Forsyningsbranchen føler sig snigløbet af nye effektiviseringskrav

Regnedrengene i Finansministeriet sover aldrig.

Og hvis de en stund skulle finde på at lukke Excel-arket, dæmpe kontorlyset og læne sig tilbage i stolen, skulle det kun være for at tage en såkaldt powernap.

Effektivt skal det være. Og selv om overdrivelse fremmer forståelsen, er det ovennævnte indtryk, man i disse dage sidder tilbage med i forsyningssektoren.

Tirsdag kom det frem, at Finansministeriet netop har udbudt en analyse af effektiviseringspotentialet ved reformer af el, gas, vand, spildevand, varme og affald. Man ønsker, at analysen skal bygge oven på det eksisterende effektiviseringskrav på 3,3 milliarder kroner i 2020, som blev aftalt med vækstpakken i sommeren 2014.

Forsyningssektoren kommer ikke til at finansiere andre dele af den offentlige sektor. Pengene skal direkte tilbage til forbrugerne, og vi er optaget af at gøre det i et godt og konstruktivt samarbejde med branchen.

Lars Christian Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Det virker, som om regeringen tror, at den har fundet et håndtag til en jackpotmaskine. Men i stedet for at få jackpot er der en reel fare for at ødelække den velfungerende forsyningssektor.

Jacob H. Simonsen
Direktør, Dansk Affaldsforening

Finansministeriet skelner i udbuddet mellem det allerede aftalte direkte effektiviseringspotentiale, som primært skal hentes via øget benchmarking. Og så et yderligere potentiale, der kan opnås via reformer. Reformer, som ifølge materialet kan være karakteriseret ved følgende:

• Forsyningsselskaber og ejere har de rigtige incitamenter til at effektivisere de samlede omkostninger
• Relevante opgaver på forsyningsområdet konkurrenceudsættes
• Forsyningsselskaberne gennemfører de investeringer, der er mest rentable ud fra et samfundsmæssigt perspektiv
• Der udnyttes stordriftsfordele gennem eksempelvis konsolidering
• Selskaberne styres og drives professionelt

Nye krav karambolerer med eksisterende
Analysen, som forventes at koste fem millioner kroner, skal ligge klar 15. februar 2016. Og den korte deadline ses af Dansk Fjernvarme som en rød klud i ansigtet på en forsyningssektor, som de seneste år har arbejdet på at modernisere branchen.

Jeg ville ønske, at jeg turde tro på, at en ny proces ville føre til, at der blev tænkt nye og visionære tanker. Men det er bare ikke vores erfaring. Erfaringen er, at hver gang Finansministeriet kaster sin opmærksom på branchen, handler det alene om at skaffe penge i kassen.

Carl-Emil Larsen
Direktør, Danva

“Det er helt uhørt, at forsyningssektoren nu skal underlægges nye krav og finde nye milliarder, inden vi er kommet i gang med leve op til de krav, der blev formuleret for blot to måneder siden. Finansministeriet trækker tæppet væk under det arbejde, der allerede er igangsat,” siger direktør Kim Mortensen.

Finansministeriet fokuserer i udbudsmaterialet på de økonomiske aspekter. Og det tolkes af Dansk Fjernvarme som om, at alt arbejde med klimatilpasning, grøn omstilling og høj forsyningssikkerhed skal vige for finansministeriets krav om ekstra milliarder fra el, gas, vand, spildevand, varme og affald.

“Det betyder i praksis, at Finansministeriet vil koble forsyningssektoren af den grønne omstilling, når regeringens nye bestillingsopgave betyder, at forsyningssektoren fremover skal investere i nye anlæg med blikket isoleret på den kortsigtede bundlinje og ikke på, hvor vi som samfund samlet set får mest værdi,” kritiserer Kim Mortensen.

Regeringens jackpotautomat
En arbejdsgruppe blev sidste efterår nedsat for at afsøge nye effektiviseringsgevinster på affaldsområdet. I alt 200 millioner kroner skulle man hente i 2020.

Dansk Affaldsforening finder det derfor uforståeligt, at man sætter en ny proces i gang, mens den eksisterende endnu mangler at blive afsluttet.

“Vi er i gang med at levere på en aftale om et væsentligt beløb til statskassen, og allerede nu vil de have mere. Det virker, som om regeringen tror, at den har fundet et håndtag til en jackpotmaskine. Men i stedet for at få jackpot er der en reel fare for at ødelække den velfungerende forsyningssektor, der er en væsentlig forudsætning for et konkurrencedygtigt samfund,” siger direktør Jacob H. Simonsen.

Han er overrasket over varslet om nye effektiviseringer og kan forudse, at diskussionen om en liberalisering af hele affaldsområdet nu vil blusse op igen.

“Nogle gange virker det som om, at politikerne er mere styret af ideologiske tanker om eksempelvis øget liberalisering end en egentlig interesse i at gøre tingene så billigt som muligt. Ellers ville man anerkende de tal, der viser, at den danske affaldssektor er en af de mest veldrevne i verden,” siger han.

Tre måneder er for kort tid
Hos Dansk Energi er man knap så kritisk ved udsigt til nye effektiviseringskrav som i de øvrige brancheorganisationer. Dog understreger man, at det er afgørende, at kravene først skal gælde fra 2020, således at de ikke kommer til at kollidere med de eksisterende krav.

“Det er en del af reguleringen, og det er også naturligt, at der løbende effektiviseres. Og der kan sikkert også findes effektiviseringer efter 2020. Men for det første kan et potentiale kun høstes én gang. For det andet kan vi være stærkt i tvivl, om det kan fortsætte i samme tempo som de forgangne år uden at ramme leveringssikkerheden,” siger vicedirektør Anders Stouge.

Han tvivler dog på, at tre måneder er nok til at lave et sæt ordentlige analyser.

“Her hopper kæden lidt af for os. De analyser, der tidligere er gennemført af effektiviseringspotentialerne i de forskellige forsyningssektorer, tog jo år at gennemføre, da der var behov for grundigt arbejde,” siger han.

Danva: Nye krav skaber forvirring
I Danva mener direktør Carl-Emil Larsen grundlæggende, at det er noget rod, at man sætter en ny proces i gang, før man har afsluttet den eksisterende.

“Ministeren står over for 16. december at skulle fremsætte lovforslag til ændring af vandsektorreformen. Her er der gået et langt arbejde forud, som har ført frem til, at man vurderer, at der kan effektiviseres for op til 1,3 milliarder i 2020. Og det er det potentiale, som nu skal indfries ved hjælp af ny lovgivning,” siger han og fortsætter:

“Men når Finansministeriet så samtidig vil vurdere effektiviseringspotentialet igen, som kan resultere i, at man smider nye krav på bordet, skaber det forvirring blandt forsyningsselskaberne. Betyder det så, at man ikke kan regne med de krav, der netop er blevet besluttet. Det skaber uro, og det er skidt i en situation, hvor branchen og forsyningsministeren har brug for arbejdsro.”

Direktøren frygter, at jagten på nye besparelser vil ske på bekostningen af det fokus på miljø, klimatilpasning og teknologiudvikling, som udspillet til en ændret vandsektorreform ellers lægger op til.

“Jeg ville ønske, at jeg turde tro på, at en ny proces ville føre til, at der blev tænkt nye og visionære tanker. Men det er bare ikke vores erfaring. Erfaringen er, at hver gang Finansministeriet kaster sin opmærksom på branchen, handler det alene om at skaffe penge i kassen,” siger Carl-Emil Larsen.

Lilleholt: Ikke penge i statskassen
Men det er altså ikke tilfældet, forsikrer energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

“Der er hele tiden behov for at blive bedre og gøre tingene mere effektivt. Når vi har valgt at samle forsyningsgrenene under én sektor, er det jo netop for at lære af hinanden,” siger han til Altinget og fortsætter:

“Men det betyder ikke, at pengene skal bruges til at dække et hul i statskassen. De gevinster, der kommer som følge af nye effektiviseringer, skal føres tilbage til forsyningskunderne. Det er deres penge.”

Han hæfter sig ved, at den nye analyse i sit fokus adskiller sig markant fra de allerede udførte. Og at der derfor ikke er tale om redundant dobbeltarbejde.

“Eksisterende analyser viser os, at der kan hentes 3,3 milliarder kroner på den korte bane. Men det er ikke det samme som, at vi på den længere bane ikke kan blive endnu mere effektive. Og det er det, som vi nu skal have klarlagt,” siger Lars Christian Lilleholt.

Brug for hurtigt indtryk af potentiale
Ministeren understreger, at belysningen af nye potentialer ikke skal omsættes til gevinster i løbet af de kommende år. Men hvis det er tilfældet, hvorfor haster det så med at få analysen afsluttet allerede i marts 2016?

“Arbejdet skal i gang. Og det er kun naturligt at gøre det så effektivt og hurtigt som muligt, så vi ved, hvor stort et økonomisk råderum vi har på sigt,” siger han.

Så det er altså ikke et spørgsmål om, at man ønsker at have et anslået effektiviseringspotentiale, som man kan tage med ind i forårets forhandlinger om sænkelse af topskat?

“Nej. Forsyningssektoren kommer ikke til at finansiere andre dele af den offentlige sektor. Pengene skal direkte tilbage til forbrugerne, og vi er optaget af at gøre det i et godt og konstruktivt samarbejde med branchen.”