Om  
Mikkel Kjellberg
Torben von Lowzow

Fyrer rektor for Herlufsholm Skole efter tv-dokumentar

Bestyrelsen for Herlufsholm Skole fyrer sin rektor efter afslørende TV 2-program om vold. Fremover kan elever få eneværelse. Skolens kultur skal gennemgribende ændres.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Redaktionen

Herlufsholm skoles bestyrelse har besluttet at afskedige rektor Mikkel Kjellberg. Det sker i kølvandet på en kritisk TV 2-dokumentar om voldelige forhold på kostskolen.

Det oplyser bestyrelsen i en pressemeddelelse.

"Jeg vil gerne takke Mikkel Kjellberg for mange års indsats for Herlufsholm, de sidste knap tre år som rektor. Mikkel har haft stor betydning for ikke mindst det faglige niveau på skolen," siger bestyrelsesformand Torben Lowzow.

Beslutningen er taget, efter at bestyrelsen har holdt et ekstraordinært møde, hvor den har behandlet TV 2s dokumentar, der de seneste dage har skabt massiv debat. Programmet afdækker en kultur på skolen med vold, mobning og krænkelser.

Torben Lowzow oplyser, at bestyrelsens medlemmer er "meget påvirkede" af udtalelserne fra de tidligere elever, der står frem i dokumentaren.

"Jeg vil gerne, på vegne af bestyrelsen, sige undskyld og beklage dybt, hvad de har været udsat for. Både dem der står frem i udsendelsen, og som vi skylder en tak for deres mod, og til de andre som har haft lignende oplevelser," siger formanden.

Derudover har bestyrelsen nu vedtaget en ny handlingsplan, der skal føre til et nyt Herlufsholm.

Her vil man blandt andet afskaffe præfektordningen, sørge for at alle elever kan sove på eget værelse, samt indføre en whistleblowerordning.

Ligeledes vil bestyrelsen afskaffe traditioner, der kan føre til fysisk eller psykisk krænkende adfærd, heriblandt en i TV 2-udsendelsen omtalt såkaldt PØ-kamp, og den vil søge fagprofessionel bistand fra en ekstern forsker til arbejdet med at forandre kulturen på skolen.

Kronprinsparret, der har 16-årige prins Christian på skolen, har erklæret sig dybt rystet over de vidnesbyrd, der kom frem, og har kaldt kulturen helt uacceptabel.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Kjellberg

Lærer, Næstved Gymnasium & HF, fhv. rektor, Herlufsholm Skole (2020-22)

Torben von Lowzow

Bestyrelsesformand og medejer, Dedert og Simatek, godsejer, Løvenholt, præsident, Mars og Merkur
civilingeniør (DTH 1987), MBA (Københavns Handelshøjskole 1992)

0:000:00