Forstå forhandlingerne om retsforbeholdet

I december 2014 blev regeringen, Venstre, Konservative og SF, også kaldet de EU-positive partier, enige om, at det danske retsforbehold skal til folkeafstemning. Partierne foreslår at omdanne det danske forbehold til en såkaldt tilvalgsordning.
Ordningen vil give Danmark mulighed for fra gang til gang at vælge, om man vil gå med i ny EU-lovgivning på retsområdet. Det kan for eksempel være regler om skilsmisse på tværs af landegrænser, terrorbekæmpelse eller regler for inddrivelse af virksomheders gæld.
I aftalen fra december understreger partierne, at tilvalg af den del af EU's retssamarbejde, der handler om asyl- og indvandringspolitik, kræver enighed blandt alle aftalepartier. De har altså alle sammen vetoret på det område. Under forhandlingerne har flere partier understreget, at de ikke ønsker at tilvælge EU-lovgivning, der handler om netop asyl- og indvandringspolitik.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på








































