Fra storbytosser til regeringsparti: 25 nedslag i Liberal Alliances historie

TIDSLINJE: LA ser ud til for første gang at skulle deltage i et regeringssamarbejde. Altinget giver dig her 25 nedslag i partiets brogede og farverige historie.

7. maj 2007: Et borgerligt midterparti fødes
Det radikale folketingsmedlem Naser Khader forlader sit parti og sætter sig i spidsen for Ny Alliance.

Sammen med EU-parlamentarikerne Anders Samuelsen fra Radikale og Gitte Seeberg fra Konservative vil Naser Khader skabe et borgerligt midterparti.

Partiet skal baseres på socialliberale og socialkonservative værdier, lyder det fra skaberne, som særligt ønsker at mindske Dansk Folkepartis indflydelse.

”Samarbejdet med Dansk Folkeparti er blevet for meget. Nok er nok,” siger Gitte Seeberg på partiets fødselsdag.


Seeberg, Khader og Samuelsen præsenterer det nye parti. (Claus Bjørn Larsen/Scanpix)

10. maj 2007: MF Leif Mikkelsen går fra Venstre til Ny Alliance
Naser Khader får efter få dage selskab af Ny Alliances folketingsmedlem nr. 2, Leif Mikkelsen.

Der er for lavt til loftet i Venstre, lyder det fra Leif Mikkelsen, som i dag sidder i Folketinget for Liberal Alliance.

I maj 2008 bliver han partiets første landsformand – et erhverv han stadig bestrider.

Maj 2007: Drømmestarten
Interessen og opbakningen er overvældende. I en Megafon-undersøgelse ligger partiet allerede 10. maj 2007 til at få 29 mandater ved et folketingsvalg.

"Det er det mest bemærkelsesværdige, jeg har set i 15 år," udtaler Megafons direktør Asger H. Nielsen ved den lejlighed til TV 2 Nyhederne.

Blot to uger efter det første pressemøde kan flere medier berette, at partiet har over 10.000 betalende medlemmer.

Særligt Naser Khader høster store roser i de indledende uger. Mange steder beskrives han som ”populær”, ”folkelig” og ”et stort talent”.

”Khader er det tætteste, vi i Danmark er på en ny Kennedy,” skriver chefredaktør på Nyhedsavisen, David Trads, eksempelvis om Ny Alliances partiformand.

Masser af succes! (Claus Bjørn Larsen/Scanpix)

25. juni 2007: Klar til kamp
Partitoppen bærer ti papkasser ind i det daværende Indenrigsministeriet.

I kasserne ligger 21.516 underskrevne vælgererklæringer.

Ny Alliance er nu opstillingsberettiget til Folketingsvalg. Ifølge partiets hjemmeside har man på dette tidspunkt 19.334 medlemmer.

24. oktober 2007: Det første hold
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udskriver valg, og Ny Alliance har sit første hold kandidater klar.

IBM-salgschefen Malou Aamund bliver partiets spidskandidat i Nordsjælland og flere andre kendte ansigter følger trop.

Forfatteren Kristian Ditlev Jensen og erhvervsmanden Lars Kolind stiller op for partiet på Fyn, mens navne som direktøren for Rådet for Sikker Trafik, René la Cour Sell, og generalsekretæren for Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, er på stemmesedlen andre steder i landet.

Seeberg, Khader og Samuelsen viser de nye kandidater frem. (Claus Bech/Scanpix)

Oktober/november 2007: Maveplaskeren
Med partileder Naser Khader i front skal Ny Alliance forsøge at veksle gode meningsmålinger og positiv omtale til konkrete stemmer frem mod valgdatoen 13. november.

Det bliver noget nær et mareridt for Naser Khader, som 31. oktober må se sit ansigt på en af ugebladet Se & Hørs mest kendte forsider nogensinde.

”SORT ARBEJDE HOS KHADER”, står der med store bogstaver ved siden af Naser Khaders ansigt.

Han kvitterer inde i bladet for afsløringen ved at sige til bladets chefredaktør, Henrik Qvortrup:

”Du må citere mig for én ting: Du er et svin, et svin, et svin”.

Ugen efter følger bladet op med endnu en forside med overskriften ”KHADER LYVER”, og mens meningsmålingerne stille og rolig finder vej mod bunden, stiger den dårlige omtale af Naser Khader og Ny Alliance.

Kandidaten Jørgen Poulsen går blandt andet enegang med et forslag om permanent opholdstilladelse til 500 afviste irakiske asylansøgere, ligesom Lars Kolind lufter tanker om særlige skatteregler for Fyn.

Naser Khaders snak om en såkaldt dronningerunde skaber tvivl om, hvem partiet præcis ønsker som statsminister. Samtidig bliver et mislykket forsøg på at forklare sit partis skattepolitik under en valgduel i Kalundborg gjort til et symbol på Naser Khaders politiske mangler.

Kandidaternes ageren i valgkampen får Informations Rune Lykkeberg til at beskrive partiets kandidater som "storbytosser" – en betegnelse, som hænger ved Ny Alliance i de efterfølgende år.

13. november 2007: De første folketingsmedlemmer
Trods en kaotisk valgkamp opnår partiet valg. Ny Alliance får 2,8 procent af stemmerne og kan veksle det til fem pladser i Folketinget. Med valgresultatet kan VKO imidlertid lige nøjagtig mønstre et flertal udenom partiet.

De fem folketingsmedlemmer er: Naser Khader, Anders Samuelsen, Gitte Seeberg, Malou Aamund og Jørgen Poulsen.

Jørgen Poulsen, Khader og Seeberg under valgkampen. (Linda Kastrup/Scanpix)

Januar/februar 2008: Projektet krakelerer
Da det konservative folketingsmedlem Pia Christmas Møller bliver løsgænger ændrer situationen sig for Ny Alliance. Nu har VKO ikke længere et flertal alene, og partiet får dermed bedre kort på hånden i forhold til ønsket om at begrænse Dansk Folkepartis indflydelse.

I januar 2008 vælger Naser Khader imidlertid at sikre VKO et flertal for en aftale om afviste asylsøgere. Sagen bliver dråben, der får bægeret til flyde over for medstifter Gitte Seeberg.

Den 29. januar bliver hun løsgænger og udtaler i den sammenhæng:

”Det er blevet besluttet, at vi skal være et borgerligt parti. Dermed vil Dansk Folkeparti blive vores tætteste samarbejdspartner. Det er ikke det, jeg ville.”

Seeberg: "Nok er nok." (Jeppe Michael Jensen/Scanpix)

Blot en uge efter forlader også Malou Aamund Ny Alliance og melder sig ind i Venstre.

”Jeg tror ikke længere på projektet,” siger Malou Aamund, som siden også forlader sin folketingsplads hos Venstre til fordel for et job udenfor Christiansborg.  

Juni 2008: Krisen fortsætter
Med Malou Aamund og Gitte Seeberg ude af døren, er der – på papiret – ro i folketingsgruppen i nogle måneder.

Det varer imidlertid ikke længe, før Naser Khader og Anders Samuelsen efterlader Jørgen Poulsen på perronen. Jørgen Poulsen ekskluderes fra partiet på grund af ”mangel på tillid og mangel på loyalitet,” lyder forklaringen fra Naser Khader.

En sammenligning af Dansk Folkeparti med nazisterne er med til at skubbe Jørgen Poulsen det sidste stykke ud af Ny Alliances folketings-trio.

Exit Poulsen. (Keld Navntoft/Scanpix)

I kølvandet på ekskluderingen melder partiets bestyrelse i Haderslev sig ud af partiet. I en pressemeddelelse henviser medlemmerne blandt andet til den "superliberalistiske holdning, som Naser og Anders giver udtryk for".

Senere på sommeren skifter Jørgen Poulsen til Radikale og sidder i Folketinget frem til valget i 2011.

28. august 2008: Samuelsen og Khader trykker ’genstart’
Ny Alliance bliver til Liberal Alliance. De to tilbageværende folketingsmedlemmer, Anders Samuelsen og Naser Khader, præsenterer samtidig et nyt principprogram på et pressemøde i DGI-byen.

Anders Samuelsen sætter på pressemødet kursen mod det Liberal Alliance, man kender i dag.

"Vi har renset de ting ud, der strittede i alle retninger. Nu tydeliggør vi, at vi er Danmarks liberale parti," siger han under pressemødet.

Khader og Samuelsen i en alvorsstund. (Jens Nørgaard Larsen/Scanpix)

5. januar 2009. Exit Khader
Naser Khader bruger sin juleferie på at tænke, og da 2009 er fem dage gammel, gør han boet op.

Han skal ikke længere være en del af den liberale alliance.

"Jeg har fundet ud af, at det ikke er nok med mavefornemmelsen - jeg skal også have hjertet med. Og jeg har simpelthen ikke længere hjertet med, dér hvor vi har placeret Liberal Alliance,” skriver han i en pressemeddelelse.

”Jeg er ikke liberalist. Jeg er liberal. Jeg er socialliberal,” tilføjer han og efterlader projektet i hænderne på den – på det tidspunkt – 41-årige Anders Samuelsen.

I et interview med Altinget i 2016 forklarer Anders Samuelsen, hvorfor partiet på så kort tid er blevet til en synkende skude.

“Ny Alliance var en kombination af tre forskellige grundholdninger. Gitte Seebergs rejse væk fra Konservative, Nasers værdipolitiske ting på udlændingepolitikken og så min liberale reformpolitik. Nu er det entydigt den ene del.”

12. februar 2009: ’Dagbog fra midten’ udkommer
Fra starten af Ny Alliances tilværelse har Naser Khader haft filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen med bag kulisserne. Få uger efter Naser Khaders afgang ser offentligheden resultatet af Guldbrandsens arbejde.

Politiken kalder det ”tåkrummende underholdning”, mens Berlingske retorisk spørger, om man kan ”afklæde en nøgen mand”.

”Det er kulisserne, der falder ned om ørerne på de politiske dilettanter,” skriver Politikens Lars Trier Mogensen om filmen, der også gør indtryk hos hovedpersonerne.

Gitte Seeberg kalder den ”fair”, mens Anders Samuelsen i sin bog ’Comeback Kid’ fra 2013 beskriver, hvordan den næsten får ham til at trække stikket på sin politiske karriere.

”Jeg selv fremstod som en Mefisto, der bestemt hverken var værdig eller egnet til at lede et politisk parti,” skriver han.

Khader og Guldbrandsen under optagelserne til Dagbog fra Midten. (Nils Meilvang/Scanpix)

7. juni 2009: Europaparlamentsvalg viser lav tilslutning
Liberal Alliance har den unge studerende Benjamin Dickow som spidskandidat ved Europaparlamentsvalget. Meningsmålingerne levner ikke partiet nogen som helst chancer, og selvom Benjamin Dickow gør et hæderligt forsøg, ender Liberal Alliance med blot at få 0,6 procent af stemmerne.

Det er på dette tidspunkt mange måneder siden, nogen meningsmåling har spået Liberal Alliance en tilslutning på over 2,0 procent.

I samme periode lover politisk kommentator Henrik Qvortrup i MetroXpress derfor, at han vil ”indtage en hat”, hvis det lykkes partiet at komme i Folketinget ved næste valg.

16. juni 2009: Liberal Alliance og Borgerligt Centrum fusionerer
Det tidligere radikale folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll dropper sit projekt med partiet Borgerligt Centrum og gør Anders Samuelsen og Villum Christensen selskab hos LA.

Villum Christensen har året før overtaget Gitte Seebergs mandat, da hun forlod politik og blev generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Simon Emil Ammitzbøll bliver herefter politisk ordfører i Liberal Alliance – en post, han stadig sidder på i dag.

Ammitzbøll og Samuelsen fortæller om partifusionen. (Keld Navntoft/Scanpix)

17. november 2009: Kommunalvalg og krisestemning
Selv med Simon Emil Ammitzbøll om bord er der ikke meget, som tyder på, at Liberal Alliances lykke er ved at vende.

Partiets pressechef Lars Kaaber er få måneder inden stoppet med øjeblik virkning, og forud for kommunalvalget 17. november er opmærksomheden på Liberal Alliance minimal.  

På selve valgaftenen indikerer Anders Samuelsen, at han kan være fortid som partiformand – og Liberal Alliance kan være fortid som parti – hvis ikke han får over to procent af stemmerne i Horsens, hvor han er opstillet.

Selvom partiet på landsplan blot får 0,3 procent af stemmerne ved kommunalvalget og 0,2 procent af stemmerne til regionsrådsvalget, opnår Samuelsen 3,7 procent af stemmerne i hjembyen Horsens.

Trods det pauvre landsresultat bliver den kommunale valgkamp i 2009 vendepunktet for Liberal Alliance, vurderer Anders Samuelsen senere.

April 2010: De første succestegn
I løbet af vinteren 2009 og foråret 2010 begynder partiet stille og roligt at få vendt skuden. I april 2010 giver en meningsmåling af YouGov Zapera for MetroXpress for første gang i flere år partiet en tilslutning over spærregrænsens to procent.

23. september 2010: Det nye kuld
Partiet præsenterer på et pressemøde ni spidskandidater, som skal tegne partiet frem mod et folketingsvalg.

Foruden de rutinerede LA-folk Simon Emil Ammitzbøll, Anders Samuelsen, Villum Christensen og Leif Mikkelsen, er der blevet plads til et par artige overraskelser.

Den tidligere elite-kuglestøder Joachim B. Olsen, som ellers tidligere har støttet socialdemokraten Nicolai Wammen offentligt, er med på holdkortet, ligesom Anders Samuelsens søster Mette Bock er det.

Hun har tidligere været folketingskandidat for både SF og Radikale, som også har haft en anden ny LA-kandidat, Merete Riisager, på stemmesedlen.

Den daværende pressechef i Alm. Brand, Anne Sophia Hermansen, trækker sig senere som kandidat og afløses af den kendte plejehjemsleder Thyra Frank.

Thyra Frank springer ud som politiker. (Marie Hald/Scanpix)

15. september 2011: Endelig valgsucces
176.585 danskere sætter kryds ved Liberal Alliance til folketingsvalget 2011. Det svarer til fem procent af stemmerne og giver i alt partiet ni mandater. Regeringsmagten skifter fra VK til SRSF, men Liberal Alliance fejrer upåagtet valgaftenen på Axelborg.

Her indleder partileder Anders Samuelsen sin festtale med våde øjne og en første tak til formanden for partiets såkaldte visionsgruppe, Søren Kenner.

Valgfest på Axelborg. (Jeppe Michael Jensen)

Dernæst følger en hyldest til partiets gamle garde: Leif Mikkelsen, Simon Emil Ammitzbøll og Villum Christensen.

De garvede LA-mænd får efter valget selskab i folketingsgruppen af Mette Bock, Merete Riisager, Thyra Frank, Ole Birk Olsen og Joachim B. Olsen.

19. september 2011: Qvortrup må æde en gammel hat
Politisk kommentator Henrik Qvortrup tager konsekvensen af Liberal Alliances succesvalg og sætter tænderne i en marineret stråhat på landsdækkende tv.


Qvortrup indtager kokken Gorm Wiswehs marinerede stråhat. (Linda Kastrup/Scanpix)

November 2011. Debatten om Fattig-Carina
Liberal Alliances nybagte folketingsmedlem Joachim B. Olsen vader i medieomtale og bliver en vægtig stemme i debatten om overførselsindkomster, fattigdom, rettigheder og pligter.

”Hvis der er mennesker i Danmark, der ikke har råd til at holde jul, så er det selvforskyldt!,” skriver Joachim B. Olsen på sin Facebook-profil i oktober 2011, hvorefter SF’s Özlem Cekic inviterer ham på besøg hos en fattig dansker.

Det bliver kontanthjælpsmodtageren Carina, som imidlertid viser sig at få 15.728 kroner udbetalt om måneden. 'Fattig-Carina' døber pressen den anonyme kvinde, som øjensynligt har 5.000 kroner tilovers om måneden, når husleje, hundemad, cigaretter og andre udgifter er betalt.

Flere forskere taler efterfølgende om en decideret Carina-effekt, som blandt andet er medvirkende til, at en stor del af danskerne ser positivt på SRSF-regeringens reformer af førtidspensionen og fleksjob.

Özlem Cekic og Joachim B. Olsen i ophedet diskussion. (Keld Navntoft/Scanpix)

19. november 2013: På det kommunale landkort
Liberal Alliance kan ikke matche stemmeprocenten fra folketingsvalget to år forinden, men oplever alligevel kæmpe fremgang i forhold til seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2009.

Partiet får 2,9 procent af stemmerne (en fremgang på 2,6 procent), og går fra at have Anders Samuelsens ene byrådssæde i Horsens til at have 33 lokalpolitikere spredt udover landets kommuner.

Den 3. december får partiet endda sin første rådmand, da det nuværende folketingsmedlem Laura Lindahl bliver rådmand og formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget på Frederiksberg.

18. juni 2015: 13 mandater og en ny situation
Fremgangen fortsætter for Liberal Alliance, som efter folketingsvalget 2015 er Christiansborgs femtestørste parti.

265.129 danskere sætter kryds ved partiet, som går fra ni til 13 mandater. Valget efterlader for første gang en regering i afhængighed af Liberal Alliances mandater.

Venstre kommer ingen vegne uden Liberal Alliances mandater, hvilket Anders Samuelsen gør flittigt opmærksom på i dagene efter valget.

Her deltager han i forhandlingerne om en borgerlig regering på Christiansborg, og er ikke sen til at lægge pres på forhandlingsleder Lars Løkke Rasmussen.

”Hvis man ikke viser respekt over for sit parlamentariske grundlag, så bliver det et utroligt kompliceret liv, regeringen får,” siger han om forhandlingerne, der som bekendt munder ud i en ren Venstre-regering.

Anders Samuelsen træder med 20.565 personlige stemmer samtidig ind på top 10-listen over landets største stemmeslugere.

Samuelsen og Ammitzbøll på slap line ved LA's valgfest. (Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix) 

19. november 2015: ”Det første rigtige resultat for Liberal Alliance”
Partiet er med i aftalen om finansloven for 2016. Den indeholder en sænkelse af den øverste del af registreringsafgiften fra 180 til 150 procent.

Dermed bliver en Audi A6 eksempelvis næsten 60.000 kroner billigere, skriver TV 2.

Det fejrer Liberal Alliances folketingsgruppe med champagne og hurra-råb.

”Det er helt klart den største dag i partiets historie,” siger Anders Samuelsen til TV 2 og beskriver finansloven som ”det første rigtige resultat” siden partiets ideologiske gear-skifte i 2008.

August 2016: Samuelsens stålsatte øjne
Anders Samuelsen og Liberal Alliance holder sig efter valget ikke tilbage i retorikken overfor de borgerlige kollegaer.

Partilederen benytter de fleste muligheder på at tale om den topskat, han er sikker på, han får regeringen til sænke med fem procentpoint.

Politiken spørger ved juletid i 2015, om Samuelsen vil vælte regeringen, hvis ikke den efterkommer kravet om topskattelettelser.

”Men det kommer de til at gøre, så derfor forholder jeg mig ikke til det,” lyder forudsigelsen, som bliver gentaget igen og igen i løbet af 2016.

"Se mig i øjnene og se, hvor stålsat jeg er." (Søren Bidstrup/Scanpix)

I august 2016 sættes presset på statsministeren yderligere en tand op. Partiet vil aktivt vælte Lars Løkke Rasmussen, hvis ikke topskatten sænkes, siger Samuelsen og beskyldes fra flere sider for at føre revolverpolitik.

”Man kan jo ikke styre hele butikken med 13 mandater og tale, som om man har 88 og lige mangler de sidste to. Det duer simpelthen ikke,” siger folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) eksempelvis.

På partiets sommergruppe i august slår Anders Samuelsen med sine – efterhånden berømte – stålsatte øjne fast, at en sænkelse af topskatten med minimum fem procent er Liberal Alliances absolutte ”røde linje”.

”Vi skal have de fem procent. Ellers er der ikke nogen Venstre-regering.”

21. november 2016: Forhandler om regeringsgrundlag
Anders Samuelsen møder op på Marienborg til regeringsforhandlinger med Lars Løkke Rasmussen.

Situationen er ny, vurderer han og letter foden fra topskattekravet.

”Min forventning er ikke, at der kommer til at stå topskattelettelse på fem procentpoint i et nyt regeringsgrundlag,” siger han og åbner sig for kritik fra iagttagere og politiske med- og modstandere.

”Det gør det kun værre, at kravet ikke byttes for andre politiske resultater, men for ministerbiler. Det er præcis den type politik, Samuelsen gennem årene har harceleret over,” skriver Altingets politiske kommentator Erik Holstein i en analyse

På vej mod ministerposten. (Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix)

,

Forrige artikel KORA-bestyrelse overlever fusion med SFI KORA-bestyrelse overlever fusion med SFI Næste artikel Danskerne føler sig hørt i EU Danskerne føler sig hørt i EU
Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

ANALYSE: Modsætningerne i DF handler mere om stil og magtpositioner end om politisk uenighed. I valgkampen har der været gensidig irritation mellem Kjærsgaard og Thulesen, men der er ikke tale om to politiske fløje over for hinanden.