
Den tidligere leder af det franske højrenationalistiske parti Rassemblement National (National Samling), Jean-Marie Le Pen, er død i en alder af 96 år. Det oplyser familien tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Le Pen havde i flere uger været på et behandlingssted grundet en række helbredsproblemer de senere år.
Han ledede partiet under dets oprindelige navn Front National fra 1972 til 2011 indtil hans datter, Marine Le Pen, tog over som partileder. På det tidspunkt var Jean-Marie Le Pen 80 år gammel.
Blot fire år efter forsøgte Marine Le Pen at smide sin far ud af partiet efter en række kontroversielle offentlige udtalelser, hvilket medførte flere juridiske kampe. I 2018 lykkedes det Front National at smide Jean-Marie Le Pen ud, hvorefter partiet skiftede navn til Rassemblement National.
Gennem sit politiske virke har Jean-Marie Le Pen været involveret i flere retssager grundet sine ekstremistiske udmeldinger.
Eksempelvis har han beskrevet holocaust som blot en "detalje" i historien om Anden Verdenskrig, ligesom han har rost den franske Vichy-regering, der samarbejdede med landets nazistiske besættere under krigen.
Indsigt
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen









































