Forsvaret skal træne ukrainske soldater. Men vi kunne støtte Ukraine langt mere uden at være på kant med folkeretten, mener ekspert

Ukrainske soldater skal inden længe trænes og uddannes i Danmark af det danske Forsvar. Men Danmark kunne sagtens hjælpe Ukraine endnu mere i krigen mod Rusland uden at komme på kant med folkeretten, vurderer en ekspert.

Soldater fra den ukrainske nationalgarde på træning i Ukraine i maj 2022.
Soldater fra den ukrainske nationalgarde på træning i Ukraine i maj 2022.Foto: Stringer / Reuters / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Ukrainske soldater med ingen eller begrænset militær erfaring skal fremover uddannes og trænes af danske militærfolk i England og Danmark, så de står stærkere i den krig mod Rusland, som har raset på ukrainsk jord siden den russiske invasion af landet i februar.

Det har forsvarsminister Morten Bødskov tidligere på ugen orienteret Udenrigspolitisk Nævn om.

Copenhagen Ukraine Conference

Danmark, Storbritannien og Ukraine er torsdag værter ved konferencen Copenhagen Ukraine Conference på Christiansborg, hvor 25 lande skal diskutere, hvordan de kan styrke hjælpen til Ukraine.

Formålet med konferencen er at diskutere, hvordan landene kan støtte Ukraine på længere sigt med finansiering, våbenproduktion, træning af ukrainske soldater og minerydning.

Kredsen af deltagerlande ved torsdagens konference tæller blandt andre Norge, Sverige, Finland, de tre baltiske lande, Polen, Tyskland, Frankrig, USA, Japan, Australien, Georgien og Canada, samt de tre værtslande Storbritannien, Ukraine og Danmark.

Annonceringen af den danske træningsindsats kommer op til en stor international donorkonference på Christiansborg torsdag. Her er den britiske forsvarsminister Ben Wallace, den ukrainske forsvarsminister Oleksii Reznikov og den danske forsvarsminister Morten Bødskov værter for mere end 20 lande, der skal diskutere hvordan de kan bistå Ukraine med finansiering, våbenproduktion, træning og minerydning.

130 instruktører

Konkret vil uddannelsen blandt andet bestå af våben- og skydeuddannelse, bykamp, militær taktiske operationer i felten, førstehjælp, overlevelse ved artilleribeskydning og krigens love.

Siden krigsudbruddet har Ukraine store mængder våben fra en lang række vestlige lande. Det er blandt andet disse systemer, som ukrainerne skal lære at bruge.

130 danske instruktører fra Forsvaret sendes inden længe til England for at indgå i et eksisterende træningssetup. På sigt er det tanken at etablere et lignende setup i Danmark.

Læs også

”I første omgang vil vi tilbyde ukrainske befalingsmænd uddannelse, rådgivning og vejledning. Samtidig vil vi indgå i dialog med Ukraine om at udbygge og opbygge deres hjemmeværn,« siger Morten Bødskov til Jyllands-Posten.

I alt afsætter Danmark 100 millioner kroner til den styrkede indsats på træningsområdet, som kommer oveni de tidligere våbenbidrag til Ukraine.

Hjælpe suveræn stat

Den danske træning og de initiativer, der ventes sat i søen ved torsdagens konference, gør ikke landene til aktive parter i krigen mellem Rusland og Ukraine på ukrainsk side, mener en dansk ekspert.

”Det gør os ikke til part i konflikten, da vi ikke slås aktivt mod russerne. Det er ikke engang intervention, det vil sige indblanding i indre russiske anliggender, da det handler om at yde hjælp til en suveræn stat (Ukraine, red.), da målet er alene at hjælpe en suveræn, der er blevet angrebet af et andet land,” forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er cand.jur, ph.d. og ekspert i folkeret med speciale inden for krigens love ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, og fortsætter:

”Man skal på en eller anden måde tage direkte del i kamphandlingerne, før man i min optik bliver part i en væbnet konflikt. At levere våben hertil er ikke i sig selv tilstrækkeligt,” siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Kollektivt selvforsvar

I hans optik ville der heller ikke være noget juridisk og folkeretligt problem i, at Danmark og de øvrige deltagerlande tog aktivt del i konflikten.

”FN-pagtens artikel 51 henviser til, at der eksisterer en ret til kollektivt selvforsvar. Da det er Rusland, der har angrebet Ukraine, så kan man argumentere for, at andre lande har ret til at udøve kollektivt selvforsvar sammen med Ukraine, hvilket ville gøre disse lande til parter i den væbnede konflikt.

Læs også

Det har vi så valgt ikke at gøre. Vi har valgt det man i juratermer kalder ”det mindre i det mere”. Vi har valgt alene at bidrage med våben i stedet for aktivt at gå ind og udøve kollektivt selvforsvar,” pointerer Kenneth Øhlenschlæger Buhl og fortsætter:

”Men der er selvfølgelig også en politisk dimension, som handler om hvor langt Rusland vil finde sig i, at man går.”

Yderligere eskalering

Fra russisk side mener man, at Vestens brede vifte af støtte til Ukraine blot er med til at forværre situationen.

”Levering af våben, træning af ukrainsk militærpersonel, ydelse af efterretningsinformation, udsendelse af instruktører og lejesoldater fører til blot yderligere eskalering af konflikten i Ukraine,” sagde Vladimir Barbin, Ruslands ambassadør til Danmark, mandag til Altinget.

Kenneth Øhlenschlæger Buhl mener, at Ruslands protester mod de vestlige våbendonationer til Ukraine er udtryk for dobbeltmoral.

”Man skal huske på, at Ruslands forgængerstat, Sovjetunionen, aktivt støttede Nordvietnam med våben og militærrådgivere under Vietnamkrigen, og det var udslagsgivende for krigens endelige udfald,” påpeger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00