Debat

FTF: Sådan skal lederne i den offentlige sektor sikre fornyelse

DEBAT: Offentlige ledere er centrale for den fornyelse af den offentlige sektor, som regeringen lægger op til. Men det kræver både tillid oppe fra, efteruddannelse og nye samarbejdsformer mellem ledelse og medarbejdere, mener FTF. 

Følgegruppen til Ledelseskommissionen har sit sidste møde i eftermiddag.
Følgegruppen til Ledelseskommissionen har sit sidste møde i eftermiddag.Foto: /ritzau/Jens Dresling/
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bente Sorgenfrey og Claus Hjortdal
Henholdsvis formand, FTF og formand, FTF’s Lederråd

God offentlig ledelse giver bedre kvalitet i velfærdsydelserne og bidrager til den bedst mulige velfærd for pengene til gavn for borgere og virksomheder.

Sådan lyder det blandt andet i kommissoriet for den Ledelseskommission, som regeringen nedsatte i marts i år, og som afslutter sit arbejde ved årets udgang.

I FTF's Lederråd, som repræsenterer 27.000 ledere fra det offentlige og private, kunne vi ikke være mere enige:

Fakta
Deltag i debatten! 
Skriv til [email protected]

Lederne, som hver dag befinder i velfærdens maskinrum, er centrale for den fornyelse af den offentlige sektor, som regeringen lægger op til med sin Sammenhængsreform.

Giv frihed til selvstændighed
Fornyelsen er nødvendig, for vores velfærdssamfund udfordres kraftigt i disse år af både ny teknologi, demografisk pres, stram offentlig økonomi og nye forventninger fra borgerne om individuelle ydelser.

Ledere ude på institutionsniveau – skoleledere, afdelingssygeplejersker, børnehaveledere og så videre – må have større rum og frihed til at handle selvstændigt, innovativt og strategisk indenfor de overordnede rammer.


Bente Sorgenfrey og Claus Hjortdal
Hhv. formand, FTF og formand, FTF’s Lederråd

Hvis der for alvor skal gang i en ny udvikling, må vi væk fra den overstyring oppefra, der præger den offentlige sektor i dag.

Ledere ude på institutionsniveau – skoleledere, afdelingssygeplejersker, børnehaveledere og så videre – må have større rum og frihed til at handle selvstændigt, innovativt og strategisk indenfor de overordnede rammer.

Det kræver tillid oppefra – fra forvaltninger, bestyrelser, direktioner og politikere.

Ledere skal klædes ordentligt på  
Tillid alene gør det ikke; vi skal også som ledere være klædt på til opgaven.

For at de nuværende og kommende offentlige lederne i fremtiden kan navigere i den komplekse hverdag, er det nødvendigt med kontinuerlig lederuddannelse.

I dag er det ikke tilstrækkeligt, at man ”engang” har taget for eksempel en Diplomuddannelse i ledelse. Alle offentlige ledere bør i starten af deres lederkarriere få en lederuddannelse og yderligere få kontinuerlig uddannelse i ledelse.

Vi må se på, hvordan de eksisterende lederuddannelser kan fornyes, så de i højere grad inddrager professions-, forandrings- og relationsledelse, innovation, digitalisering, strategisk brug af samarbejdssystemet og endelig ledelse på tværs af fagligheder og professioner.

Målet er, at lederne forener deres faglige indsigt i kerneopgaven med professionel ledelseskompetence.

Rammeaftale for udvikling er nødvendig 
Vi tror på det, vi ser i hverdagen: at udvikling vokser frem i et lokalt samarbejde mellem medarbejdere og ledere.

Derfor anbefaler vi, at man lokalt i kommuner og regioner lader sig inspirere af de nye partnerskaber, som spirer frem i det kommunale landskab.

Her udvikler man det lokale samarbejdssystem, MED-systemet, til at være et forum, hvor ledelse og medarbejdere sammen udvikler nyt – man bruger med andre ord MED mere strategisk, end man hidtil har gjort.

Det kan for eksempel være ny styring af økonomien, afvikling af gamle bøvlede regler og unødvendigt bureaukrati, bedre udførelse af kerneopgaven i hjemmeplejen og så videre og så videre.

Den form for partnerskaber er eksempelvis vokset frem i Silkeborg, Høje Taastrup og Ballerup Kommune.

For at understøtte denne lokale udvikling anbefaler FTF og FTF’s Lederråd, at der etableres et nationalt partnerskab i form af en forpligtende overordnet rammeaftale for udvikling af kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor.

Aftalen indgås mellem regeringen, KL, Danske Regioner og lønmodtagerne.

Det overordnede partnerskab skal sikre et vedvarende fokus på, at ledelse og medarbejdere kun kan løfte opgaven med at udvikle den offentlige sektor i fællesskab.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Sorgenfrey

fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC, næstformand, Europabevægelsen, næstformand Professionshøjskolen Absalon
pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

Claus Hjortdal

Formand, Skolelederforeningen, formand, LCLederforum
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1986)

0:000:00