhold til at overgå fra en almindelig udbudsform til et udbud med ’forhandling’ eller ’konkurrencepræget dialog’.

Erhvervsministeriet vurderer, at der er behov for at forlænge perioderne for virksomheders udelukkelse fra deltagelsen i konkurrencen om offentlige kontrakter og at indføre en klar hjemmel til at bringe offentlige kontrakter til ophør, når leverandøren i kontraktens løbetid bliver omfattet af en udelukkelsesgrund.

Aktuelt er en udelukkelse for fire år. Det vil regeringen ændre til fem år.

Endvidere er det ministeriets vurdering, at der er behov for at kunne udelukke en virksomhed fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis virksomheden er etableret i et land, der er optaget på den gældende EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00