Forstå sagen om de uønskede vindmølleparker

Svenske Vattenfall har med et historisk lavt bud vundet udbuddet om kystnære vindmølleparker på Vestkysten.

Samtidig med, at klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) præsenterede vinderen, slog han fast, at det stadig er regeringens ønske at skrotte vindmølleparkerne. Det gjorde han, selvom vindmøllerne er forligsbelagte, og at regeringen har et flertal imod sig.

Morten Øyen, klima- og energiredaktør på Altinget, forklarer her balladen om Vattenfalls bud og regeringens ønske om forhale eller skrotte hele projektet.

Hvordan kan Lars Chr. Lilleholt præsentere Vattenfalls bud som det bedste, men samtidig have et ønske om at skrotte projektet?

Man skal holde tungen lige i munden, for regeringen forsøger at få det til at være to forskellige ting. Det ene har med energiforliget fra 2012 at gøre. Heri har man udbuddet om kystnære vindmølleparker, og det er i forhold til udbuddet, at regeringen mandag præsenterede Vattenfall som vinderen.

Den anden ting handler om, om vindmøllerne overhovedet skal opføres. Det ønsker regeringen ikke, og med 2025-planen foreslog regeringen, at pengene til de kystnære havvindmøller i stedet skulle spares. Ifølge regeringen er støtten til vindmøllerne blevet meget større, end det var aftalt i energiaftalen, og derfor mener regeringen, at forudsætningerne er skredet, og man derfor godt kan droppe vindmøllerne.

Har regeringen andre argumenter mod vindmølleparkerne, end at de er dyre?

Et argument regeringen også bruger er, at de kystnære møller er meget grimme og skæmmer de danske kyster. Hele ideen om kystmøller bryder regeringen sig ikke om, og det med hvordan de ser ud, er et nyt argument for regeringens side. Men argumentet er skræddersyet til at vise, at regeringen ikke som sådan er imod vindmøller, de skal bare længere ud på havet, hvor de ikke generer så meget.

Opførslen af vindmøllerne er en del af energiforliget fra 2012 og derfor forligsbelagt. Kan regeringen bare skrotte projektet?

Regeringen kan godt prøve at udsætte og udsætte uden rigtigt at gøre noget. Men den har et flertal imod sig, og et flertal kan jo pålægge regeringen at opføre møllerne, finde pengene og overholde aftalen. Sådan fungerer det danske demokrati. Og det er Konservative, som lige nu er tungen på vægtskålen.

Det vil sige, at så længe regeringen har et flertal imod sig, kan den ikke bare skrotte projektet?

Regeringen er jo udøvende og kan gøre alle mulige krumspring for at trække tingene ud. Det gør de allerede nu ved at sige, at det her ikke er en del af energiforliget, men skal være en del af 2025-forhandlingerne. Hvis det havde havde kørt alene i energiforligs-sporet, havde Vattenfall vundet mandag og kunne snart gå i gang med at opføre vindmøllerne. Nu er der skabt usikkerhed.

Regeringen argumenterer for, at vindmøllerne stadig er for dyre, selvom Vattenfalls bud er blevet præsenteret som de billigste vindmøller i verden. Hvordan hænger det sammen?

Det er de billigste vindmøller, fordi Vattenfalls pris på 47,5 øre per kilowatttime er den billigste for havvindmøller nogensinde. Den pris er dog stadig højere end markedsprisen på el. Den margen, der er mellem markedsprisen og prisen på den el, vindmøllerne fra Vattenfall kan producere, skal kompenseres. En generel lav elpris betyder mere støtte til vindmøllefabrikanten, der er blevet lovet en fast pris ligemeget, hvad markedsprisen måtte være.

Havde man ikke regnet med det, da man lavede energiforliget?

Man havde regnet med, at markedet ville være et andet sted, da man lavede aftalen i 2012. Man havde for eksempel regnet med, at EU's kvotemarked ville betyde meget mere. Det er i høj grad finanskrisens, der er skyld i, at markedet ikke er kommet helt i omdrejninger igen.

Herunder er Vattenfalls nyeste visualisering af, hvordan de kystnære vindmøller kommer til at se ud ved Vestkysten. 

Herunder er Energistyrelsens visualisering fra 2015. Vattenfall har i deres nyeste plan flyttet vindmøllerne længere væk fra kysten.