Køb abonnement
Annonce
Om  
Mads Flarup Christensen

Fra ung frivillig til international topchef: Greenpeace finder ny administrerende direktør i Danmark

Mads Flarup Christensen er uddannet ba.scient.pol.
Mads Flarup Christensen er uddannet ba.scient.pol.Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
2. oktober 2023 kl. 17.05

Han startede som frustreret frivillig i 1992. Nu er han administrerende direktør i en af verdens største frivillighedsorganisationer. 

Chef i Greenpeace Norden Mads Flarup Christensen kan i dag hejse det grønne flag som topchef for hele Greenpeace International.

Det oplyser organisationen.

"Jeg er beæret og ydmyg over at tage udfordringen op som international administrerende direktør for Greenpeace. Det er et kæmpe ansvar," skriver Mads Flarup Christensen og fortsætter:

"Jeg tilsluttede mig Greenpeace for at ændre verden. Tre årtier senere, sammen med jer alle, er jeg stadig den samme aktivist."

Christensen har været tilknyttet Greenpeace professionelt gennem 31 år – næsten hele sit arbejdsliv. Han har de sidste seks måneder ageret midlertidig administrerende direktør for Greenpeace International – en post han nu for alvor tiltræder – og var før da direktør for Greenpeace Norden i 14 år.

"Det er et kæmpe ansvar. Mit yngre jeg ville være skræmt fra vid og sans lige nu. Men jeg trækker vejret og trækker fra de sidste tre årtiers vedholdenhed, og jeg minder mig selv om at være tålmodig og håbefuld, da mennesker har ekstraordinær kraft, når de handler sammen," skriver Christensen i Greenpeaces artikel om sin tiltrædelse.

Mads Christensen er uddannet ba.scient.pol fra Aarhus Universitet.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026