Ny ordning for yngre jordbrugere har lange udsigter

STØTTEORDNING: Fødevareministeren har parkeret diskussionen om en ny støtteordning for yngre jordbrugere hos den kommende Natur- og Landbrugskommission. Skuffende, mener L&F og LandboUngdom.
Det bliver den kommende Natur- og Landbrugskommission, der skal tage stilling til, om der skal etableres en ny støtteordning for yngre jordbrugere.
Det bliver den kommende Natur- og Landbrugskommission, der skal tage stilling til, om der skal etableres en ny støtteordning for yngre jordbrugere.
Per Bang Thomsen

Der er ingen planer om at etablere en ny statsgaranteret støtteordning for unge jordbrugere, der ønsker hjælp til at komme i gang.

Det står klart, efter fødevareministeriet i sidste uge offentliggjorde en rapport om, hvordan en ny selvfinansierende støtteordning for yngre jordbrugere kan strikkes sammen.

Læs rapporten her

Tidligere på året valgte den forhenværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne nemlig at sløjfe den nuværende støtteordning, da den økonomiske krise har gjort det næsten umuligt for unge, ikke-etablerede jordbrugere at gøre brug af den. Den beslutningen blev dog stærkt kritiseret af Socialdemokraternes daværende fødevareordfører, Bjarne Laustsen, der afviste at stemme for nedlæggelsen, så længe der ikke var fundet et alternativ.

Fakta

Den nuværende ordning, som bliver nedlagt den 1. januar 2012:

YJ-ordningen er indrettet således, at brugerne betaler en præmie, der beregnes ud fra de gennemsnitlige tab på ordningen over de 5 foregående år. Præmiesatsen reguleres årligt og har til formål at sikre, at YJ-ordningen er selvfinansieret af brugerne. Præmien er konstant for hver enkelt meddelt lånegaranti, når den først er ydet, og det betyder, at nye ansøgere er alene om at udligne stigende tab på ordningen.

Ordningen, der har fungeret siden 1960erne, har de seneste år fået færre og færre ansøgninger, og antallet af ansøgninger er faldet fra cirka 800 årligt i begyndelsen af 1980erne til cirka 350 ved årtusindeskiftet, og til mindre end 50 i 2010.

Fordi ordningen er selvfinansierende, betyder faldet i ansøgninger, at de nye ansøgere, der kommer til ordningen, vil skulle betale en meget højere præmie for at deltage i ordningen. Øgede tab på ordningen bidrager også til en stigende præmie, og ordningen vil derfor på sigt blive dyrere og mindre interessant for ansøgerne.

Hovedtrækene af de tre scenarier, som arbejdsgruppen har udarbejdet: 

Det første scenarium er stort set en videreførsel af den gamle ordning. Forskellen er dog, at garantipræmien skal være både solidarisk og variabel. I den nuværende ordning fastlægges præmien nemlig på det tidspunkt, hvor lånet bliver bevilliget, og herefter ligger den fast. Det skal ændres, hvis man følger scenarium 1.

Det andet scenarium adskiller sig fra det første scenarium ved, at garantibeløbet er lidt højere. Derudover skal bankfinansiering også omfattes af garantien. Samtidig skal man kunne få et statsgaranteret lån, hvis man som jordbruger etablerer et selskab.

I scenarium 1 og 2 er garantien 100 procent, mens den i scenarium 3 er reduceret til 75 procent. Derved undgår man, at et yngre jordbruger-lån kan blive et obligationslån. Hvis realkreditinstitutterne skal give et lån over lånegrænsen på 70 procent, skal der være en 100 procents statsgaranti. Det betyder, at långiveren selv skal bære 25 procent af risikoen i forbindelse med eventuelle tab.


Kilde: Fødevareministeriet

Men selv om arbejdsgruppen, der har stået bag rapporten, nu har peget på tre forskellige støttescenarier, vil fødevareminister Mette Gjerskov (S) ikke sige noget om, hvorvidt der kommer en ny ordning.

Op til kommissionen
Det bliver derimod noget, den kommende Natur- og Landbrugskommission kan tage stilling til, når den går i gang med arbejdet i det nye år.

Vi har brug for en ny støtteordning lige nu og her, og derfor er det ikke nødvendigt at få en kommission til at se på sagen. Det vil bare forsinke processen yderligere.

Lone Saaby
Erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer

I et følgebrev til rapporten skriver Mette Gjerskov, at det er hendes "hensigt at oversende rapporten til den kommende Natur- og Landbrugskommission, så arbejdsgruppens resultater kan indgå i Kommissionens mere principielle overvejelser om generationsskifte i forhold til den nødvendige strukturudvikling og tilpasning i erhvervet."

Og den udmelding skuffer Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer. Den nuværende ordning udløber nemlig ved årsskiftet, og derfor havde Lone Saaby håbet, at man allerede nu havde en alternativ støtteordning i støbeskeen.

"Det er skuffende, at der ikke er kommet noget konkret på bordet. Den faglige arbejdsgruppe, der har set på støttemulighederne, kommer fra både landbruget og den finansielle sektor, så beslutningsgrundlaget er der jo. Vi har brug for en ny støtteordning lige nu og her, og derfor er det ikke nødvendigt at få en kommission til at se på sagen. Det vil bare forsinke processen yderligere," siger Lone Saaby til Altinget | Fødevarer og understreger, at en ny støtteordning vil kunne sætte skub i et større generationsskifte i landbruget.

"Vi har en række kriseramte landbrug, og her kan et generationsskifte være med til at løse problemerne. Derfor er det nu, at yngre jordbrugere kan komme i gang, og af den grund er det vigtigt, at vi får en ordning, der kan støtte denne proces," siger hun.

Ny ordning skal være mere solidarisk
Men ifølge fødevareministeren har det aldrig været arbejdsgruppens formål at vurdere, om der overhovedet er behov for en ny statsgarantiordning for yngre jordbrugere.

Den har derimod skullet se på, om man kunne "designe en ordning for statsgaranti for lån til yngre jordbrugere, som på trods af konjunktursvingninger kan opretholde sin selvfinansiering, og som derved ikke vil komme til at indeholde statsstøtte".

Problemet med den nuværende støtteordning er nemlig, at låntagerne ikke hæfter solidarisk. Ordningen, der stammer fra 1967, er indrettet på den måde, at de enkelte bruger betaler en præmie, der bliver beregnet ud fra de gennemsnitlige tab, som har været på ordningen i de foregåede fem år.

Men præmien er konstant, når den er først er blevet ydet til den enkelte jordbruger, og derfor har det været op til de nye ansøgere at udligne de tab, der i givet fald har været på ordningen. Og netop det har været problemet i de seneste år, hvor krisen har medført store økonomiske problemer for mange landmænd i Danmark. Det har medført store tab og presset garantipræmien op for yngre jordbrugere. 

Fællesnævneren for de tre nye scenarier er ifølge arbejdsgruppen, at præmien skal være variabel, så den bliver ændret solidarisk for alle de deltagere, der er med i ordningen. Det skal ifølge arbejdsgruppen gøre ordningen mere robust over for fremtidige konjunktursvingninger og derved gøre det lettere for nye jordbrugere at komme i gang.

LandboUngdom: Soleklart behov
Af samme grund skuffer Mette Gjerskovs udmelding også Jeppe Bomann, formand for LandboUngdom. Han har selv siddet med i arbejdsgruppen, og han mener, det er "soleklart", at der er brug for en ny støtteordning.

"Jeg synes, det er rigtig skidt for erhvervet og de unge, at man ikke kommer i gang med en nu ordning nu. Man sylter problemet ved at placere det i en kommission, der ikke engang er nedsat endnu, og derfor synes jeg, at det er mangel på forståelse for de udfordringer, erhvervet står i lige nu," siger Jeppe Bomann til Altinget | Fødevarer.

Heller ikke hos oppositionspartiet Venstre er man tilfreds med beslutningen. Fødevareordfører Erling Bonnesen siger til Altinget | Fødevarer, at det var Venstres hensigt at bruge arbejdsgruppens analyse til at strikke en støtteordning sammen. Derfor undrer han sig over, at fødevareministeren ikke har noget konkret på programmet.

"Det er under al kritik, at der ikke er kommet noget konkret på bordet endnu. Vi bør handle nu og her, og man kan ikke bare bruge Natur- og Landbrugskommissionen som en stor syltekrukke, hvor man placerer en masse forskellige ting. Det bremser blot udviklingen, og derfor bliver det fremover sværere for unge landmænd at komme i gang," siger Venstres fødevareordfører.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

Lone Saaby

Direktør, Education Esbjerg, formand, Sydvestjyske Museer
cand.polit. (Københavns Uni. 1981)

Erling Bonnesen

MF (V)
revisor (1989)

0:000:00