Forstå sagen om sparekrav til DR

DR skal spare 25 procent over de næste fem år, foreslår Dansk Folkeparti fredag i en kronik i Berlingske. Besparelserne løber op i 700 millioner kroner og skal findes ved at sende P3 i udbud, nedlægge P7, flytte DR3 på nettet og slå tv-kanalerne Ramasjang og Ultra sammen.

Kulturminister Bertel Haarder (V) siger ifølge avisen, at han selv kunne have foreslået mange af elementerne. Til efteråret vil ministeren komme med et udspil, som vil indeholde "betydelige fællestræk" med DF's udspil.

Erik Bjørn Møller, kulturredaktør på Altinget, forklarer her balladen om det borgerlige spareønske.

Hvad er baggrunden for ønsket om at slanke DR?

Ønsket har eksisteret længe – og kommer især fra Danske Medier, altså landets private medier. Da Venstre dannede regering, fik Danske Medier så endelig medvind og lydhørhed for sine synspunkter. Det blev ligefrem skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man vil have et mere fokuseret DR med større fokus på public service. Det har ligget i kortene fra start af, at man vil have et andet DR end den tidligere regering. Bertel Haarder har lyttet til Danske Medier, der synes, det er uretfærdigt og konkurrenceforvridende, at DR for eksempel konkurrerer på nettet for offentlige midler.

Hvad er det nye så?

Det egentlig nye er, at Bertel Haarder erklærer sig enig i, at DR skal have færre penge at gøre godt med. Ministeren har dog ikke sat tal på, hvor meget det præcis kommer til at blive. Men hidtil har der jo kun været tale om signalgivning fra ministerens side, og han har jo flere gange opfordret DR og Danske Medier til selv at løse problemerne. Derfor er det klart, at denne nye udvikling med et budskab om strammere DR-budgetter er en rambuk i maven på DR.

Hvad er problemet med DR?

Det afhænger selvfølgelig af, hvilke briller man tager på. Konkurrenceforvridningen er en væsentlig del af problemet, set fra de private mediers side. Hertil kommer den kendsgerning, at DR's størrelse er stærkt medvirkende til, at hele 55 procent af journalister på landsdækkende medier er lønnet af staten. Det bryder de blå partier sig ikke om. Det andet problem er, at nogle finder det urimeligt, at danskerne skal tvangsindlægges til at betale licens til en public service-station, der alligevel bruger pengene på at lave X Factor og andre underholdningsprogrammer, der ikke har noget med egentlig public service at gøre. Derfor er de blå partiers synspunkt, at DR skal fokusere mere på public service og overlade den rene underholdning til de kommercielle tv-stationer.

Hvad kommer konsekvenserne til at være for DR?

DF's forslag er markant og hårdt. Men det, der er mest opsigtsvækkende, er, at ministeren erklærer sig enig langt hen ad vejen og bebuder strammere budgetter. Men lad os nu se, hvor meget den endelige besparelse kommer til at blive i sidste ende. 25 procent har ikke noget med virkeligheden at gøre. De blå partier kommer ikke til at slagte DR fra den ene dag til den anden. Men en stramning er der lagt op til, og det vil betyde, at DR bliver nødt til at prioritere.  

DR's økonomi er fastlagt i et medieforlig, der blev indgået i 2014 og gælder til og med 2018. Alle Folketingets partier med undtagelse af Alternativet er med i forliget. Besparelserne i DR kan derfor kun gennemføres, hvis alle parter er enige eller efter et valg, hvis forliget bliver opsagt.