Forstå forhandlingerne om retsforbeholdet

I december 2014 blev regeringen, Venstre, Konservative og SF, også kaldet de EU-positive partier, enige om, at det danske retsforbehold skal til folkeafstemning. Partierne foreslår at omdanne det danske forbehold til en såkaldt tilvalgsordning.
Ordningen vil give Danmark mulighed for fra gang til gang at vælge, om man vil gå med i ny EU-lovgivning på retsområdet. Det kan for eksempel være regler om skilsmisse på tværs af landegrænser, terrorbekæmpelse eller regler for inddrivelse af virksomheders gæld.
I aftalen fra december understreger partierne, at tilvalg af den del af EU's retssamarbejde, der handler om asyl- og indvandringspolitik, kræver enighed blandt alle aftalepartier. De har altså alle sammen vetoret på det område. Under forhandlingerne har flere partier understreget, at de ikke ønsker at tilvælge EU-lovgivning, der handler om netop asyl- og indvandringspolitik.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen

































