Køb abonnement
Annonce

Ny ordning for yngre jordbrugere har lange udsigter

Det bliver den kommende Natur- og Landbrugskommission, der skal tage stilling til, om der skal etableres en ny støtteordning for yngre jordbrugere.
Det bliver den kommende Natur- og Landbrugskommission, der skal tage stilling til, om der skal etableres en ny støtteordning for yngre jordbrugere.
1. december 2011 kl. 10.36

Vi har brug for en ny støtteordning lige nu og her, og derfor er det ikke nødvendigt at få en kommission til at se på sagen. Det vil bare forsinke processen yderligere.

Lone Saaby
Erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer
Fakta

Den nuværende ordning, som bliver nedlagt den 1. januar 2012:

YJ-ordningen er indrettet således, at brugerne betaler en præmie, der beregnes ud fra de gennemsnitlige tab på ordningen over de 5 foregående år. Præmiesatsen reguleres årligt og har til formål at sikre, at YJ-ordningen er selvfinansieret af brugerne. Præmien er konstant for hver enkelt meddelt lånegaranti, når den først er ydet, og det betyder, at nye ansøgere er alene om at udligne stigende tab på ordningen.

Ordningen, der har fungeret siden 1960erne, har de seneste år fået færre og færre ansøgninger, og antallet af ansøgninger er faldet fra cirka 800 årligt i begyndelsen af 1980erne til cirka 350 ved årtusindeskiftet, og til mindre end 50 i 2010.

Fordi ordningen er selvfinansierende, betyder faldet i ansøgninger, at de nye ansøgere, der kommer til ordningen, vil skulle betale en meget højere præmie for at deltage i ordningen. Øgede tab på ordningen bidrager også til en stigende præmie, og ordningen vil derfor på sigt blive dyrere og mindre interessant for ansøgerne.

Hovedtrækene af de tre scenarier, som arbejdsgruppen har udarbejdet: 

Det første scenarium er stort set en videreførsel af den gamle ordning. Forskellen er dog, at garantipræmien skal være både solidarisk og variabel. I den nuværende ordning fastlægges præmien nemlig på det tidspunkt, hvor lånet bliver bevilliget, og herefter ligger den fast. Det skal ændres, hvis man følger scenarium 1.

Det andet scenarium adskiller sig fra det første scenarium ved, at garantibeløbet er lidt højere. Derudover skal bankfinansiering også omfattes af garantien. Samtidig skal man kunne få et statsgaranteret lån, hvis man som jordbruger etablerer et selskab.

I scenarium 1 og 2 er garantien 100 procent, mens den i scenarium 3 er reduceret til 75 procent. Derved undgår man, at et yngre jordbruger-lån kan blive et obligationslån. Hvis realkreditinstitutterne skal give et lån over lånegrænsen på 70 procent, skal der være en 100 procents statsgaranti. Det betyder, at långiveren selv skal bære 25 procent af risikoen i forbindelse med eventuelle tab.


Kilde: Fødevareministeriet

Der er ingen planer om at etablere en ny statsgaranteret støtteordning for unge jordbrugere, der ønsker hjælp til at komme i gang.

Det står klart, efter fødevareministeriet i sidste uge offentliggjorde en rapport om, hvordan en ny selvfinansierende støtteordning for yngre jordbrugere kan strikkes sammen.

Læs rapporten her

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026