Forsvarsministeriet: Vi mangler stadig Italiens endelige svar på dansk tilbud om coronahjælp

8. april svarede Danmark officielt på Italiens anmodning om hjælp til at håndtere et stort antal smittede med corona.

I en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet blev hjælpen kaldt en ”substantiel pakke af bidrag”, der var kommet efter flere dages kritik af regeringen for ikke at hjælpen Italien, der manglede respiratorer til alle landets coronapatienter. 

”Danmark vil altid hjælpe vores venner og allierede. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan tilbyde vores italienske venner hjælp. Der er tale om en solid håndsrækning og en bred vifte af bidrag,” sagde Jeppe Kofod. 

Danmark ville hjælpe Italien med et antal respiratorer og et ubemandet felthospital fra Beredskabsstyrelsen. 

Her 29. april efter et forløb med massiv kritik af kvaliteten og brugbarheden af de danske respiratorer er der stadig tvivl om, hvorvidt Italien overhovedet vil sige ja til det danske tilbud.  

I P1 Morgen 28. april fortalte koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen, at de i regionen var blevet bedt om at vurdere, om de havde udstyr og personale, de kunne undvære og sende til Italien. 

Efter at Region Syddanmark meldte tilbage til Sundhedsministeriet, at de kunne tilbyde respiratorer og personale, fik de besked fra Sundhedsministeriet om, at Italien havde takket nej til den danske hjælp.  

Afventer endeligt svar
Men i en mail til Altinget skriver Forsvarsministeriet, at man stadig venter på det endelige svar fra Italien: 

”Det er korrekt, at Sundhedsministeriet har meddelt Region Syddanmark, at Italien har takket nej. Men det var et foreløbigt svar, de refererede til. Der er ikke tale om et endegyldigt svar fra Italien. Det afventer vi fortsat i Forsvarsministeriet.” 

Og i et svar fra forsvarsminister Trine Bramsen (S) til Politiken lægger hun vægt på, at hendes ministerium “har modtaget et mundtligt svar om, at Italien på nuværende tidspunkt ikke har behov for respiratorerne”.  

Trine Bramsen siger desuden til Politiken, at der fortsat udestår en beslutning med hensyn til felthospitalet. 

Frem og tilbage 
Danmark modtog 2. april officielt en anmodning om hjælp fra Italien, der er blandt de hårdest ramte lande i coronakrisen. 

Udenrigsminister Jeppe Kofod var i første omgang tøvende med at sende hjælp til Italien, men meddelte 8. april, at Danmark ville tilbyde en hjælpepakke.

I pressemeddelelsen stod der, at der ville blive igangsat videre dialog med Italien om den konkrete udmøntning af hjælpepakken.

Italiens ambassade i Danmark skrev 9. april på Twitter, at de var taknemmelige over Danmarks bidrag, og at de værdsatte den danske solidaritet i et så vanskeligt øjeblik.

Også formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, roste 14. april i en video på Twitter Danmark for at tilbyde Italien at sende respiratorer og et felthospital.

Kunne ikke bruges 
Ifølge Forsvarsministeriet ville der blive sendt 15 til 20 respiratorer fra det danske forsvar.  

Men respiratorerne er såkaldte transport- eller nødrespiratorer, der ikke kan bruges til den slags skader, som covid-19 påfører lungevævet, vurderer Arash Afshari, overlæge på anæstesi- og operationsklinikken på Rigshospitalet til DR. 

”En transportrespirator er en meget simpel maskine, der kan give noget basalt flow af ilt. Med en alt for grov maskine kan man ende med at påføre patientens lunger skade, fordi den rent faktisk giver for meget eller for lidt støtte, tryk og modstand og også ilt.”  

Hvem har skylden? 
Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, har indkaldt udenrigsminister Jeppe Kofod til samråd i sagen. 

”Det er dybt pinligt. Italien bad om hjælp, fordi de var fuldstændig i knæ, og folk døde som fluer. Danmark tilbød noget ubrugeligt juks og et gammelt telt,” siger Jan E. Jørgensen til Politiken. 

Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, bliver det næppe en større politisk sag for udenrigsministeren eller forsvarsministeren. 

”Det er en pinlig sag, men man må gå ud fra, at det er en banal håndteringsfejl på embedsmandsniveau, hvis respiratorerne ikke kan bruges til coronapatienter. Det tyder på, at der ikke er styr på arbejdsgangene,” siger Erik Holstein og fortsætter: 

”Ministrene skylder naturligvis en forklaring på, hvem der har klokket i det, og sørge for at få rettet fejlen med det samme. Ellers ender selve håndtering af fejlen med at blive et problem.”