Forsvaret og franskmænd indgår hemmeligt forlig i Elbit-sagen

En række embedsfolk i Forsvaret slipper for at skulle indtage vidneskranken i retten i Glostrup.
Her havde de formentlig ellers skulle fortælle, hvad der skete, da Forsvaret i januar 2023 hasteanskaffede artilleri i Israel, og Folketinget blev vildledt af daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i den såkaldte Elbit-sag.
Men Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og den franske våbenproducent Nexter Systems har i stedet indgået et forlig.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Forliget indebærer, at Nexter Systems dropper den retssag, som franskmændene i starten af 2024 anlagde mod FMI. Det bekræfter både FMI og Nexter Systems over for Altinget.
Hverken FMI eller Nexter Systems ønsker at uddybe, hvorfor man valgte at bilægge striden med et forlig, og hvad forliget indebærer.
"KNDS (Nexter Systems moderselskab, red.) har ikke yderligere kommentarer til denne sag og har besluttet at fokusere på sit gode samarbejde med Danmark til støtte for Ukraine," oplyser KNDS’ talsperson, Gabriel Massoni, til Altinget i en mail.








































